Sammenligning af behandlinger mod stress, angst og depression
Af Michael Kjærsgaard, klinisk Neurocoach
🎯 HVAD VIRKER BEDST MOD STRESS, ANGST OG DEPRESSION?
Der er et hav af forskellige behandlinger, der tilbyder at hjælpe med stress, angst, depression, vrede, sorg, OCD og spiseforstyrrelser. Så det kan sagtens føles uoverskueligt at vælge – specielt hvis du i forvejen føler dig lav på ressourcer.
Dengang jeg startede i den her branche, var jeg overbevist om, at der fandtes en gylden nøgle til at hjælpe alle af med deres psykiske udfordringer.
Efter at have været involveret i efterhånden knap 4.000 klientforløb har jeg dog skiftet mening. I dag er det min holdning, at det vigtigste er, at ”gryden passer til låget”. Dvs. at det forløb, du vælger, passer til dig og dine behov.
Og ingen – heller ikke vi herinde – har glæde af, at du starter hos os, hvis Neurocoaching ikke er det rigtige for dig.
Så i denne artikel vil jeg blandt andet dele med dig, om det er muligt med behandling uden medicin, om forskellen på hypnose og terapi, hvilken terapi der virker bedst mod OCD, hvad der virker bedst mod stress, Neurocoaching versus traditionel terapi og om det er muligt at få en behandling uden bivirkninger.
|
“Ingen har glæde af at du starter i en behandling, der ikke passer til dig.”
|
⚖️ Hvad er det vigtigste, når du skal vælge?
Når det så er sagt, drejer alle former for behandling af stress, angst, depression, ukontrollabel vrede, sorg, OCD og spiseforstyrrelse sig selvfølgelig om at gå efter årsagerne – for dermed at kunne slukke for din indre alarm. Derfor er der naturligvis en række faktorer, der øger effekten.
Jeg har af den grund efter bedste evne prøvet at lave en sammenligning af de forskellige retninger ud fra følgende kriterier:
- 👉 Fokus på årsager
- 👉 Fokus på samarbejdet mellem de 3 store dele af hjernen
- 👉 Fokus på at overskrive negative tankemønstre
- 👉 Fokus på at overskrive traumer
- 👉 Fokus på langtidseffekten
- 👉 Indsats
- 👉 Pris
- 👉 Bivirkninger
🧠 FAKTABOKS –
DIN HJERNE BESTÅR AF 3 DELE
Hjernen består af 3 store dele, der er vokset frem inden for de seneste 400 millioner år: Reptilhjernen, pattedyrshjernen og menneskehjernen. Da hjernen er opbygget som en organisation, er det det samarbejde, vi herinde også kalder for samarbejdet mellem hjernens direktør (den bevidste del af dig) og ”dine indre medarbejdere” (de ubevidste dele af din hjerne).
Med din bevidsthed (menneskehjernen) kan du sagtens VIDE, at du er god nok, og at verden omkring dig er tryg, men nede i pattedyrshjernen kan du have en FØLELSE af det modsatte. For i pattedyrshjernen sidder din indre alarm, og her dannes dine følelser. Og reptilhjernen er ansvarlig for dine kropslige ubehag (og velbehag). Og hverken pattedyrshjernen eller reptilhjernen forstår dansk, da der ikke sidder nogen sprogcentre i de dele af hjernen. Deres ”sprog” er hhv. billeder og kropslige fornemmelser.
🔎 SSRI – ”ANTIDEPRESSIVER”
ℹ️ Ideen med de såkaldte ”lykkepiller” stammer fra midten af sidste århundrede. Teorien går på, at f.eks. stress og depression skyldes for lidt serotonin i hjernen. Pillerne skal derfor forsinke genoptagelsen af serotonin, så den opholder sig længere i de såkaldte synapser, hvor neuronerne kommunikerer med hinanden.
✅ Fordele
👉 Selvom den reelle effekt er minimal, gør placebo-effekten , at cirka 50% oplever en effekt. Samtidig ser SSRI også ud til at have en reel effekt på de 10% allermest depressive, så de bliver parate til at gå ind i en reel behandling.
🚫 Ulemper
👉 Mellem 82% og 100% af effekten ville du kunne opnå ved at spise en kalktablet.
👉 Man har siden 2003 vidst at den bagvedliggende serotonin-teori er forkert.
👉 Der kan opstå voldsomme bivirkninger, specielt ved ind- og udtrapning. Næsten 2 ud af 3 får f.eks. seksuelle bivirkninger – og både vægtøgning og følelsen af at befinde sig i en klokke er også kendte bivirkninger.
👉 SSRI hæmmer også dine positive følelser.
👉 Du risikerer afhængighed – og det kan tage op til 2-3 år at komme fri af medicinen igen.
🔎 HYPNOSE
ℹ️ Meningen med hypnose er at lukke ned for dit bevidste sind, så hypnotisøren kan sende positive kommandoer ned i den ubevidste del af din hjerne.
✅ Fordele
👉 Hypnose kan give en korttidseffekt og er velegnet til helt specifikke ting som misbrug eller smertehåndtering.
🚫 Ulemper
👉 Da der lukkes ned for din bevidsthed – den del af hjernen, som vi kalder for hjernens direktør – svarer det til, at du i en kriseramt virksomhed kun taler med medarbejderne, men ignorerer direktøren.
👉 Samtidig er der ved hypnose kun tale om envejs-kommunikation, hvor kun hynotisøren taler.
👉 Da du oftest bagefter ikke kan huske indholdet af seancen, er der ikke den store mulighed for selv at træne og vedligeholde resultatet.
🔎 SAMTALETERAPI HOS EN PSYKOLOG
ℹ️ I klassisk samtaleterapi er det primært dig, der fortæller – og ud fra det spørger psykologen spørger ind – og udfordrer dig måske ud fra forskellige psykologiske teorier.
✅ Fordele
Klassisk samtaleterapi kan være god, hvis du mest af alt har brug for at få luft, en at læsse af på – eller evt. en filosofisk samtale. Og fokus på fortiden kan give erkendelser, som du andetsteds kan arbejde videre med.
🚫 Ulemper
👉 Samtale forstås ikke af den del, af hjernen, hvor din indre alarm sidder og hvor dine følelser dannes. Så du kan ikke forvente den store forandring ved samtale alene. I den klassiske psykologi troede man, at det at blive bevidst om et problem, f.eks. et traume, fjernede det. Men det gør det ikke. For når problemet sidder i den gamle, ikke-sproglige del af hjernen – og det gør det oftest – er effekten på din indre alarm og dine følelser begrænset.
👉 Traditionel psykologi har mere fokus på traumer og problemer i stedet for på dine ressourcer. Og hjernen fungerer nu engang på den måde, at den giver dig mere af det, du søger på – lidt ligesom Google. Forskningen viser, at specielt snak om problemer uden konkrete løsninger endda kan forstærke dine udfordringer.
👉 Eksponering dvs. at du skal udsætte dig for det – eller gennemleve det – din alarm reagerer på, kan retraumatisere, hvis det ikke gøres helt biologisk korrekt.
👉 I bogen ”Skadelige samtaler” påpeger de 2 norske psykologer Jørgen A. Flor og Leif Edward Ottesen Kennair en række bivirkninger ved klassiske psykologforløb, bl.a. retraumatisering og risiko for afhængighed. Det er dog min personlige holdning, at risikoen er minimal ved erfarne psykologer med etikken i orden. Jeg har derfor kun afmærket risikoen som gul i skemaet.
🔎 KOGNITIV PSYKOLOGI / TERAPI (CBT for ”cognitive behavioral therapy”)
ℹ️ Kognitiv terapi forkortes ofte til CBT for ”cognitive behavioral therapy”. Processen går ud på at udfordre dine negative overbevisninger og hjælpe dig med at finde nye og bedre overbevisninger.
✅ Fordele
👉 CBT lærer dig at være skeptisk overfor dine negative overbevisninger – og overveje nye og bedre overbevisninger. Og nogle forløb indeholder også øvelser, du kan lave derhjemme.
🚫 Ulemper
👉 Den del, af din hjerne, hvor din indre alarm sidder og hvor dine følelser dannes, forstår ikke dansk. Så effekten af kun at ændre de sproglige overbevisninger er begrænset i forhold til, hvis du også involverer de gamle dele af hjernen, der ikke forstår ord, men kun billeder og kropslige fornemmelser. Du kan sammenligne det med, hvis du i en kriseramt virksomhed kun hjælper direktøren, men ikke inddrager medarbejderne.
🔎 METAKOGNITIV TERAPI (MCT for meta cognitive therapy)
ℹ️ Metakognitiv terapi forkortes ofte til MCT for ”meta cognitive psychology”. MCT ser bekymringstanker som årsagen til stress, angst og depression. Så på sessionerne lærer du at se dem glide forbi – som f.eks. skyer – uden at beskæftige dig med dem.
✅ Fordele
👉 MCT lærer dig at være skeptisk overfor dine negative overbevisninger. Og de får dig til at være opmærksom på, om bekymringstanker måske bare er en uvane, du skal skille dig af med.
🚫Ulemper
👉 MCT tilbyder ikke nogen positive overbevisninger, du kan erstatte de negative med. Og det kan med neuropsykologiske briller være problematisk, for du kan ikke ”ikke-tænke” på en lyserød elefant =)
👉 Du lærer at prøve at ignorere din indre alarm og dens såkaldte ”actionprogrammer”. Men følelser som stress, angst, tristhed osv. er signaler til dig om at lytte og handle. Og prøver du at ignorere dem bliver de ofte endnu mere insisterende. Ligesom sult, smerte og alle de andre signaler, der gerne vil have dig til at lytte til og handle på noget, de synes er vigtigt.
👉 Ved at ignorere signalerne, får du måske ikke handlet på noget, der rent faktisk er vigtigt.
👉 MCT ser bekymringstanker som årsagen til stress. Og det at overtænke kan godt ligge som en negativ vane, der f.eks. er kopieret fra mor eller far. Men biologisk set er bekymringstanker dog oftest bare sikkerhedsadfærd – dvs. tanker a la ”Jeg skal tænke på det her for en sikkerheds skyld” – og er derfor typisk kun et symptom på en for følsom alarm. Så vil du slukke for fejlalarmerne, er det her vigtigt i stedet at kigge på årsagerne, nemlig misforståelser mellem de forskellige dele af hjernen samt de tankemønstre og traumer, der sætter alarmen i gang. Så du i stedet for at ignorere alarmen, kan slukke for alarmen.
👉 For at holde prisen nede tilbydes MCT ofte som gruppeforløb. Og så er spørgsmålet, om der her mere er tale om undervisning end egentlig terapi.
🛑 FAKTABOKS –
DEN TRADITIONELLE PSYKOLOGIS STØRSTE UDFORDRINGER
Vil du læse mere om den traditionelle psykologi, og hvad forskerne mener om den, er her en god artikel fra Videnskab.dk:
🔎 NEUROCOACHING
ℹ️ Ifølge anvendt neuropsykologi er den biologiske årsag til langt de fleste, psykiske lidelser en for følsom indre alarm, den såkaldte stressmekanisme. Den er evolutionært beregnet til at gå i gang, når der kommer en løve – men pga. vi menneskers store, tænkende hjerne, kan vi også sætte alarmen i gang bare med vores tanker. De kaldes indenfor Neurocoaching for “fejlalarmer”.
Løsningen er med konkrete teknikker og daglig træning at få de 3 store dele af hjernen til at samarbejde, så de sammen kan slukke for alarmen. Samt at ”overskrive” de negative tanke-uvaner og de traumer, der fik din alarm til at lave fejlalarmerne.
Neurocoaching kombinerer både psykoterapi, coaching og biologi.
✅ Fordele
👉 Neurocoaching går efter de biologiske årsager – den del af isbjerget, der er usynlig for de fleste, men som udgør den virkelige fare.
👉 Neurocoaching har mere fokus på dine ressourcer end på dine problemer. For når du først ser dig selv og dine ressourcer korrekt, vil typisk 80% af dine problemer ryge under bagatelgrænsen.
👉 Neurocoaching involverer alle de 3 store dele af hjernen og får dem til at kommunikere og samarbejde med hinanden.
👉 Neurocoaching hjælper dig med at overskrive traumer på en behagelig måde, der mest af alt føles som at hjælpe en god ven. På den måde undgås retraumatisering.
👉 Der er gennem træningen fokus på langtidseffekten. 40% af hvad du har lært i løbet af en dag, forsvinder allerede i den første søvn. Så kun alt, hvad du kontinuerligt og dagligt træner og gentager, bliver stærkere i hjernen og kan dermed give langtidseffekten.
👉 Der ligger solid, biologisk forskning under tilgangen.
🚫 Ulemper
👉 Pris: Referater og lydfiler tager tid at lave. Derfor tager et Neurocoaching-forløb typisk 12-16 timer inkl. 6 måneders opfølgning. Heldigvis dækker både flere sundhedsforsikringer og mange arbejdspladser. Og siden 2025 er der også mulighed for afbetalingsordninger.
👉 Indsats: Neurocoaching er et træningsprogram. Så du skal kunne afsætte ca 40 minutter dagligt – de 20-30 minutter er dog at lytte til en lydfil, når du alligevel skal sove.
👉 Indstilling: Vil du helst være passiv patient, giver du hurtigt op – eller har du svært ved at holde en aftale – taler det imod at starte i et træningssystem som Neurocoaching.
👉 Har mere lyst til at snakke problemer end løsninger, er Neurocoaching heller ikke det rette sted.
🧩 HVEM FOKUSERER PÅ ÅRSAGERNE?
Hypnose, samtaleterapi og kognitiv terapi tager fat i dele af de biologiske årsager, men rammer kun dele af hjernen. Neurocoaching er derfor – indtil videre – den eneste af behandlingsformerne, der sætter fokus på alle de væsentlige biologiske årsager til stress, angst, depression, ukontrollabel vrede, OCD og spiseforstyrrelser – nemlig misforståelserne mellem de tre store dele af hjernen (reptilhjernen, pattedyrshjernen og menneskehjernen), samt negative tankemønstre og traumer.
Samtidig er Neurocoaching den eneste retning, hvor du lærer at tale og forstå alle hjernens tre hovedsprog – så du kan samarbejde med din hjerne i stedet for at prøve at ignorere den eller kæmpe imod den.
Endelig er Neurocoaching den eneste retning, der systematisk fokuserer på langtidseffekten gennem referater, træningsdagbøger og individuelle lydfiler.
Så er du indstillet på selv at lægge en indsats er Neurocoaching i øjeblikket den mest effektive terapiform ved stress, angst, depression, ukontrollabel vrede, OCD og spiseforstyrrelser.
📌 KONKLUSION – HVAD ER DET RIGTIGE FOR DIG?
I tabellen herunder sammenligner vi forskellige behandlingsformer ud fra deres biologiske effekt på hjernen.
Grøn betyder “høj effekt”, gul betyder “moderat effekt” og rød betyder “lav eller usikker effekt”.
Vi har vurderet både kortsigtede og langsigtede resultater ud fra praksiserfaring, forskning og klientdata.
Sammenligning af behandlinger
| SSRI | Hypnose | Samtaleterapi | CBT | MCT | Neurocoaching | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Fokus på årsager | ||||||
| Fokus på samarbejdet mellem de 3 store dele af hjernen | ||||||
| Overskrivning af negative tankemønstre | ||||||
| Overskrivning af traumer | ||||||
| Fokus på langtidseffekten | ||||||
| Forventet indsats (grøn = ingen indsats) | ||||||
| Pris | ||||||
| Bivirkninger |
I grafikken angiver rødt ‘mindst effektiv’, gult ‘moderat’ og grønt ‘mest effektiv’ for de forskellige behandlingsmetoder mod stress, angst og depression.
De fleste retninger har nogle gode pointer. Men fordi de fleste af dem udspringer af filosofien og ikke beskæftiger sig med, hvordan hjernen biologisk arbejder, mangler de traditionelle behandlingsformer også hver især afgørende elementer.
📌 Hvor stort et problem er din nuværende tilstand for dig?
Så et afgørende spørgsmål er, hvor meget du er villig til at investere i tid og penge.
Alle behandlingstyperne er til at betale for de fleste, specielt med en månedlig betaling. Men er du også klar til at investere tiden i dig selv og din mentale sundhed?
Hvis dine problemer påvirker din livskvalitet – og måske din families livskvalitet – taler det mere for en biologisk funderet og langsigtet løsning. Specielt hvis du ønsker en hurtig forandring.
Men er dine udfordringer mere i småtingsafdelingen og er pengene små, kan det give mening først at prøve en af de traditionelle og billigere behandlinger.
📌 Neurocoaching er derfor især noget for dig…
👉 der ønsker noget, der både virker hurtigt og på den lange bane.
👉 der er villig til at investere lidt tid dagligt for at få det bedre.
👉 der har prøvet andre metoder uden varig effekt.
👉 der ønsker konkrete redskaber og viden – ikke bare samtale.
👉 der er parat til igen at være helten i dit eget liv.
Konklusion:
De fleste traditionelle terapiformer fokuserer primært på at dæmpe symptomer – ofte midlertidigt. Neurocoaching arbejder derimod med hele hjernen og tager fat i de underliggende årsager, hvilket både klienter og vores data viser giver varige resultater.