JEG ER NU MIG, DER STYRER
Her er Julies historie. Om hvordan hun oplever voldsom stress og angst og følgetilstanden depression. Men også om, hvordan hun med sin vilje, en solid arbejdsindsats og de rigtige værktøjer kæmper sig tilbage – både klogere og stærkere.
JEG GLEMTE MIG SELV
Frisk, sjov, glad positiv, ukuelig, frygtløs og livsglad. Det er mig, inden jeg starter som succesfuld selvstændig. Men som selvstændig på 5. år med en virksomhed i meget hurtig vækst, glemmer jeg mig selv. Jeg og min virksomhed er blevet en og samme ”person”, og jeg kan ikke mærke mig selv mere.
Jeg har en overbevisning om, at årsagen til min succes er, at jeg har sindssygt travlt og ligger under for et stort arbejdspres. Kvalitet og personalepleje er blevet gud, og jeg tvinger mig selv til at leve op til mine egne urimelige krav. Jeg har overbevist mig selv om, at virksomheden ikke kan flyde, hvis jeg ikke er tilgængelig 24 timer i døgnet.
Jeg vælger igennem nogle år at ignorere min krops signaler såsom svimmelhed, voldsom hjertebanken, glemsomhed og kraftige reaktioner på fx en telefon, der ringer.
JEG ER HELT SLUKKET
Men efter at have ignoreret min krop tilpas lang tid, får jeg to anfald med panikangst. Min hjerne lukker simpelthen ned, så det er umuligt for mig at arbejde. Min hjerne tvinger min krop i sænk ,og jeg må sygemelde mig – modvilligt. Det er simpelthen ikke muligt for mig at forstå programmerne på min computer – jeg er helt slukket. Det føles som enden af livet.
JEG FÅR KONKRET VIDEN
Efter at have forsøgt mig hos en populær psykoterapeut, blusser mine symptomer kort efter op igen. Jeg søger desperat efter en løsning og falder over Dansk Center for Neurocoaching. Det er virkelig hvad jeg har brug for.
Jeg får konkret viden om hvad der foregår i min hjerne, når jeg mærker alle de overvældende følelser. Og jeg lærer at kunne arbejde konstruktivt og faktuelt med det.
JEG KAN NU MÆRKE, HVAD JEG VIL
Jeg finder ud af, at det er MIG, der styrer både min hjerne og mine følelser og ikke omvendt. At livet er fuldt af overbevisninger, og at de nemt kan laves om – hvis man vil.
Jeg kan nu mærke, hvad jeg vil. Og jeg kan sige fra. Jeg er ikke længere forvirret og usikker på mine beslutninger. Jeg er helt klar over, hvad mine værdier i livet er, og hvad jeg skal for at gøre mig selv glad – måske nærmere lykkelig.
Jeg har fundet ud af, hvad et ”jeg” i virkeligheden er og hvor skønt, nemt og dejligt livet er – hvis man vil.
Og jeg vil – det har jeg altid villet (-: