Angst, stress, selvbillede:
JEG HOLDT PROBLEMERNE FOR MIG SELV
Jeg holdt dog det meste for mig selv. Jeg tænkte, at jeg sagtens selv kunne klare dem, der drillede. Derhjemme holdt jeg også tingene for mig selv. Når min mor spurgte om, hvordan skolen var, svarede jeg blot ”Fint”. Jeg ville ikke have andre til at klare mine problemer eller have ondt af mig. Jeg ville gøre det hele selv. Jeg var ikke typen, der pjækkede, og jeg lavede mine lektier. Mine forældre og søskende havde altid støttet mig, men jeg ville gøre dem stolte og klare det hele selv. De havde en forventning til mig, og den ville jeg opfylde!
JEG VILLE PASSE IND
Årene gik, og jeg startede på gymnasiet. Jeg gennemgik en utrolig udvikling som person. Jeg følte årene i folkeskolen havde gjort mig stærk. Jeg begyndte i fitnesscentret, men havde hele tiden i baghovedet at jeg skulle ”passe ind”. Så jeg trænede og trænede og gik fra at være tyk til normalt bygget.
HVEM F*** ER JEG EGENTLIG?
Fint! Nu havde jeg styr på det ydre, men hvad med mit indre? Kan de lide mig for den jeg er? Kan jeg lide mig selv, for den jeg er? Og hvem fanden er jeg egentlig?
Tankerne fløj rundt. Gennem min opvækst var jeg blevet fanget mellem 2 forskellige kulturer – min familie kommer fra Bosnien, men jeg er født og opvokset i Danmark. Jeg havde svært ved at tilpasse mig en speciel kultur. Jeg ville egentlig gerne være normal, men det følte jeg ikke, jeg kunne være.
Jeg prøvede derfor så hårdt at være en, som jeg egentlig ikke var. Jeg ville have, at min familie skulle kunne lide mig, og være stolte over mig. Jeg ville have, at mine venner skulle synes, at jeg var en fed person. Og jeg havde selv store forventninger til mig selv.
Det voksne liv var ligesom begyndt, nu skulle man bestemme sin fremtid, men kunne jeg gennemføre det? Nej… det følte ikke jeg ikke.
JEG TÆNKTE PÅ ANDRES SYN OG BEHOV FREM FOR MINE EGNE
Folkeskolen havde sat sit præg på min tankegang. Jeg blev ofte påvirket, af hvad andre syntes om mig, og hvad der var rigtigt og forkert at gøre. Jeg fulgte mine forældres tanker, da jeg i sommeren 2015 blev færdig med gymnasiet: Nu skulle Haris på universitet og læse videre. Men det store pres på mig knækkede mig mildest talt. Jeg gik fra at være en aktiv og social dreng til, at jeg faktisk ikke havde lyst til at forlade værelset. Jeg sad og passede mig selv, bange for hvad fremtiden ville bringe. Skulle jeg opleve det hele om igen? Ville de tænke jeg var anderledes på universitetet?
PRESSET BLEV FOR MEGET
Presset og tankerne blev for meget. Jeg var bange og stresset. Angsten påvirkede min sommer – jeg var ikke så stærk som jeg havde troet. Jeg var fyldt op… Jeg havde svært ved at sove, tankerne fløj rundt, angsten havde spredt sig i kroppen, og jeg tænkte ”Hvad fuck fejler jeg?”
HJÆLP?
Jeg tog kontakt til min læge flere gange, for jeg følte, at der var noget i vejen med mig hele tiden. Jeg havde ikke længere kontrol over min tankegang og krop. Jeg fik ingen hjælp. Jeg røg igennem systemet og fik af vide, at jeg intet fejlede, men det syntes jeg at jeg gjorde.
”NU KAN DET F*** VÆRE NOK”
”Nu kan det fandme være nok….” Jeg vågnede og kiggede mig selv i spejlet, og tænkte ”Du skal have hjælp, det her kan du ikke klare alene”. Så jeg satte mig ved min computer og pludselig dukkede overskriften op ”Vil du have kontrollen tilbage”? Og jeg tænkte, ja tak! Jeg åbnede siden og hjemmesiden for Dansk Center For Neurocoaching poppede op. Efter at have læst om emner som stress og angst kunne jeg relatere til mange af tingene. Så jeg besluttede mig for at tage kontakt til dem. Hvad havde jeg at miste?
NEUROCOACHING HJALP MIG MED AT FORSTÅ MIT PROBLEM
Jeg aftalte en tid til min første session. Det var første gang i rigtigt lang tid, at jeg havde gjort noget for min egen skyld. Og overraskende lærte jeg rigtigt mange ting om mig selv allerede på første session. Jeg fik øjnene op for, hvilke ting jeg gennem tiden havde fyldt mig med, som resulterede i, at jeg var stresset og bange.
Neurocoaching hjalp mig allerede efter den første session med at forstå mit problem. Det jeg havde gået og tænkt på de sidste par måneder – der hjalp de mig med at indse, at problemet lå inde i mig. Så dybt at jeg ikke længere havde kontrol over mine følelser og tanker.
JEG LÆRTE AT ELSKE OG ACCEPTERE MIG SELV
Gennem behandlingen lærte jeg mig selv bedre og bedre at kende. Jeg syntes, at det var en fantastisk proces.
Jeg opdagede ting om mig selv, jeg havde glemt. Og at den negative Haris, som var fyldt med en masse negative overbevisninger,egentlig ikke var mit sande jeg. Den sande Haris var et sted bag facaden, og jeg var bange for at få ham frem. Neurocoaching lærte mig at udnytte min viljestyrke og elske og acceptere mig selv for den, jeg var. Jeg lærte at kommunikere med min krop og mine tanker. Og vigtigst af alt så lærte jeg simpelthen at lytte til min krop. Endelig hjalp de mig med at bearbejde nogle traumer, som var blevet skabt i teenageårene.
Det er en fantastisk følelse at kunne sidde og tænke tilbage på de svære tider, men den her gang med et smil, for nu er jeg selvsikker og skide ligeglad hvad andre mener om mig.
VI FANDT EN NY OG BEDRE HARIS
Det var en svær proces, men vi gjorde det! I et fantastisk samarbejde med Michael fandt jeg en ny og bedre Haris. Og samtidig fik vi indarbejdet nogle redskaber som skulle sørge for, at jeg kunne fastholde kontrollen, og ikke glemme hvem jeg egentlig var.
Disse redskaber blev ikke skabt fra den ene dag til den anden. Det var en hård proces, hvor jeg måtte kæmpe for at finde de helt rette redskaber. Det krævede mod og vilje. Viljen til at turde at finde sit sande jeg – og viljen til at turde at stå frem og sige ”Her er jeg!”.
STATUS 16 MÅNEDER EFTER
Året er nu 2017. Jeg er flyttet hjemmefra og skal starte på Aalborg Universitet. Viljen er der, modet er der. Jeg behøver ikke længere bekymre mig om, hvad folk mener. Jeg har lært at elske og acceptere mig selv for den, jeg er. Neurocoaching er den bedste investering, jeg nogensinde har gjort.
Neurocoaching-processen sørgede for, at jeg fik ressourcerne til at få kontrollen tilbage. Og ved hjælp af mine redskaber vil jeg sørge for, at jeg gennem livet vil kunne fastholde kontrollen. Selv i svære perioder vil jeg kunne acceptere tingene. Takket være mine nye redskaber er jeg nu meget mere bevidst om hvem jeg er, og hvad jeg er i stand til.
VI FANDT EN NY OG BEDRE HARIS
Læs her Haris’ historie om, hvordan han kom i klemme mellem andres forventninger, egne forventninger og 2 kulturer. Men også om, hvordan han tog action og tog kontrollen med sit liv tilbage. Historien er skrevet 16 måneder efter den sidste af de 4 sessioner.
JEG VILLE BARE VÆRE ALMINDELIG
En ganske almindelig teenager! Det var sådan, jeg bare gerne ville være og have andre til at se mig.
Men gennem folkeskolen blev jeg mobbet, og det fik mig til at føle mig anderledes og uduelig.
JEG HOLDT PROBLEMERNE FOR MIG SELV
Jeg holdt dog det meste for mig selv. Jeg tænkte, at jeg sagtens selv kunne klare dem, der drillede. Derhjemme holdt jeg også tingene for mig selv. Når min mor spurgte om, hvordan skolen var, svarede jeg blot ”Fint”. Jeg ville ikke have andre til at klare mine problemer eller have ondt af mig. Jeg ville gøre det hele selv. Jeg var ikke typen, der pjækkede, og jeg lavede mine lektier. Mine forældre og søskende havde altid støttet mig, men jeg ville gøre dem stolte og klare det hele selv. De havde en forventning til mig, og den ville jeg opfylde!
JEG VILLE PASSE IND
Årene gik, og jeg startede på gymnasiet. Jeg gennemgik en utrolig udvikling som person. Jeg følte årene i folkeskolen havde gjort mig stærk. Jeg begyndte i fitnesscentret, men havde hele tiden i baghovedet at jeg skulle ”passe ind”. Så jeg trænede og trænede og gik fra at være tyk til normalt bygget.
HVEM F*** ER JEG EGENTLIG?
Fint! Nu havde jeg styr på det ydre, men hvad med mit indre? Kan de lide mig for den jeg er? Kan jeg lide mig selv, for den jeg er? Og hvem fanden er jeg egentlig?
Tankerne fløj rundt. Gennem min opvækst var jeg blevet fanget mellem 2 forskellige kulturer – min familie kommer fra Bosnien, men jeg er født og opvokset i Danmark. Jeg havde svært ved at tilpasse mig en speciel kultur. Jeg ville egentlig gerne være normal, men det følte jeg ikke, jeg kunne være.
Jeg prøvede derfor så hårdt at være en, som jeg egentlig ikke var. Jeg ville have, at min familie skulle kunne lide mig, og være stolte over mig. Jeg ville have, at mine venner skulle synes, at jeg var en fed person. Og jeg havde selv store forventninger til mig selv.
Det voksne liv var ligesom begyndt, nu skulle man bestemme sin fremtid, men kunne jeg gennemføre det? Nej… det følte ikke jeg ikke.
JEG TÆNKTE PÅ ANDRES SYN OG BEHOV FREM FOR MINE EGNE
Folkeskolen havde sat sit præg på min tankegang. Jeg blev ofte påvirket, af hvad andre syntes om mig, og hvad der var rigtigt og forkert at gøre. Jeg fulgte mine forældres tanker, da jeg i sommeren 2015 blev færdig med gymnasiet: Nu skulle Haris på universitet og læse videre. Men det store pres på mig knækkede mig mildest talt. Jeg gik fra at være en aktiv og social dreng til, at jeg faktisk ikke havde lyst til at forlade værelset. Jeg sad og passede mig selv, bange for hvad fremtiden ville bringe. Skulle jeg opleve det hele om igen? Ville de tænke jeg var anderledes på universitetet?
PRESSET BLEV FOR MEGET
Presset og tankerne blev for meget. Jeg var bange og stresset. Angsten påvirkede min sommer – jeg var ikke så stærk som jeg havde troet. Jeg var fyldt op… Jeg havde svært ved at sove, tankerne fløj rundt, angsten havde spredt sig i kroppen, og jeg tænkte ”Hvad fuck fejler jeg?”
HJÆLP?
Jeg tog kontakt til min læge flere gange, for jeg følte, at der var noget i vejen med mig hele tiden. Jeg havde ikke længere kontrol over min tankegang og krop. Jeg fik ingen hjælp. Jeg røg igennem systemet og fik af vide, at jeg intet fejlede, men det syntes jeg at jeg gjorde.
”NU KAN DET F*** VÆRE NOK”
”Nu kan det fandme være nok….” Jeg vågnede og kiggede mig selv i spejlet, og tænkte ”Du skal have hjælp, det her kan du ikke klare alene”. Så jeg satte mig ved min computer og pludselig dukkede overskriften op ”Vil du have kontrollen tilbage”? Og jeg tænkte, ja tak! Jeg åbnede siden og hjemmesiden for Dansk Center For Neurocoaching poppede op. Efter at have læst om emner som stress og angst kunne jeg relatere til mange af tingene. Så jeg besluttede mig for at tage kontakt til dem. Hvad havde jeg at miste?
NEUROCOACHING HJALP MIG MED AT FORSTÅ MIT PROBLEM
Jeg aftalte en tid til min første session. Det var første gang i rigtigt lang tid, at jeg havde gjort noget for min egen skyld. Og overraskende lærte jeg rigtigt mange ting om mig selv allerede på første session. Jeg fik øjnene op for, hvilke ting jeg gennem tiden havde fyldt mig med, som resulterede i, at jeg var stresset og bange.
Neurocoaching hjalp mig allerede efter den første session med at forstå mit problem. Det jeg havde gået og tænkt på de sidste par måneder – der hjalp de mig med at indse, at problemet lå inde i mig. Så dybt at jeg ikke længere havde kontrol over mine følelser og tanker.
JEG LÆRTE AT ELSKE OG ACCEPTERE MIG SELV
Gennem behandlingen lærte jeg mig selv bedre og bedre at kende. Jeg syntes, at det var en fantastisk proces.
Jeg opdagede ting om mig selv, jeg havde glemt. Og at den negative Haris, som var fyldt med en masse negative overbevisninger,egentlig ikke var mit sande jeg. Den sande Haris var et sted bag facaden, og jeg var bange for at få ham frem. Neurocoaching lærte mig at udnytte min viljestyrke og elske og acceptere mig selv for den, jeg var. Jeg lærte at kommunikere med min krop og mine tanker. Og vigtigst af alt så lærte jeg simpelthen at lytte til min krop. Endelig hjalp de mig med at bearbejde nogle traumer, som var blevet skabt i teenageårene.
Det er en fantastisk følelse at kunne sidde og tænke tilbage på de svære tider, men den her gang med et smil, for nu er jeg selvsikker og skide ligeglad hvad andre mener om mig.
VI FANDT EN NY OG BEDRE HARIS
Det var en svær proces, men vi gjorde det! I et fantastisk samarbejde med Michael fandt jeg en ny og bedre Haris. Og samtidig fik vi indarbejdet nogle redskaber som skulle sørge for, at jeg kunne fastholde kontrollen, og ikke glemme hvem jeg egentlig var.
Disse redskaber blev ikke skabt fra den ene dag til den anden. Det var en hård proces, hvor jeg måtte kæmpe for at finde de helt rette redskaber. Det krævede mod og vilje. Viljen til at turde at finde sit sande jeg – og viljen til at turde at stå frem og sige ”Her er jeg!”.
STATUS 16 MÅNEDER EFTER
Året er nu 2017. Jeg er flyttet hjemmefra og skal starte på Aalborg Universitet. Viljen er der, modet er der. Jeg behøver ikke længere bekymre mig om, hvad folk mener. Jeg har lært at elske og acceptere mig selv for den, jeg er. Neurocoaching er den bedste investering, jeg nogensinde har gjort.
Neurocoaching-processen sørgede for, at jeg fik ressourcerne til at få kontrollen tilbage. Og ved hjælp af mine redskaber vil jeg sørge for, at jeg gennem livet vil kunne fastholde kontrollen. Selv i svære perioder vil jeg kunne acceptere tingene. Takket være mine nye redskaber er jeg nu meget mere bevidst om hvem jeg er, og hvad jeg er i stand til.
SÅ HVIS DU SIDDER DERUDE…
Så hvis du sidder derude og føler, at du er ved at miste dig selv, men du også føler, at du har modet og viljen til at stå frem og arbejde for at finde dit sande jeg….så er neurocoaching-redskaberne noget for dig.
