FORSKNING OG TRÆNING i ANVENDT NEUROPSYKOLOGI

70276100

kan-vi-hjælpe-dig

Kan vi hjælpe dig

Neurocoaching er en træning i at bruge hjernen mere hensigtsmæssigt. Og ligesom ved alle andre uvaner (specielt dem, vi har haft i mange år), kræver det en målrettet, bevidst indsats over en periode at ændre gamle, negative måder at tænke på.

Al forandring i hjernen er en kemisk proces i de såkaldte synapser i hjernen – og forandring sker gennem gentagelse, hvor forbindelsen mellem hjernecellerne bliver stærkere og stærkere for hver gang, vi gentager det nye mønster – samtidig med at forbindelsen mellem de hjerneceller, der var involveret i det gamle, negative mønster bliver svagere.
Det er derfor afgørende, at du er indstillet på at yde træningsindsatsen (typisk 30-60 minutter dagligt). Vi prøver at gøre det så nemt og spændende som muligt, men lige som ved al anden forandring kræves det en gang imellem, at vi træder i karakter overfor vores indbyggede trang til bare at fortsætte med det, vi altid har gjort.

kan-vi-hjælpe-dig

Børst dine tænder på en ny måde

Lad os tage et lavpraktisk eksempel på en forandringsproces, hvor vi kan møde modstand mod forandring inde i os selv: Forestil dig, at du kommer op til tandlægen. Hun fortæller dig, at du i mange år har børstet tænderne forkert, og viser dig, hvordan du skal gøre i stedet for at bevare dine tænder sunde og stærke……Men hvad så, når du kommer hjem og står der om aftenen og skal børste dine tænder? For næsten alle vil det være en enorm fristelse bare at tænke ”Jeg kan ikke rigtig huske, hvad hun sagde, så jeg starter bare på den nye måde i morgen” – og så kommer vi selvfølgelig aldrig i gang. For det nemmeste er jo at gøre, som vi altid har gjort. Problemet er så bare, at gør vi det samme, får vi det samme.

Og tager vi tyren ved hornene, er det måske lidt usikkert første gang. Måske skal vi endda lige ringe til tandlægen næste dag og lige have genopfrisket nogle af principperne. Men øver vi os igen og igen, bliver det nemmere og nemmere – og til sidst er det bare helt automatisk.

Og sådan er det med al læring.

 

Den omvendte cykel

Her er et spændende eksempel på, hvor dybt vores vaner ligger i os. Prøv at forestille dig en cykel, som er fuldstændig lige som din cykel derhjemme. Der er kun en lille forskel…..
http://www.dailyliked.net/backwards-brain-bicycle/

 

De fire læringstrin

Al læring – uanset om det er at lære at børste tænder på en ny måde eller at lære at tro på os selv, foregår groft set i 4 trin:
1. Ubevidst inkompetence: Vi gør noget forkert, f.eks. tænker vi dårligt om os selv, men vi er ikke bevidste om det.
2. Bevidst inkompetence: Vi bliver med professionel hjælp opmærksom på, at vi har en uvane – men vi ved ikke, hvad vi skal gøre ved det.
3. Bevidst kompetence: Vi får af vores neurocoach konkrete redskaber til at lave det om, men vi skal det første stykke tid hele tiden koncentrere os om det for ikke at falde tilbage i det gamle mønster.
4. Ubevidst kompetence: Tilsidst er det hele blevet en automatisk vane, som vi tænker lige så lidt over som vores cykel- eller bilkørsel.

 

 

Stien i skoven

En god metafor for, hvad der sker I hjernen i et forandringsforløb, er stien i skoven

Forestil dig, at dit sind er som en skov. Når du skal gennem skoven, vælger du højst sandsynligt stien. Den er gået før, og det giver en vis form for tryghed. Specielt hvis du selv har gået den samme sti før. På samme måde er det i hjernen: Vi gør som vi plejer. Vi cykler som vi plejer, vi børster tænder som vi plejer – og vi bliver angste, stressede og depressive, som vi plejer. For problemet er, at vi også vælger at tage stien, selvom den fører os et rigtigt træls sted hen – simpelthen fordi vi ikke aner, hvad vi ellers skulle gøre.
Neurocoaching drejer sig om, at vi skal en tur ud i skovbunden og finde en ny og bedre sti, der fører dig et godt og sundt sted hen. Du kan betragte din neurocoach som en art stifinder, der hjælper dig med at finde den rigtige vej gennem skoven. Så allerede efter første session vil du have opdaget en ny og meget bedre vej gennem skoven – og du vil have det betydeligt bedre.
Men danner du en ny sti ved bare at gå gennem skoven en gang? Nej vel. Du er nødt til at gå den mange gange. Ligesom hvis du hos tandlægen lærer at børste tænder på en ny måde, skal du gentage det en del gange derhjemme, før det bliver et naturligt mønster. Og på samme måde hos os: Vi giver dig en masse øvelser, så du kan gentage igen og igen – og dermed skabe en ny sti.
Ligesom når du skal lave en sti i skoven, kræver læring kun 2 ting: Gentagelse og bevidste valg. For intet er nemmere end at gå den gamle sti: Den er bred, åben og let at gå. Ligesom det nemmeste er bare at børste tænder på den gamle måde, fordi du ikke lige orker at genkalde, hvad tandlægen instruerede dig i. Og ligesom det nemmeste i verden efter en session hos er bare at blive angst, stresset eller depressiv, som du plejer. Vores gamle mønstre kaldes faktisk også neuronstier – eller neuronmotorveje, hvis de er rigtigt befærdede. Så du skal træffe det bevidste valg at gå den nye sti…at nu gør du, som du har aftalt med din neurocoach i stedet for at gøre som du plejer. For gør du det samme, får du det samme.

Og så – over tid – hvad sker der så, når du går den nye rute igen og igen?…..det bliver til en sti. For hver gang, du vælger at børste tænder på den nye måde, bliver det lettere og lettere. Hver gang, du vælger at gøre tingene på den nye måde, sker der en lille kemisk reaktion i synapserne (den lille afstand mellem neuronerne), som gør, at den elektriske strøm får nemmere og nemmere ved at bevæge sig den nye vej gennem hjernen.

Hvad sker der så med den gamle sti, når den ikke bliver brugt mere? … Nemlig… den gror til. Ikke med det samme, men over tid. Og på samme måde er det i hjernen. De neuronstier, vi ikke bruger, bliver svagere og svagere. Ligesom der sikkert er ting, som du kunne for mange år siden, som du ikke kan mere. Og tilsidst er den gamle sti helt væk, og du kan ikke engang huske, hvordan du gjorde før.

 

Mirakelpille eller en indsats

Hvis vi selv kunne vælge mellem en magisk mirakelpille og det at skulle levere en indsats for at nå vores mål, ville de fleste af os nok vælge mirakelpillen. Det er der ikke noget galt i. Der er bare et problem: Mirakelpillen findes ikke. Og pga. hjernens struktur vil al kemi, der tilføres udefra endda give bivirkninger.

Det vi lærer dig, er via kontrol med dine tanker og følelser og adfærd at producere kemien præcis det rigtige sted i hjernen, så du kun får en virkning. Det er dig selv der med dine uhensigtsmæssige tanker, følelser og adfærd er kommet til at slukke for produktionen af de stoffer, der giver glæde og energi, og i stedet producerer stresshormoner. Og næsten 100% af os kan køre processen tilbage (enkelte kan have en fysisk defekt i de dele af hjernen, der producerer stofferne, men det er meget sjældent.

.

Brug hjernen bedre

Hvordan adskiller vi os

Hvad er neurocoaching

Hvad er neurocoaching

Kan vi hjælpe dig

kan-vi-hjælpe-dig

Hvad siger Pressen

Pressen om Neurocoaching

Praktisk information

praktisk

.

MENU