DERFOR
KAN VI HJÆLPE DIG AF MED DIN DEPRESSION
DEPRESSIONSBEHANDLING
Effektiv depressionsbehandling er afgørende for flere hundrede tusinde menneskers daglige trivsel. Det gør det så meget desto mere tragisk, at meget depressionsbehandling bygger på forældet viden. Derfor kan du her læse om, hvad depression egentlig er – og selvfølgelig om de nyeste metoder indenfor depressionsbehandling
Vi bruger ordet depression i flæng. Om alt fra den tristhed, der kan komme af for lidt sollys til den invaliderende lidelse, der gør selv det mindste uoverskueligt. Og sundhedssystemet gør det ikke lettere ved at lave diagnoser på baggrund af spørgsmål (f.eks. omkring depressionsbehandling), som en pæn del af alle danskere kan svare ja på.
Undersøgelser fra USA viser, at alt efter regnemetode rammes 16-32% af os alle minimum en gang i livet af en svær depression. I USA er depression p.t.den største årsag til sygefravær. Så ineffektiv depressionsbehandling koster også hele samfundet milliarder.
Vi ser her hos Dansk Center for Neurocoaching, at antallet af fejldiagnoser på dette område er enormt højt, og den barske kendsgerning er, at selve diagnosen faktisk kan forstærke problemet og gøre videre depressionsbehandling sværere. Vi oplever indimellem, at vores største problem med en klient, der er blevet diagnosticeret med depression, er, at der har stået en autoritet i en hvid kittel og fortalt vedkommende, at han eller hun er syg. Og så er det blevet taget ind som den skinbarlige sandhed og er blevet til en selvopfyldende diagnose.
Meningen med denne artiklel om depressionsbehandling er derfor at punktere myter om depression og mere se depression som nogle simple neurologiske mekanismer end som en sygdom. Vel at mærke nogle mekanismer, der med den rette indsats kan vendes.
DEPRESSION OG STRESS – DET ER VIGTIGT AT HANDLE HURTIGT
Stort set al svær depression er resultatet af langvarig stress og dermed den kroniske belastning af hjernen med stresshormonet kortisol. Ved stress og depression er det vigtigt at handle hurtigt, for der er gang i en proces, der forstærker sig selv – en slags nedadgående spiral, som i fagsproget hedder en ruminering.
Man har traditionelt ment, at depression skyldes manglende produktion af neurotransmitterne (en slags kommunikationsstoffer i hjernen) dopamin, serotonin og noradrenalin. De fleste antidepressiver på markedet i dag har som funktion at holde serotonin-niveauetoppe i de små “kløfter” (de såkaldte synapser) mellem neuronerne, hvor de hjælper neuronerne med at kommunikere sammen. Medicinens manglende effekt i depressionsbehandling viser dog, at der er mange andre faktorer på spil.
I dag ved man, at en vedvarende påvirkning af stresshormonet kortisol (som resultatet af kronisk stress) også er en af hovedsynderne. Det skal derfor være kernen i enhver depressionsbehandling at få stressniveauet med.
Endelig er der en genetisk komponent. Genet 5HTT findes i tre udgaver: Enten to lange gener, en lang og en kort eller to korte. Og har man de to korte udgaver, har man en tendens til at udvikle en øget sårbarhed i forhold til de udfordringer, livet nu engang giver. Men som det tit er sagen med gener, er forskellene kun betingede. Spændende nok er der nemlig kun forskel på gentyperne, hvis der i barndommen har været traumer / stressende begivenheder. Hvis barndommen har været tryg og god, udvikler vi os ens uanset hvilken genvariant, vi render rundt med. Den viden er vigtig i forhold til depressionsbehandling indenfor neurocoaching, da et af vores specialer er at opløse traumer.
KLIK HER FOR AT SE EN SIMPEL GRAFIK, DER VISER, HVORDAN ANGST, STRESS, DEPRESSION OG SYGDOM HÆNGER SAMMEN….
OG HVORDAN DU KAN BRYDE DEN ONDE CIRKEL VED AT GÅ DIREKTE TIL RODEN AF PROBLEMET.
DU MISTER EVNEN TIL AT FØLE GLÆDE
De fleste er i dag som sagt enige om, at kortisol er “hovedsynderen”. Kortisolen går nemlig ind og påvirker antallet af dopaminreceptorer i hjernen. Dopamin er et af vores interne belønningsstoffer, og når din evne til at registrere dopamin falder, falder din evne til at føle glæde og se det positive i ting. Du kommer til at se alt gennem mørke solbriller. Nedgangen i dopaminregistreringen betyder også, at du kommer til at fokusere mere på negative ting og bliver mere angst, og det forstærker bare den negative spiral. Så også her er det at få stressniveauet ned afgørende for en depressionsbehandling, der virker.
DU MISTER EVNEN TIL AT BREMSE STRESSEN
Ved langvarig stress – og dermed langvarig udsættelse af hjernen og kroppen for stresshormonet kortisol, dør der også hjerneceller i hjernecentret hippocampus, som ikke alene spiller en nøglerolle i din hukommelse, men også er det center, der skal bremse produktionen af kortisol. Så hvis produktionen af kortisol er som et løbsk godstog og hippocampus er bremsen, giver det næsten sig selv, hvad der sker, når bremsen begynder at fungere dårligere og dårligere. Samtidig med celledød, den såkaldte atrofi, kan man også se en nedgang i proteinet BDNF, der netop medvirker til at danne nyt hjernevæv i hippocampus. Igen et argument for, hvorfor depressionsbehandling og stressbehandling skal være to sider af samme sag.
DU BLIVER MERE BANGE
Hjernescanninger viser, at dit angstcenter i hjernen, amygdala, ved kronisk stress bliver mere og mere følsomt og reagerer mere og mere voldsomt. Amygdala tolker simpelthen den øgede mængde af stresshormonet kortisol som “Verden er godt nok farlig – nu må jeg hellere være endnu mere på vagt”.
Det er derfor angst tit følger i hælene på stress. Og hvorfor vores depressionsbehandling også hjælper på angst.
CASE: FRA KULKÆLDEREN TIL TOPPEN PÅ 6 DAGE
Da en depressionsdiagnose kan dække over en midlertidig celledød i hjernen, kræves der nogle gange vedholdenhed i depressionsbehandlingen. Men at det også kan gå rasende hurtigt, er næste case et godt eksempel på:
Trine (navnet er ændret) kontaktede os, og vi aftalte, at sessionerne med depressionsbehandling skulle foregå over telefonen. I den mail, vi havde bedt hende sende, var også en imponerende liste med problemer, som vi har fået lov til at bringe:
Angst for at angsten eller depressionen vender tilbage
Uvidenheden om hvor længe der går og om jeg i det hele taget bliver frisk igen driver mig til vanvid
Har spekuleret meget i min mands jobsituation siden jul….så det har måske også noget med økonomiske spekulationer at gøre?
Jeg har svært ved at koncentrere mig i længere tid når nogen snakker til mig, får bare lyst til at stikke af…..
Føler at det hele er uvirkelig, som om jeg ikke er mig
Bestilte sommerferie sydpå igår, da jeg lige havde 2 timer hvor jeg var ovenpå, men ikke engang det kan få glæden frem i mig mere….kun i korte glimt
Mit selvværd er sgu også helt i kælderen og føler jeg svigter min mand og børn-det siger det at jeg bestemt ikke gør men det er sgu svært at overbevise mig selv om, når jeg plejer at have styr på tingene
Tænker meget over hvad andre siger og tænker
Får kvalme 100 gange om dagen når alle de dystre tanker tynger mit hoved – mundtørhed
Mit mål er at få styr på mit hoved så jeg kan blive mig selv igen, for det her kan da kun drive én til vanvid.
Håber I kan og vil hjælpe mig.
Som så mange gange før oplevede vi en klient, der havde haft alt for svært ved at sige nej til andre, og mente, at hun burde klare alt selv. Så vi fik sammen sat nogle retningslinier op for, hvad hun fremover skulle sige nej til. Vi gik også tilbage i fortiden og smed alle de traumer ud, som hun stadig bar rundt på. Og vi aftalte, at hendes børn som led i depressionsbehandlingen skulle aflaste hende. Endelig gav vi hende også nogle mentale redskaber til at forstærke hendes selvværd og gennemslagskraft.
Sessionen var lidt speciel, da hun ringede fra sit badeværelse. Badeværelset var åbenbart det eneste sted, hvor Trine kunne have ro for familien. Der dukkede også midt i forløbet en voldsom hovedpine op, som skulle afmonteres for at vi kunne komme videre. Så efter over 3 timer, var vi begge godt færdige. Men alt gik som planlagt, og hun gik på de 3 timer fra 10 til 65-70% af sit mål om at tro på sig selv.
Her er hendes feedback 2 dage efter den første depressionsbehandling:
“Hejsa. Jeg havde den mest fantastiske aften i går – total succes til julefrokost med naboer som også er vores bedste venner. Den første time var virkelig en kamp hvor jeg skulle holde fokus for ikke at løbe skrigende væk. Men volumenknappen (et redskab i vores behandling af depression) fik et ordenlig hak opad i positiv retning og så var det bare så fedt! Jeg kan godt! Jeg er skide stolt af mig selv, og har igen indset hvor fantastiske, hjælpsomme, kærlige og positive mennesker, jeg faktisk er omgivet af. Alle vil mig det godt og vil til enhver tid være der for mig. Jeg skal jo bare fortælle dem at jeg har brug for deres støtte!
Jeg er bare så total glad og føler mig virkelig lettet og godt tilpas. Mine tanker er positive, jeg gør ting der gør mig glad, og ved at gøre de ting, kan jeg bare mærke hvor stort det er at have det godt med mig selv….helt indeni.
Jeg er glad for mig selv og for livet og fremtiden og alle de dejlige mennesker som jeg betyder noget for og som betyder noget for mig.
Jeg ser at dem omkring mig er positive og godt tilpas, fordi jeg selv udstråler positivitet, latter, glæde og selvværd!
Mange hilsner Trine”
Vi havde aftalt en opfølgning i depressionsbehandlingen fredagen efter 1. session, men allerede om torsdagen fik vi flg. sms:
“Godmorgen coach =). Jeg vil bare fortælle dig, at jeg er tilbage i mit gamle jeg og 1000 tak for hjælpen…:) Det er ikke nødvendigt med vores aftalte session i morgen, så hvis du vil sende mig en regning på, hvad jeg skylder skal jeg med glæde betale…Jeg har været ude at løbe de sidste par dage og det har sgu givet et kick til hjernen…Fedt fedt fedt….kh Trine =) er også tilbage på job….Ha en dejlig dag.”
Vi talte kort i telefon med hende, hvor hun fortalte, at hun nu efter den meget korte depressionsbehandling var tæt på de 100% om at tro på sig selv.
LÆS OGSÅ
RING 7027 6100
SÅDAN
HJÆLPER VI DIG AF MED DIN DEPRESSION
ANDRE FAKTORER, DER GØR STRESS OG DEPRESSION SELVFORSTÆRKENDE
Udover at du mister evnen til at føle glæde,hjernen bliver dårligere og dårligere til at bremse det farlige stresshormon, og du bliver mere angst, kommer der en række andre faktorer til:
STØRRE BINYRER
Binyrerne, der producerer kortisol, ser ud til at blive i stand til at producere mere og mere kortisol – dvs. godstoget kommer mere og mere op i fart. Igen et godt argument for at starte en depressionsbehandling så hurtigt som muligt.
FØLGESYGDOMME
Mennesker med depression har næsten dobbelt så stor risiko for hjertekarsygdomme. Af andre lidelser, der er en følge af langvarig stress, er mavesår, åreforkalkning, usund fedme og ikke mindst reducerede telomerer, der er afgørende for vores generelle sundhed og levealder. Vi ældes ved kronisk stress og depression op til 6 gange hurtigere – se mere under stress. Så effektiv depressionsbehandling er oftest også livsforlængende
STIGMATISERING, MAGTESLØSHED OG SELVMEDICINERING
Mange med depression er bange for at dele deres oplevelser med andre af angst for at blive set ned på som “svage”.
Og deler de deres oplevelser, får de tit reaktionen “Du skal bare tage dig sammen” – men det er bare ikke så nemt, hvis man ikke har redskaberne til det. Angsten for omverdenens reaktioner virker derfor som endnu et forstærkende
tandhjul i den nedadgående spiral. Det samme gør den magtesløshed, mange føler ved ikke at være herre i eget hus og ikke at kunne styre deres følelser.
Medicin som depressionsbehandling hjælper kun ca. 1/3, symptombehandler kun og har bivirkninger, så nogle griber til selvmedicinering som f.eks. alkohol eller sukker for at dulme ubehaget og give sig selv et boost af vores primære belønningsstof, dopamin.
Men alkoholen fratager dig bare den sidste rest af kontrol og driver dig ud i social isolation – og sukkeret giver et ustabilt blodsukker, som bare gør dit humør endnu mere ustabilt.
DEPRESSION IGEN OG IGEN
Da antidepressiver kun er symptombehandling, vil du selv efter et år med depressionsbehandling med antidepressiver efter en svær depression have 50% risiko for at få endnu en depression. Og hvis du har haft 3 svære depressioner, har depressionen fået sit helt eget liv, og sandsynligheden er nu hele 80% for at få endnu en depression. Vel at mærke, hvis du ikke i din depressionsbehandling gør noget ved de grundlæggende årsager til stressen og depressionen.
Uden en effektiv depressionsbehandling er risikoen for at dine børn overtager dit mønster som social arv også stor – specielt hvis de er i 0-7-års alderen, da de her pga. hjernens lave bølgefrekvens kopierer rub og stub fra deres forældre – både det gode og det mindre gode. Også derfor er det vigtigt at få ryddet op i stressen hurtigst muligt.
SÅDAN HJÆLPER NEUROCOACHING
Nu kommer vi til den opløftende del af artiklen =). For med den korrekte depressionsbehandling er der faktisk en del, der kan gøres.
Rent neurologisk er opgaven at bremse produktionen af kortisol og sætte gang i produktionen af de gode lykkestoffer dopamin, serotonin og noradrenalin samt af BDNF, så der igen kan dannes nye neuroner i hippocampus.
Først og fremmest rydder vi op i stressglasset (se siden om stressbehandling). Det gælder selvfølgelig de ydre stressfaktorer, som coaches og psykologer også arbejder med, dvs. primært arbejde/uddannelse, familie og økonomi. Men i vores depressionsbehandling kigger vi også på de mindst lige så vigtige indre stressfaktorer som egne forventninger, negative overbevisninger om dig selv (heriblandt om dit selvværd) og din omverden og ubearbejdede traumer. Og her taler vi ofte om dybe, ubevidste mønstre, der trækker tråde helt tilbage til barndommen. Her kan vi bl.a. hjælpe dig med at få den del af hjernen, der producerer dine følelser, til at “overskrive” traumer og afmontere social arv.
Måske tænker du: Hvordan kan ændrede overbevisninger som depressionsbehandling gøre en forskel? Svaret er, at dine overbevisninger styrer produktionen af hormoner i specielt hypothalamus og produktionen af dine neurotransmittere (hormonerne kommunikerer ud til cellerne via blodbanerne, og neurotransmitterne hjælper nervecellerne med at kommunikere med hinanden). Dine indre organer har ingen øjne og kan ikke følge med i, hvad der sker udenfor dig – de får gennem hormonerne bare besked på, hvordan du fortolker din omverden gennem dine overbevisninger. Fortolker du et smil som foragt, udløser du stresshormoner – fortolker du smilet som venlighed, udløser du lykkestoffer.Overbevisninger udgør faktisk 80% af effekten i en lykkepille – her hedder det bare placebo. Giver du 10 mennesker med depression lykkepiller, virker lykkepillerne som depressionsbehandling på 5 – men giver du de samme mennesker kalktabletter, virker de på 4. Så på 4 ud af 5 er alene overbevisningen om, at det virker nok, til at de får det bedre. Og der er ingen bivirkninger ved positive overbevisninger =)
I produktionen af lykkestoffer spiller hjernens fokussystem en vigtig rolle, så her lærer vi dig, hvordan du med enkle teknikker kan sparke produktionen i gang igen og dermed forstærke din depressionsbehandling.
Der er også en række andre faktorer, der har vist sig at have en gavnlig effekt som depressionsbehandling, så sideløbende i processen hjælper vi dig med at opbygge gode vaner mht.bl.a. motion, sollys, søvn, hvile, alkohol og dit sociale netværk.
FÆLDER I DEPRESSIONSBEHANDLING
Et af de lidt tabubelagte områder ved behandlingen af depression er, at depressionen faktisk kan have givet ubevidste dele af hjernen en såkaldt “sekundær gevinst”. En sådan “gevinst” kan være, at kravene fra omgivelserne ikke er så høje pga. depressionsdiagnosen – eller der kan være en ubevidst kobling til den måde, vi fik omsorg på som børn. Og professor Robert Sapolsky fra Stanford University nævner, at depressionen også kan have udviklet sig til det, han kalder “learned helplessness”, eller på godt dansk en offerrolle. Det hele er naturligvis helt ubevidste mekanismer, men de er vigtige at tage op i enhver depressionsbehandling, så alle dele af dig trækker i den rigtige retning, i stedet for at en del af dig trykker på bremsen.
VEDHOLDENHED
Da der ved svær depression ofte er sket fysiske skader på hippocampus (bremsen) og på dopaminreceptorerne (dem, der gør, at du kan føle lykke), er det ikke nok bare at bruge neurocoaching-redskaberne i en kort periode. Her er det vigtigt i din depressionsbehandling at være vedholdende med træningen, indtil hippocampus og receptorerne er kommet sig. Et godt bud er 4-6 måneder. Her snakker vi ikke aktiv behandling, for teknikkerne kan du lære relativt hurtigt – vi snakker om selve træningen med de udleverede teknikker.
Artiklen er baseret på forskning af bl.a.
Robert Sapolsky, professor i biologi og neurovidenskab ved Stanford University
Bruce Lipton, cellebiolog og tidligere professor ved American University of the Caribbean
Owen Wolkowitz, professor i psykiatri ved UCSF
Michael Marmot, professor i epidemologi og offentlig sundhed ved University College London
Carol Shively, professor i patologi ved Wake Forest University School of Medicine
Elizabeth Blackburn, dr. og nobelpristager
Elissa Epel, professori psykiatri ved UCSF
Catherine Harmer, professor i kognitiv neurovidenskab ved University of Oxford
CASE: FRA 30 ÅRS FEJLBEHANDLING TIL ET NORMALT LIV
Kathrine (navnet er ændret) var en energisk og umiddelbart livsglad kvinde. Men under det tilsyneladende, glade ydre gemte hun på en heftig livshistorie. I over 30 år havde hun uden effekt været i en intens depressionsbehandling i psykiatrien – medicinen havde endda været så stærk, at hun havde fået flere fysiske skader.
Hendes symptomer kunne umiddelbart godt ligne en klassisk depressionsrytme, hvor hun havde det ok i 2 måneder for så at ligge brak i 1 måned. Men da vi i starten af depressionsbehandlingen sammen kom ind på hendes ubevidste mønstre og hendes barndom, viste der sig dog her at ligge en lang række kraftige, ubevidste stressfaktorer. Både voldsomme forventninger til sig selv, meget negative overbevisninger om sig selv og en perlerække af traumer. Alt sammen overset af det officielle sundhedssystem.
Efter at vi i vores depressionsbehandlng begyndte at arbejde målrettet på at slukke for specielt hendes ubevidste stressfaktorer, blev Kathrine først anfaldsfri og 4 måneder senere medicinfri. Og hun begyndte at tage mere hensyn til sig selv.
Hun skal den dag i dag stadig være opmærksom på at bruge neurocoaching-redskaberne for depressionsbehandling ved udfordringer, da hendes alarmsystem efter alle de år stadig er en smule følsomt, men hun kan leve et normalt liv.
Hun flyttede sig i depressionsbehandlingen fra 5 til 90% af sit mål. På WHO´s trivselsbaromer, der går fra 0 til 100, flyttede hun sig fra 20 til 76
Her er Kathrines egen feedback om depressionsbehandlingen:
“Fra et liv fyldt med angst og tvangstanker fra jeg var 6 år og et selvmordsforsøg som 47-årig, da det offentlige ikke havde mere at “byde” på, fik jeg en chance mere. Jeg møder efterfølgende jer, og nu skinner solen igen! Nu skal liv nr. 2 bare leves!!!!
Tænk, at ha’ stået med gule recepter i 30 år, og støttet medicinalindustrien, og i dag, ja, der kan jeg selv lave de 5 lykkestoffer – de koster ingenting, og ingen bivirkninger – skønt!!! Og så gør det heller ikke noget, jeg er sluppen af med de obligatoriske 30 kg., som man jo får på af vedvarende medicinindtag.
En ros kunne også være, at man ikke bliver sygeliggjort hos jer, I er der 24-7 for en!!! Jeg har sågar oplevet at blive ringet op, og spurgt til. Waow, det kunne det offentlige lære noget af…..Det gjorde lægerne faktisk i gamle dage!!!! Og I svigter aldrig….
At bruge neurocoaching-teknikkerne har for mig – helt kort – været at få livet tilbage!!!”
CASE: FRA LIVSKRISE TIL LIVSGLÆDE
Pia (navnet er ændret) var en utroligt sød, men lidt stille kvinde sidst i halvtredserne. Hun var konstateret depressiv, og var på trods af anti-depressiver (som var det eneste, det offentlige kunne tilbyde som depressionsbehandling) ekstremt energiforladt, angst og sov meget. Hun var konstant nervøs og rettede ind efter alle andres behov.
Under depressionen lå – som der oftest gør – problemer med selvværdet. På vores først møde fortalte hun, at “Alle andre er både bedre, klogere og smukkere end mig”. Selvværdsproblemerne gik helt tilbage til barndommen, men havde først medført depression i forbindelse med en skilsmisse – igen et desværre hyppigt forekommende mønster.
Ved en depression kører tanker ofte i en nedadgående spiral (kaldes en ruminering), hvor hjernens fokussystem kun fokuserer på de negative ting og dermed bekræfter den underliggende antagelse om, at du ikke er god nok. Det gør så samtidig, at du udsulter hjernen for de 5 afgørende lykkestoffer, Og det bidrager igen til, at spiralen kører nedad.
Vi hjalp hende gennem vores depressionsbehandling med at ændre de destruktive “hjernefiler”, så de i stedet blev til ressourcer og dermed begyndte at skabe en opadgående spiral. Vi gav hende både praktiske øvelser og mentaløvelser, som hun skulle udføre hver dag, og som bekræftede hende i, at hun var god nok. Og vi ændrede som endnu et element i depressionsbehandlingen på hendes fokussystem, så hun igen begyndte at producere de rigtige mængder af lykkeskabende hormoner og neurotransmittere.
Hun erkendte også, at den allerbedste måde, hun kunne være der for sin familie og venner, var at være sund og stærk.
Allerede efter 3 sessioner med depressionsbehandling på i alt 5 timer aftalte hun sammen med sin læge en nedtrapning af medicinen. Og efter yderligere 5 timer med depressionsbehandling var også neglebidning, angst for at være alene og overdreven hensyntagen til andre på bekostning af hende selv klaret. Ligesom der var sket en kraftig forbedring mht. træthed og energiniveau.
Her er Pias egen feedback:
“Jeg er en 59 årig dame, jeg har i mange år levet med nervøsitet der gav sig udslag i rystelse af mine arme, jeg har altid bidt negle, og altid været bange for ikkke at være god nok og hvad andre mente om mig. Når min mand havde nattevagt var jeg frygtelig bange,jeg sad oppe til kl. 04 før jeg turde gå i seng. Heldigvis stødte jeg på neurocoaching, og mit liv ændrede sig totalt. Jeg har siden vort første møde ikke rystet, og min nervøsitet for ikke at være god nok er væk. Jeg bider ikke negle mere og sover godt om natten når min mand er på vagt. Min livskvalitet er forbedret væsentlig.”
.
Stress
Angst
Praktisk information
.
