JEG HAR FUNDET MIG SELV

Her er Lenes historie om, hvordan hun gik fra lavt selvværd til at kunne lide det, hun så i spejlet.

JEG VAR TYNGET AT DÅRLIGT SELVVÆRD
Jeg var i mange år tynget af meget dårligt selvværd. Det påvirkede mit liv så meget, at jeg til sidst havde svært ved at fungere i relationer til andre mennesker – specielt folk som jeg godt kunne lide, og som jeg godt kunne tænke mig at få et forhold til. Hver gang nogen sagde noget positivt til mig, vendte jeg det straks til noget negativt, eller jeg kunne ikke finde ud af at tage imod det. Jeg kunne aldrig se mig selv i spejlet og synes om det, jeg så. Jeg så altid kun det, jeg syntes var fejl – i stedet for at se den fantastiske kvinde, jeg egentlig er.

JEG LOD MIG NØJES
Mit dårlige selvværd gjorde, at jeg lod mig nøjes. Jeg fandt mig i alt for meget og lod mig udnytte af dominerende mænd, fordi jeg troede, at jeg ikke var bedre værd og ikke kunne få bedre. Neurocoachingen har lært mig at respektere mig selv og tage hensyn til mig selv og mine egne behov. Jeg er nu begyndt at prioritere mig selv først. Og jeg er begyndt at sige nej tak til det, jeg ikke vil eller føler for.

Jeg har altid set det bedste i folk. Det har betydet, at jeg har givet andre alt for mange chancer. Også folk,, som havde udnyttet mig, fik ekstra chancer, Både fordi jeg troede på det bedste i folk, men også fordi jeg troede, at jeg ikke var bedre værd.

Det var naturligvis en meget dårlig og selvdestruerende måde at leve på. Men nu er jeg med hjælp af neurocoachingen kommet ud af det. Jeg har fundet mig selv og har nået mit mål utroligt meget hurtigere, end jeg havde regnet med. Mit mål var at hvile i mig selv, og det kan jeg sige, at jeg nu gør 100%. Det tog 4 sessioner.

MEDICIN OG PSYKOLOGER
Jeg har tidligere fået antidepressiv medicin uden den ønskede virkning. Og jeg har i flere omgange gået ved forskellige psykologer for at bearbejde min barndom og mit ungdomsliv, der var præget af konstant frygt for min far, som var alkoholiker. Når han drak, blev han meget hidsig, og vi vidste aldrig, hvor vi havde ham i de situationer. Min bror var favoritten hjemme, og jeg skulle altid kæmpe for opmærksomhed og anerkendelse i en familie, hvor ”vi” absolut ikke måtte vise nogle følelser. Så jeg lærte hurtigt mig selv ikke at græde, for det var bare et tegn på svaghed.

JEG STOLEDE IKKE PÅ NOGEN
Mange gange i mit liv er jeg blevet svigtet på det groveste af de folk, som jeg stolede mest på. Første gang var af min morfar, som jeg var meget knyttet til da jeg var lille, nok på grund af alle problemerne hjemme i min egen lille ”kernefamilie”. Han gav mig den opmærksomhed, som jeg aldrig fik hjemme. Problemet var, at han valgte at ødelægge det hele ved at forsøge sig seksuelt på mig, da jeg var 6-7 år gammel.

Efterfølgende i mine ungdomsår var jeg udsat for flere lignende overgreb bl.a. en ”drug rape” hvor jeg vågnede op flere dage efter i en fremmed lejlighed og blev truet med, at hvis jeg gik til politiet, vidste de, hvor jeg boede.

3 ½ ÅR MED EN PSYKOPAT
Da jeg var 19 flyttede jeg sammen men en ung mand som, viste sig at være psykopat. I 3 ½ år ødelagde han langsomt mit liv ved at kontrollere mig. Han var sygeligt jaloux, og skulle derfor vide alt, hvad jeg gjorde. Jeg måtte ikke se min familie, han vendte mig mod min mor og anden familie, jeg måtte ikke købe nyt tøj. Og når vi gik på gaden, lærte jeg hurtigt kun at kigge ned i jorden for at undgå at blive beskyldt for at kigge efter andre mænd. Han udnyttede mig og brugte alle mine penge, som jeg havde fået i arv. Han var skyld i, at jeg fik anoreksi, da han blev ved med at sige, at hvis jeg tabte mig et kilo mere, ville jeg være perfekt. Alle disse svigt og meget andet i mit liv gjorde, at jeg til sidst ikke stolede på nogen.

MANGE TERAPITIMER OG MEDICINSTOP MED ABSTINENSER
Mange terapitimer senere var jeg endnu ikke kommet videre… Jeg vidste selvfølgelig nogenlunde, hvad mine problemer var, men jeg kunne ligesom ikke komme videre. Og medicinen fandt jeg hurtigt ud af ikke hjalp mig. Derfor plagede jeg min læge i over et år om at stoppe med den. Til sidst gik hun med til det på grund af, at jeg skulle flytte udenlands, og fra den ene dag til den anden blev min medicin taget fra mig med voldsomme abstineser til følge. Bl.a. kunne jeg ikke sove i næsten en uge, jeg rystede over hele kroppen, og jeg oplevede hallucinationer, så jeg ikke kunne være alene. Meget ubehageligt! (Red: Det er ellers normal lægefaglig viden, at al udtrapning af antidepressiver skal ske forsigtig og gradvist, da nervesystemet har vænnet sig til stoffet – se mere på f.eks. http://videnskab.dk/krop-sundhed/forsker-antidepressiver-skaber-afhaengighed)

SVØMNINGEN HJALP MIG
Det, der hjalp mig dengang, var at jeg begyndte at svømme. Og motionen gjorde at jeg fik det bedre. Nu ved jeg, hvor vigtig motion er for at have det godt med sig selv. Men jeg havde jo stadig mine uafsluttede problemer, som blev ved med at poppe op, hver gang jeg havnede i visse situationer. Selvom jeg var opmærksom på det, handlede jeg til min store irritation altid på samme måde i de svære situationer. Selvfølgelig fordi det var en vane, men jeg syntes jo ikke, de vaner var særligt konstruktive.

JEG BESTEMTE MIG FOR AT GØRE NOGET VED DET
Det, som fik mig til at opsøge en neurocoach var, at jeg var forelsket i en mand som ikke ville have mig, men kun min krop. Vores ”forhold” var utroligt skævt. Jeg gik automatisk i offerrollen når jeg var sammen med ham. Han sagde ting, som sårede mig meget men jeg vidste ligesom ikke, hvordan jeg skulle stå op mod det. Jeg var klar til at gøre alt for at behage ham, og han brugte mig som han ville. Da han en aften havde stået i byen et sted, hvor vi begge kom og kendte de fleste, og sagt til mig at jeg nedgjorde mig selv og var meget opmærksomhedssøgende, at jeg skulle tage mig samme, og at han hverken kunne eller ville bære mig rundt, bestemte jeg mig for at gøre noget ved det.

Dagen efter fandt jeg frem til Dansk Center for Neurocoaching og så nogle youtubeklip om, hvordan de hjælper folk. Det fangede mig, og jeg tænkte, at det var da det, jeg skulle prøve.

Neurocoachingen var til min store overraskelse meget effektiv og hurtigvirkende. Det gav mig effekt allerede efter første session. Jeg har fået en masse gode redskaber til at håndtere problemer: F.eks. at kunne gå ind til mit sikre sted, give følelser tilbage, der ikke tilhører mig, samt give styrke til mine tidligere ”jeg’er” på min tidslinje, (red: hjernens organisering af hukommelsen). Det har givet mig styrke til at fortsætte, også når det var svært. Det kræver meget arbejde, men det er det hele værd.

JEG TAGER NU ANSVAR FOR MIG SELV
Jeg har som sagt lært at stole på mig selv 100 %. Jeg kan derfor nu håndtere svære situationer ved at anvende mine redskaber i disse situationer. Det gør det meget lettere at deale med problemerne, fordi jeg nu ikke lukker dem ind , men giver dem tilbage til de mennesker, som forsøger at pålægge mig deres egne problemer. Jeg tager nu ansvar for mig selv i første omgang og medansvar for mine børn, men ikke ansvar for andre. For det er deres problemer – ikke mine.

JEG ER NU TILFREDS MED DET, JEG SER
Jeg har til og med efter bare ca. tre uger stået og set mig selv i spejlet og for første gang i mit liv været tilfreds med det, jeg så. I stedet for at tage hensyn til alle andre først, har jeg nu lært at tage hensyn til mig selv i første omgang. Og jeg er begyndt at lytte til min mavefornemmelse og vælge situationer og personer fra, som ikke er gode for mig, eller som ikke kan give mig noget godt. Jeg har ryddet op i min ”vennekreds”, så det nu er de rigtige venner, der er tilbage. Det er for mig helt klart bedre med få og rigtige venner end mange ”venner”, som man alligevel ikke har, når det endelig kommer til stykket.

FOKUS ER NU FREMAD
Jeg er utroligt taknemmelig for denne nye chance, jeg har fået, for at få et nyt, velfungerende liv. Der er blevet ryddet op i det gamle ”skidt”, og fokus er nu fremad. Selvfølgelig er processen ikke bare en dans på roser. Det har været hårdt, og man falder da også i de gamle vaner. Men det er der, man skal handle og anvende actionrollen. Man kommer ingen steder ved at falde tilbage i offerrollen.

VILJE OG VEDHOLDENHED
Det vigtigste i denne proces er viljen – hvis du ikke har viljen til forandring, kommer den heller ikke. Husk, at der er langt fra at ønske en forandring til rent faktisk at opnå en forandring. Først skal man have viljen til at lave forandringen – derefter skal man handle og arbejde hårdt for at opnå den. Og man skal være stædig og vedholdende! Men tro mig: Hvis du virkelig har viljen og også handler på den vilje, så kommer forandringen også. Og nogle gange meget lettere end man troede.

Grib chancen og få dig det liv, du gerne vil have!