FORSKNING OG TRÆNING i ANVENDT NEUROPSYKOLOGI

70276100

DET ER SOM OM, EN SKYGGE ER BLEVET KASTET FRA MIG

Angst, OCD, selvbillede: 

DET ER SOM OM, EN SKYGGE ER BLEVET KASTET FRA MIG.

 

ANDERS’  OPLEVELSE
Her er Anders Mikkelsens personlige oplevelse af neurocoachingforløbet.

 

MIN OPVÆKST MED EN ALKOHOLISERET FAR

Jeg er vokset op med en alkoholiseret far. Min opvækst var præget af det på mange måder. Usikkerhed, utryghed, svigt og en konstant uro. Jeg samlede fra en tidlig alder en masse dårlige ting op fra min far, som aldrig havde været mine. Jeg var ikke bevidst om mine omgivelsers påvirkning på mig, men det kom til at sætte sig meget dybt på et ubevidst plan, for eksempel i form at tics, tvangstanker og tvangsmønstre og -handlinger. Da jeg blev lidt ældre, fandt jeg ud af hvad det var, der skete, og vidste ikke rigtigt, hvordan jeg skulle reagere på det – både overfor mig selv, og andre. Det førte til, at jeg tog ansvar for alt og alle omkring mig og følte skyld og skam over min fars problem. 

DET ER SOM OM, EN SKYGGE ER BLEVET KASTET FRA MIG.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
JEG SAD FAST I ET DÅRLIGT MØNSTER
Min far døde af sit misbrug, da jeg var 17 år gammel. Hans død ramte mig som en boomerang. Som om alt, hvad jeg havde været igennem og overværet, ramte på én gang. Jeg begyndte at få rigtig meget angst, anspændthed, smerter i maven, og generelt et kæmpe stort ubehag – udover sorgen selvfølgelig. Jeg følte, at jeg skulle leve op til forventninger fra folk omkring mig – og jeg skammede mig rigtig meget over mig selv, og den måde jeg havde det på. Jeg droppede ud af gymnasie, studier og uddannelser. Jeg sad virkelig fast i et dårligt mønster. Jeg gik til forskellige psykologer, og var i terapi flere steder. Det hjalp mig meget, men det var som om de dårlige ting fandt deres vej tilbage til mig. Jeg manglede nogle konkrete værktøjer, som jeg kunne bruge i de udfordrende situationer. Her i foråret nævnte min mor Dansk Center for Neurocoaching, som hun havde set på nettet. Jeg besluttede mig for at gå all in, da jeg ikke ville leve sådan her mere. 
 
FØRSTE SESSION
Jeg kom i kontakt med Michael, som jeg startede i et forløb hos. Allerede efter første telefon-samtale kunne jeg mærke, at det her virkelig var noget specielt, så det lovede godt. Jeg mødtes med ham, og kom i gang. Efter første session var jeg allerede helt vildt overrasket over, hvor kæmpestor en forskel, det havde gjort. Jeg var faktisk helt oppe og køre, da jeg igen havde fået troen på, at det kunne lade sig gøre at få det godt igen. Det var ret intensivt. Jeg fik nogle ting, jeg skulle arbejde med, og nogle lydfiler som jeg skulle lytte til for at skabe en positiv forandring. Jeg skulle udfylde dagbøger, som jeg skulle aflevere, modtage respons på, og lære af. 
 
EN SERIØS OPRYDNING
Jeg skypede derefter frem og tilbage med Michael. Og mere og mere fik vi sammen styr på de ting, som egentlig forårsagede alle de dårlige mønstre. Jeg fandt ud af, at alle de smerter, ubehag og andre negative ting, som jeg troede var det reelle problem – de var faktisk bare symptomer på det, som lå bag. Nemlig hovedsageligt negative overbevisninger omkring mig selv og ”gaver” (sådan kaldte vi de negative mønstre), som jeg havde samlet op tidligt i min barndom – og som stadig plagede mig. Det var virkelig en seriøs oprydning, der var gang i. 
 
EN MASSE ÅBENBARINGER
Undervejs i forløbet fik jeg en masse åbenbaringer omkring mig selv: Hvorfor tingene havde været, som de havde været – og hvordan jeg selv kunne ændre dem. Jeg fandt mere og mere ud af, hvordan jeg selv kunne sætte en stopper for mine dårlige vaner og mønstre, og vende dem til noget godt og positivt i stedet. Jo mere jeg gjorde, jo bedre fik jeg det. 
 
ALTING ER BLEVET VENDT PÅ HOVEDET
Jeg har fået virkeligt mange positive ting ud af forløbet. Alting er blevet vendt på hovedet i forhold til hvordan det var før. Jeg har lært en masse om, hvordan hjernen og kroppen hænger sammen i forskellige situationer. Jeg har “overskrevet” en masse gamle mønstre, og sat noget nyt og bedre i stedet. I forhold til andre behandlingsformer har det helt sikkert været en øjenåbner, hvordan én session her har gjort meget mere end 10 timer eller mere, hos en psykolog.  
 
DET VIGTIGSTE HAR VÆRET REDSKABERNE
Det vigtigste af det hele har helt sikkert været redskaberne, som jeg har fået udleveret. Det har virkelig betydet meget, at jeg altid har haft et værktøj at bruge, når jeg har haft en dårlig følelse eller fået en negativ overbevisning. Jeg er nu blevet meget bedre til at kontrollere mine følelser og tanker – frem for at de kontrollerer mig. Det er som om, en skygge er blevet kastet fra mig. 
Jeg har igennem flere år brugt mine interesser og hobbyer i naturen til at bearbejde min situation. Nu hvor jeg kan kombinere det med neurocoaching, kan jeg for alvor nyde og fokusere på det gode – fremfor at være plaget af nykker og negativ ballast. 
 
JEG KOMMER TIL AT BRUGE REDSKABERNE RESTEN AF MIT LIV
Jeg har det i dag meget bedre, har for første gang nogensinde kunnet arbejde mere end 3 måneder i træk fuldtids, og er helt sikker på, at det kun er starten. Jeg bruger stadig mine redskaber ihærdigt, og det kommer jeg til resten af mit liv. Det har ikke været let, men det har så meget været det hele værd. Jeg har fået troen på mig selv, livet og det gode tilbage. Hvis man gerne vil have kontrollen tilbage, og er villig til at lægge en ordentlig indsats i det – så kan jeg virkelig anbefale neurocoaching.
 
 
 
 
OPDATERING 1 ÅR EFTER
Jeg er nu startet på uddannelsen igen, som jeg i sin tid droppede ud af 2 gange. Er faldet super til, og jeg er en helt anden person end dengang, jeg var her sidst. Alt er sådan set forandret og forvandlet. Der er dog stadig nogle meget klare signaler, og gamle mønstre, som skærer igennem. Men jeg er tryg ved at vide, at jeg har alle de redskaber jeg har brug for – jeg skal bare bruge dem, koncentreret og grundigt. Jeg ved lige præcis hvad der sker, hvorfor – og hvad der skal gøres. 

Har i øvrigt også fået en læreplads ved et drømmested  – for jeg var den rigtige Anders til samtalen. 

MENU