SORG
Sorg defineres som ”Følelsen af at have tabt noget værdifuldt” – og den definition passer jo fint, om det nu er en slægtning, et parforhold, en pose penge, vores ungdom, vores job, de gode gamle dage eller noget andet, vi har mistet – eller tror, at vi har mistet. Kedafdethed og tristhed skyldes oftest et reelt eller opfattet tab på enten det bevidste eller det ubevidste plan. Kærestesorger er en variant af sorg.
Det evolutionære formål med følelsen har efter al sandsynlighed været at få os til at passe ekstra godt på hinanden, så vi netop ikke oplever den. Men ingen lever jo evigt, og det at miste er et livsvilkår, så det er ekstremt vigtigt, at vi kan håndtere det at miste.
Uanset arten af dit tab starter vi med at være nysgerrige på, hvorfor dit system reagerer så kraftigt, at du er nødt til at søge hjælp. Typisk er det, fordi dit ubevidste på baggrund af tabet er kommet til at lave nogle fejlkonklusioner om dig selv, om din omverden og om din fremtid.
Ofte kan en usund overreaktion også skyldes, at den ubevidste del af hjernen reagerer på noget i din fortid, måske på et tab for meget længe siden, som aktiveres igen pga. det nye tab.
Fra cellebiologien ved vi, at alle dele af din hjerne har en positiv hensigt – nogle gange kommer de bare til at lave fejl og danne uheldigt software. Vi lærer dig derfor, hvordan du ved at arbejde med hjernens organisering af tid, kan ”slukke” for det uhensigtsmæssige software.
Samtidig kan du ved dødsfald ”snyde” den primitive del af hjernen, der producerer sorgen, til at tro, at du ikke har tabt så meget, som du troede. Ja, du kan faktisk ændre tabet til en ressource.
Endelig kigger vi på dit fokussystem, som er ”låst fast” på tabet, så du får flyttet dit fokus til noget mere konstruktivt. Bl.a. kigger vi på din tidsorientering.
Hvis tabet lige er sket, kan det stadig være for overvældende til, at du er parat til normal terapi eller coaching. Men her har vi lavpraktiske metoder, der kan mindske smerten, så den kommer ned på et plan, så vi sammen kan bearbejde tabet.
Børn er meget nemmere end voksne at arbejde med i forbindelse med sorg, da den bevidste del af hjernen ikke i samme grad spærrer for arbejdet med følehjernen.
CASE:
Tabet, der blev til en ressource
Tove (navnet er ændret) havde ca. et år inden hun kontaktede os, mistet et meget nært familiemedlem. Smerten havde været så voldsom, at psykiatrien ikke havde mere på hylderne til hende. Tabet påvirkede alle aspekter af hendes liv negativt: Hendes arbejde, hendes privatliv og resten af hendes familie. Hun græd og græd og risikoen for en decideret depression var tilstede.
Først valgte vi lavpraktiske øvelser, der fik hendes system til at slappe af. Og da hun var nået dertil, hvor hun kunne tale om tabet uden at bryde sammen, gik vi i gang med at slette traumerne i forbindelse med dødsfaldet. Vi kan ikke slette erindringer, men vi kan sammen med dig ”snyde” den primitive følehjerne til at ændre de følelser, der er koblet på erindringerne, så følelserne bliver neutrale.
Og så gik vi i gang med at udfordre Toves “følehjerne” (kaldes også “det limbiske system” i neurologien) på, om hun nu havde mistet så meget, som den troede. Resultatet blev, at Tove fik overbevist følehjernen om, at hendes familiemedlem stadig var tilstede som en slags usynlig mentor. Hun kunne endda lige så tydeligt citere, hvad han sagde til hende.
Dette er den voldsomste case med sorg, vi har oplevet. Efter ca 15 timer fordelt over 6 sessioner havde Tove dog alligevel løftet sig fra 0 til 80% af sit mål om at komme tilbage til sit gamle jeg. På den internationale WHO5-trivselsskala løftede hun sig i processen fra 48 til 72. Skalaen går fra 0-100, hvor 35 er depressionsgrænsen og 68 det danske gennemsnit. Læs mere om WHO-skalaen på de sidste 3 sider af denne rapport.
