BRIKKERNE BLEV RYSTET OG FALDT PÅ PLADS
Her Ullas historie om, hvordan hun med god træning og de rigtige redskaber kunne give sig selv et nyt , mere afslappet og afklaret reaktionsmønster.
MIN HISTORIE
Jeg er en ambitiøs person med mange bolde i luften. Jeg vil gerne være perfekt på arbejde og hjemme. Jeg havde i en del år haft en arbejdsrolle, hvor jeg selv planlagde og styrede. Den stilling blev nedlagt i 2013, hvilket gjorde mig ked af det. Jeg bestemte mig for at jeg ikke ville være en sur og tvær kollega, så jeg tvang mig selv til at være positiv. Samtidig blev jeg tildelt mange nye opgaver, samtidig med at jeg skulle passe de allerede tildelte. Jeg kunne godt mærke at arbejdspresset var stort. Samtidig havde jeg det fysisk dårligt. Uforklarlige smerter i kroppen flere forskellige steder, og ikke permanente steder. Jeg blev undersøgt for diverse. Ikke noget særligt galt. Lægen mente bare det var overgangsalderen
LÆGER, PSYKOLOGER OG PSYKIATER
I maj sidste år, gik jeg helt i sort. Jeg kunne ikke klare presset længere. Jeg blev sygemeldt med stress.
Lægen sagde til mig ” Gå hjem og gør det du har lyst til” -det er svært når man ikke har lyst til noget som helst.
Jeg var så sygemeldt frem til min sommerferie i starten af juli. I den periode havde jeg meget svært ved at overskue ting, huske, finde glæde ved noget som helst.
Jeg har altid været en meget aktiv person, som mener, at man må tage action på eget liv. Så det var en svær og lang periode at kigge på mig selv og tænke “ Hvem er hende der”. Jeg havde ofte en oplevelse af at stå ved siden af mig selv og tænke “Så tag dig dog sammen!”.
Arbejdet fortalte mig, at det handlede om at komme hurtigt tilbage. Jeg startede på en deltidssygemelding i slutningen af juli. Jeg skulle selv planlægge og styre min arbejdstid. Jeg følte, at jeg skulle se at komme i gang, så jeg startede med at arbejde hver dag 4 timer om dagen. Efter et par uger arbejdede jeg 5 dage fra 8 – 14. I slutningen af august kunne jeg mærke at det var for meget. Jeg var til samtale med en psykolog, som vejledte mig om at drosle lidt ned. Kommunen tilbød mig et stresskursus. De dage jeg skulle på kursus skulle jeg så ikke møde på arbejde. Alligevel kunne jeg ikke overskue de opgaver jeg fik. Jeg følte mig stadig trist, tung og uden energi. Jeg kunne tude bare den mindste ting stod i vejen. Selv det at tømme skraldespanden var en uoverkommelig opgave.
Jeg havde tanker om, hvordan jeg på nogen måde skulle overkomme mit liv. Enten måtte jeg stoppe med at arbejde eller også skulle jeg skilles. Jeg følte på ingen måde, at der var plads til begge dele i mit liv.
En dag i oktober havde jeg en samtale med jobkonsulenten. Hun mente at jeg burde tale med en psykiater.
Jeg gik til egen læge, som sagde at jeg skulle sygemeldes helt, hvilket jeg blev med udgangen af oktober.
Medio november var jeg til psykiater, jeg begyndte at forklar hvordan jeg havde det, og han kunne fortsætte min tale, om hvilke symptomer jeg døjede med. Det var en kæmpe lettelse, og samtidig en alvorlig pille at sluge, at jeg havde en middelsvær depression, som jeg formentlig havde gået med i flere år. Jeg fik ordineret medicin og startede straks.
JEG ER ET UTÅLMODIGT MENNESKE
Jeg er et utålmodigt menneske J efter 2 uger på medicin følte jeg ikke, at det var rykket overhovedet. Jeg følte fortsat, at verden omkring mig var trist og tung. Jeg havde fået en henvisning af lægen til nogle psykologsamtaler, men jeg havde ikke det store lyst, da jeg havde talt med 3 forskellige psykologer i den periode der var gået. Ingen af dem havde skubbet mig den rigtige vej.
En dag hvor jeg bimlede på min computer googlede jeg “ Depression, hvordan kommer jeg videre”. Her dukkede neurocoaching.dk op. Jeg læste om principperne, og tænkte, at det kunne jeg forholde mig til.
MIT FORLØB MED NEUROCOACHING
Jeg talte med min mand om det. Han syntes, det var dyrt. Jeg sagde til ham, at hvis bilen gik i stykker sendte han den gerne på værksted, så han kunne komme på arbejde igen. Nu var det mit hoved, der trængte til hjælp, for at jeg kunne komme på arbejde igen. Så var det besluttet J
I starten af december (hvor jeg følte at medicinen tog top og bund af mine følelser) ringede jeg til neurocoaching. Jeg fik en aftale med Birgitte 2. uge i december. Vi havde den indledende samtale en torsdag og første session fredag. 4 timers intensivt arbejde – det kom der virkelig noget ud af. Jeg følte, at alle de brikker jeg havde i mit livs puslespil blev rystet og faldt mere naturligt på plads. Om søndagen udtalte min mand spontant ”Du er blevet meget mere glad”!
Jeg lyttede til lydfiler, brugte redskaber og skrev dagbog. Jeg fik hurtigt et billede af, at der var en masse små hvide mænd i min krop (symboler, som forstås af følehjernen), som kun ville mig det bedste. Jo bedre jeg coacher dem, jo bedre går det.
Ugen efter ny coachingsession med Birgitte. Her blev der givet ”gaver” tilbage (en øvelse, hvor uhensigtsmæssige mønstre og social arv afmonteres). En fantastisk oplevelse. Eksempelvis har jeg så langt tilbage jeg kan huske haft det meget svært med opkast. En meget tidlig erindring blev vendt og udtalt, at det ikke har noget med mig at gøre. Nu generer det mig faktisk ikke mere J
Henover julen arbejdede jeg med mine redskaber og skrev dagbog hver dag. Jeg kunne tydeligt mærke fremgang. Jeg kunne føle glæde.
Lige i starten af det nye år havde jeg atter en session med Birgitte, hvor der blev givet flere ”gaver” retur til rette ejer. Derefter har jeg ikke haft flere sessioner. Jeg har indtil udgangen af marts sendt dagbøger til Birgitte, hvilket har været med til at fastholde mig i processen.
HVAD JEG FIK UD AF DET
Jeg er så glad for at jeg valgte at gøre dette for mig selv. Det har rykket mig på så mange områder. Jeg bemærker ofte, at jeg har fået et nyt reaktionsmønster. Jeg er meget mere afslappet og afklaret. Jeg er blevet meget mere bevidst om, hvad der er godt og skidt for mig. Hvad jeg vil bruge energi på, og hvad jeg bare skal skrotte.
Jeg mangler vist lige at tilføje at jeg stadig er gift med min dejlige mand på 26. år. At jeg stadig har den samme arbejdsplads, nu med nyt indhold, og så er jeg på vej ud af medicin.
de bedste hilsner Ulla
