HARDWAREN – DERFOR ER VI ALLE, SOM VI ER
OM EVOLUTIONEN OG HJERNENS OPBYGNING
“What is Man?
Man is a noisome bacillus whom Our Heavenly Father created
because he was disappointed in the monkey.”
― Mark Twain
I kapitel 4 kiggede vi primært på enkeltdelene i hjernen. Her i kapitel 5 skal vi kigge på, hvordan det hele er opstået, og hvordan alle enkeltdelene arbejder sammen.
Det er vigtigt, fordi den måde vores hjerner er endt med at se ud efter flere hundrede millioner års evolution er en væsentlig del af årsagen til, at næsten ingen af os udnytter vores fulde potentiale. Og en væsentlig del af årsagen til, at de fleste af os på et tidspunkt render ind i psykiske problemer.
Eller som den russisk-amerikanske genetiker Theodosius Dobzhansky formulerer det: ”Intet i biologien giver mening, medmindre man ser det i et evolutionært lys”.
I sidste kapitel brugte jeg udtryk som hardware og software. Hjernens opbygning kan du sammenligne med hardwaren i en computer. Den ligger i store træk fast, den markerer grænsen for vores formåen – og den er stort set ens for alle os, der tilhører den samme modelrække, nemlig homo sapiens.
Men selvom hjernens opbygning i store træk ligger fast, kan vi ved at forstå den også udnytte den bedre.
Så i det her kapitel skal vi bl.a. kigge på:
• Hvordan evolutionen kører efter bestemte regler – og hvad det giver af problemer.
• Hvordan din hjerne faktisk er 3 ret forskellige computere.
• Hvordan din hjerne fungerer som en organisation – med dig som direktør.
• Hvordan følelser og fornuft er 2 sider af samme sag.
• Hvad formålet er med følelser som f.eks. angst, vrede og sorg.
Men først til en bog, der har betydet meget for mig….
MIN ELSKEDE T-REX-BOG
Da jeg var dreng, var en af mine yndlingsbøger en bog med en frygtindgydende T-Rex på omslaget. Det var inden Jurassic Park-feberen ramte Danmark, så det var stadig noget nørdet at have sådan en bog liggende. Men den handlede om evolutionen, dvs. om, hvordan livet har udviklet sig. Og den grundlagde min nysgerrighed på, hvordan vi er kommet fra en gold og ugæstfri planet til en klode, der myldrer med liv. Og hvordan vi er kommet fra en masse bittesmå, enkeltcellede væsner, der desperat klamrede sig til en sten i vandkanten, til ret avancerede væsner som dig og mig.
Specielt husker jeg udtrykket ”ursuppen”, hvor livet tilsyneladende var opstået. Jeg kunne næsten se ursuppen for mit indre blik: Boblende som en tyk, ungarsk gullaschsuppe med croutoner dansende på overfladen.
VIDENSKABSMÆNDENES NÅDESLØSE INFIGHT: URSUPPE ELLER KOMET
I dag er forskerne stadig uenige, om livet er opstået på Jorden – eller om livet kommer fra rummet – der er gode argumenter for begge teorier (SA21:1:09) (The Cell: 35). Men alle er nogenlunde enige om, at livet opstod – eller kom – da Jorden kun var ca. 700.000 år gammel, dvs. for ca. 3,8 mia. år siden. Og at alt – ligesom i ALT – liv ser ud til at stamme fra den samme urcelle. Og at hver en celle – lige fra dine hjerneceller til den amøbe, du lige har trådt på, da du gik gennem vandpytten – derfor har en fælles opbygning: Med en cellevæg, der adskiller den fra omgivelserne, antenner, der modtager signaler udefra og små kraftværker, der skaber energi. Og så en cellekerne med arbejdstegninger til både reservedele og nye celler – de arbejdstegninger, vi kalder gener. THE CELL:56
Som du kan se, har min T-Rex-bog været flittigt brugt.
Specielt husker jeg udtrykket ”ursuppen”, hvor livet tilsyneladende var opstået. Jeg kunne næsten se ursuppen for mit indre blik: Boblende som en tyk, ungarsk gullaschsuppe med croutoner dansende på overfladen.
VIDENSKABSMÆNDENES NÅDESLØSE INFIGHT: URSUPPE ELLER KOMET
I dag er forskerne stadig uenige, om livet er opstået på Jorden – eller om livet kommer fra rummet – der er gode argumenter for begge teorier (SA21:1:09) (The Cell: 35). Men alle er nogenlunde enige om, at livet opstod – eller kom – da Jorden kun var ca. 700.000 år gammel, dvs. for ca. 3,8 mia. år siden. Og at alt – ligesom i ALT – liv ser ud til at stamme fra den samme urcelle. Og at hver en celle – lige fra dine hjerneceller til den amøbe, du lige har trådt på, da du gik gennem vandpytten – derfor har en fælles opbygning: Med en cellevæg, der adskiller den fra omgivelserne, antenner, der modtager signaler udefra og små kraftværker, der skaber energi. Og så en cellekerne med arbejdstegninger til både reservedele og nye celler – de arbejdstegninger, vi kalder gener. THE CELL:56
5.2 ALT INDE I DIG VIL DIG NOGET GODT
Jeg husker stadig den midaldrende, angste mand, der ringede til mig, fordi han var overbevist om, at han havde en dæmon inde i sig.
Og her må jeg desværre skuffe både ”Exorcisten”-fans og fritids-satanister: Den ældre mand havde ingen dæmon i sig – for der findes simpelthen ikke noget ”dæmon-gen”.
Hver en celle og hvert et hjernecenter vil dig nemlig – ret indlysende – noget godt. De er jo en del af dig. Alt andet ville være ulogisk og i modstrid med livets grundlæggende mekanisme om, at alle organismer prøver at overleve som både individ – og især som art.
Der kan opstå hjerneskader, og væv kan blive sygt eller skadet som ved kræft, men i en fysisk intakt hjerne sidder der ikke nogen dele, der i bedste Karius&Baktus-stil tænker: ”Nu skal vi lige drille Morten med noget stress” eller ”Nu skal vi da lige ødelægge Mettes dag med en gang vinterdepression”.
Så uanset om du oplever stress, angst, vrede, sorg, OCD, ulykkelig kærlighed eller spiseforstyrrelse, så ligger der faktisk en positiv intention bag. Dvs. den ansvarlige del af hjernen tror faktisk, at den har gang i noget positivt, selvom det bestemt ikke føles sådan for dig.
Og det med, at en del af os egentlig vil noget godt, men alligevel kommer til at gøre noget skidt, er åbenbart ikke noget nyt. I hvert fald skrev apostlen Paulus allerede for knap 2000 år siden: ”Jeg finder den lov, at jeg – skønt jeg vil gøre det gode – kun evner det onde” (Romerbrevet, kapitel 7). Så allerede dengang oplevede selv Jesus’ håndplukkede mænd (eller hvem der nu har skrevet Romerbrevet) åbenbart fænomenet.
Lad os kigge på forklaringen bag.
BESKYTTELSE ELLER VÆKST
Iflg. både cellebiologen Bruce Lipton og neurologen Antonio Damasio vælger alle levende organismer en af to strategier i en bestemt situation: Vækst eller beskyttelse (L150). Så enten henimod noget godt eller væk fra noget ubehageligt (DA188).
Bruce Lipton beskriver i sin bog ”Intelligente Celler”, hvordan han helt ned på celleniveau kunne se, at placerede han en celle i en petriskål med noget føde, prøvede cellen at komme hen til maden, så den kunne vokse. Men placerede han den i en petriskål med noget gift, prøvede cellen at komme væk fra giften, dvs. beskytte sig (LI 36+150).
Den amerikanske coach, Tony Robbins, er god til at finde på udtryk, der ligger godt på tungen. Så han kalder mikset af de to positive intentioner for ”The pain-pleasure-principle”:De forskellige dele af hjernen vil enten føre dig frem mod vækst ognydelse (”pleasure”) eller beskytte dig mod smerte (”pain”) (Tony Robbins: Awaken The Giant Within, lydbog, 0:33) Og han bakkes op af hjerneforskeren Antonio Damasio https://nautil.us/issue/56/perspective/antonio-damasio-tells-us-why-pain-is-necessary.
Når en del af dig vil beskytte dig, vil du typisk mærke det som et ubehag, der vil have dig væk fra det, den mener er farligt for dig, f.eks. en kvælerslange – og når en del af hjernen vil føre dig frem mod vækst, muligheder og nydelse, vil du typisk mærke det som et velbehag, der vil have dig hen mod det, som den selv synes er godt for dig, f.eks. din yndlingskage.
Så alt inde i dig vil enten beskytte dig eller føre dig frem mod vækst, muligheder og nydelse. Men hvordan passer det så sammen med, at f.eks. stress og angst både får dig til at føle dig sårbar og utilpas – altså lige det modsatte af både beskyttelse og vækst, muligheder og nydelse. Her er det vigtigt, at vi adskiller intentionen fra adfærden.
KAN NEGATIV ADFÆRD HAVE EN POSITIV INTENTION?
Jeg havde engang en ungarbejder, som jeg i mangel af andre opgaver havde sat til at gøre min firmabil ren. Han kunne tydeligvis godt lide opgaven og gik motiveret til den. Da jeg senere på dagen skulle bruge bilen, opdagede jeg dog, at bilens tag nu var helt mat. Og det viste sig, at ungarbejderen i sin iver for at gøre bilen ekstra ren, havde brugt en skuresvamp. Arghh!! Det endte med at blive en dyr affære.
Hvorfor fortæller jeg den historie? Jo, for selvom min ungarbejders adfærd (han ødelagde lakken på min bil) kostede mig en del penge, var hans positive intention (om at gøre bilen ekstra ren) god nok.
Måske har du også selv oplevet fænomenet. F.eks. når familie eller venner gerne vil hjælpe, men hvor resultatet bare er voldsomt irriterende. Lige fra den bedrevidende onkel Arne med sin ”Nu skal du bare tage dig sammen og gøre sådan og sådan – så løser det sig nemt” til dit barn, der glædesstrålende meddeler dig at ”Far, far, jeg har renset din bil for sne – og jeg har også stillet skovlen på plads igen”.
Og sådan er det også inde i din hjerne. En stor del af din hjerne er meget primitiv og ikke meget anderledes end hos en hund eller kat. Så selvom de her dele af hjernen kun har de bedste intentioner om enten at beskytte dig eller føre dig frem mod vækst, så kommer de nogle gange til ”at lave lård i den” (som vi kalder det her i Århus).
PARADOKSFØLELSER
Et klassisk eksempel er eksamensangst. Dit angstcenter, amygdala, vil gerne beskytte dig mod at få et nederlag, så den tænder for stressmekanismen og flugtimpulsen for at få dig til at flygte. Men flugt er jo ikke en reel – eller i hvert fald ikke særligt hensigtsmæssig – mulighed i situationen. Så stressen og angsten gør i stedet, at du hverken kan tænke logisk eller huske fra næse til mund. Og resultatet bliver, at du får lige præcis det nederlag, angstcenteret egentlig gerne ville beskytte dig imod.
Et andet godt eksempel er jalousi. Jalousi er sikkerhedsadfærd, når du er bange for at miste. For så overvåger du nidkært alt, hvad din partner laver. Men det er naturligvis i længden så irriterende for din partner, at du rent faktisk ender med at miste ham eller hende.