ORDFORKLARING

ADRENALIN
Hormon, dvs. et signalstof, der føres med blodet ud til cellerne. Adrenalin er involveret i den umiddelbare stressrespons, der giver enten kamp- eller flugtadfærd.

AMYGDALA
Hjernecenter, der beskæftiger sig med dine følelser – primært angst og vrede.

 

DOPAMIN
Neurotransmitter, dvs. et signalstof, der får neuronerne til at kommunikere henover synapsekløften. Se mere under “synapse”.
Dopamin har mange funktioner i forskellige dele af hjernen, men optages den i hjernecentret nuccleus accumbens, giver den forventning og glæde.

DNA

Dobbeltspiralen, der indeholder vores gener. Generne udgør dog kun 3-5% af DNA’et. Resten er tænd-sluk-mekanismer, der bestemmer, hvilke gener, der overhovedet er relevante.

 

 

 

ENDORFINER
Hormoner, dvs. signalstoffer, der føres med blodet ud til cellerne.
Endorfiner kaldes populært for lykkehormoner. De får os til at føle os glade og godt tilpas, og de hæmmer stress og aggression

EPIGENETIK
En række tænd-sluk-mekanismer på og omkring DNA’et, der bestemmer, om de enkelte gener kan aflæses eller ej – og dermed bestemmer, om de enkelte gener er relevante eller ej. I modsætning til generne kan epigenetiske forandringer ske gennem hele livet – og sker efter al sandsynlighed ved afgørende forandringer i terapi.

EVOLUTIONEN
Mekanismen, der tilpasser alt levende til omgivelserne. Darwins “Survival of the fittest” betyder: “Den, der er bedst til at tilpasse sig, overlever”. Nyere forskning antyder, at evolutionen ikke bare er tilfældige mutationer, hvoraf nogle så er bedre end andre – men at genændringer følger bestemte mønstre.

 

 

GENER
Generne er en slags arbejdstegning, når der skal laves proteiner. Proteinerne er kroppens byggesten. Når der skal bruges et nyt protein, aflæser et bestemt enzym DNA’et og laver en kopi (det såkaldte RNA). RNA’et kommer så over i en af cellernes proteinfabrikker, en såkaldet ribosom – her laves så et nyt protein ud fra “arbejdstegningen”.

HIPPOCAMPUS
Hjernecenter, der er involveret i indlæring og bevidst hukommelse. Den fungerer dog også som bremse på kroppens stressmekanisme. Depression, der er kendetegnet ved celledød i hippocampus, giver derfor også dårligere indlæringsevne og en dårligere evne til at bremse stress.

 

HJERNEBØLGER
Et mål for det elektriske aktivitetsniveau i hjernen.

 

HJERNEHALVDELE
Venstre hjernehalvdel indeholder de to vigtige sprogcentre og de mere logiske, matematiske og detaljeorienterede funktioner.
Højre hjernehalvdel er mere orienteret mod overblik, intuition, rumlig opfattelse, helheder og kreativitet.

HORMON
Signalstof, der føres med blodet ud til cellerne.

HYPOTHALAMUS
Hypothalamus er den primære producent af hormoner, som fortæller kroppens celler, hvad de skal gøre. Det er derfor de forskellige dele af hjernen kæmper om magten over lige præcis hypothalamus. Primært de hjernecentre, der vil fremad mod vækst og glæde mod de hjernecentre, der vil beskytte (og bakke bagud).

Billedetekst: Hypothalamus illustreret sammen med hypofysen (det dråbeformede område)

 

KORTEX (CORTEX)
Se under “menneskehjernen”

KORTISOL
Kortisol er i udgangspunktet et rigtigt godt stof. Forestil dig, at vi lige går 100.000 år tilbage i tid – og du spotter en kæmpe sabeltiger. Og da du beklageligvis er en del af dens kostpyramide, er du nødt til at gøre en af to ting: Kæmpe eller flygte. Så sender hypothalamus besked ned til hypofysen, som igen sender besked ned til binyrerne om at producere kortisol (kaldes i fagsproget for HPA-aksen efter de engelske betegnelser). Og kortisol går så som en budbringer gennem blodsystemet ud i hele kroppen og sætter den i alarmberedskab. Og ligesom i et samfund i alarmberedskab kanaliseres alle ressourcer så lige præcis ud til de steder, der er brug for dem i en livstruende krise. Så al tilgængelig energi ryger ud i arme og ben, så du kan kæmpe eller flygte med maksimal kraft. Og det er supergodt……hvis det er en sabeltiger, der er efter dig. Og det er godt, hvis det kun er for en kort stund.

Men det er skidt, hvis kroppen bliver sat i alarmberedskab, hver gang, du tænker på arbejde eller vasketøj eller hjemmeopgaver – og det er endnu mere skidt, hvis stressen foregår i længere perioder eller måske endda konstant.
For alle de ressourcer, der ryger ud i arme og ben, bliver kroppen nødt til at tage fra alle de steder, som ikke er nødvendige, når vi skal løbe fra en sabeltiger. Og det er primært:
1. Væksten i cellerne. For vækst er ligegyldig, hvis du er endt som brunch i en sabeltigerfamilie.
2. Immunforsvaret. Når du skal undslippe en sabeltiger, er det ligemeget, om du bliver forkølet i morgen.
3. Hukommelsen. Konfronteret med en sabeltiger, vil de færreste have brug for at huske moster Annas fødselsdag.
4. Hjernens kontrolcenter. Konfronteret med 2 styk 50 centimers fortænder er der bare refleks, der er brug for.
5. Sexlysten. Hvis du prøver at score en kæreste, samtidig med at du prøver at løbe fra en sabeltiger, så kan du være rimeligt sikker på, at det er det absolut sidste, du gør i dit liv.
Så når stressen er konstant i stedet for kortvarig, forklarer det jo en del. For det forklarer, hvorfor du er mere syg, når du er stresset, hvorfor din hukommelse svigter – og hvorfor du har sværere ved at styre dine følelser og tænke klart, når du er stresset.
Kortisol går også ind og hæmmer produktionen af serotonin, og det er afgørende for vores humør. Da stress er et alarmberedskab, går det ofte også ind over tid og giver angst og depression.
Og det altafgørende at forstå er, at ekstra kortisol ikke bare udskilles ved objektive, udefrakommende stressfaktorer. Det udskilles også, når du føler dig stresset. Så det er din evne til at håndtere tingene – og din følelse af kontrol med situationen – der er afgørende for, om du udskiller for meget kortisol. Typisk opstår stressen, når du føler, at du ikke kan leve op til enten andres eller vores egne forventninger. Men også tab som skilsmisse, kærestesorger og en andens død kan give stress. Under alle omstændigheder er følelsen af magtesløshed og manglende kontrol afgørende for din oplevelse af stress.
Og det er summen af stressfaktorer, der gør udslaget. Vi kalder det også stressglasset, hvor hver vanddråbe repræsenterer en stressfaktor. Er glasset kun halvfyldt, går det, men løber det over, gør det ondt.
Og stress består ikke bare af udefra kommende, aktuelle faktorer som familie, økonomi og job/uddannelse. Det har lige så meget med dine egne forventninger og overbevisninger at gøre. Og også gamle, ubearbejdede traumer og følelser fylder i glasset.

KROMOSOM
Kromosomerne er hårdt opviklet DNA. Kromosomerne er inde i cellekernen og har enten form som et X eller et Y.

 

 

LIMBISK SYSTEM
Se mere under “pattedyrshjernen”.

MENNESKEHJERNEN
“Menneskehjernen” er den del af hjernen, der er vokset frem i de sidste 5-7 millioner år. Herunder det præfrontale cortex/frontallapperne, der gør os i stand til at tænke, planlægge, analysere og undertrykke de mere primitive funktioner dybere inde i hjernen.

 

 

MOTORISK
Det, der har med dine bevægelser at gøre – herunder kropssprog.

NEURON
Neuronerne er dine hjerneceller. De arbejder tæt sammen i netværk – også på tværs af hjernen. De tager imod input fra andre neuroner og sender også selv elektriske impulser ud til de andre neuroner, som de har forbindelse til. Det sker gennem deres affyringskanon, axonen. Du kan lidt sammenligne dine neuroner med dig og dine facebook-venner. Du får en masse input, f.eks. billeder, fra dine venner på Facebook. Og synes du, at det er interessant nok, f.eks. fordi du får den samme nyhed fra flere samtidig, så kan du vælge at videresende f.eks. billedet til alle de venner, du plejer at sende til. Hver neuron får input fra op til 10.000 “venner” og sender også selv videre til op til 10.000 “venner” (som dog ikke behøver være de samme, som neuronen modtager fra).

 

 

NEUROTRANSMITTER
Signalstof, der får neuronerne til at snakke sammen – se mere under “synapse”.

NORADRENALIN
Noradrenalin kan være en neurotransmitter, dvs. et signalstof, der får neuronerne til at kommunikere henover synapsekløften – se mere under “synapse”.
Den kan dog også være et hormon, dvs. et signalstof, der føres med blodet ud til cellerne. Den er involveret i den umiddelbare stressrespons, der giver enten kamp- eller flugtadfærd.

Noradrenalin spiller en vigtig rolle indenfor opmærksomhed og fokus.

OXITOCIN
Hormon, dvs. et signalstof, der føres med blodet ud til cellerne. Det har betydning for vores følelse af at være sociale. Derfor kaldes oxitocin også for “krammehormonet”

PATTEDYRSHJERNEN
Den del af vores hjerne, som bl.a. producerer vores følelser. Den er ca, 200 mio. år gammel og kom til, fordi vores pattedyrsforfædre begyndte at føde levende unger i stedet for bare at lægge æg i sandet. Og så var det nødvendigt med følelser for at sikre, at de små unger også fik pleje.
Amygdala og hippocampus er vigtige hjernecentre i det limbiske system.

 

 

PRÆFRONTAL KORTEX
Den del af menneskehjernen, der står for planlægning, bevidst analyse og styring af resten af hjernen. Det er den del af hjernen, vi kalder for “direktøren”, når vi sammenligner hjernen med en virksomhed.

RECEPTOR
En modtagestation for f.eks. en neurotransmitter – se mere under “synapse”.

REPTILHJERNEN (ELLER KRYBDYRSHJERNEN)
Den ældste del af hjernen, som ikke er meget anderledes end hos en krokodille. Den har ingen følelser, men gearer bare op og ned gennem det autonome nervesystem.

SENSORISK
Det, der vedrører dine sanseindtryk. Lagrer et traume sig f.eks. i dig sensorisk, betyder det, at du også lagrer indre billeder, lyde, fornemmelser, lugte og måske smag.

SEROTONIN
Neurotransmitter, dvs. et signalstof, der får neuronerne til at kommunikere henover synapsekløften – se mere under “synapse”.
Har betydning for bl.a. humør, social adfærd og vores evne til at håndtere stress.

SYNAPSE
Neuronerne hænger ikke sammen, men er adskilt af en lillebitte afstand, der kaldes synapsekløften – eller bare synapsen. Så vil Neuron A overbringe en besked til Neuron B, sender den nogle små signalstoffer (neurotransmittere) hen til Neuron B, som Neuron B så opfanger med nogle små modtagestationer, de såkaldte receptorer. Så det svarer lidt til, at Neuron A kaster en masse basketbolde over til Neuron B, som Neuron B så fanger med en slags basketboldkurve.

Neuron A sender kun “basketboldene” afsted, hvis der kommer et elektrisk signal fra Neuron A’s cellekerne, at nu skal der gives besked til de andre neuroner i netværket.

Og jo flere gange Neuron A kaster “basketbolde” over mod Neuron B, jo flere “kurve” sætter Neuron B op. Og jo lettere er det så at fange tilpas mange basketbolde, så det udløser et elektrisk signal i Neuron B også. Og jo tættere og bedre forbindelsen bliver mellem neuronerne, jo mere opfatter du en bestemt ting som en vane.

 

 

TELOMER
Telomerer sidder yderst på DNA’et – ligesom det beskyttende stykke plast yderst på dine snørebånd. De forhindrer ligesom ved snørebåndet, at DNA’et “trevles op”. Problemet med telomerer er, at de bliver kortere igennem livet. Vi fødes med en længde på ca. 10.000 basepar, og når vi er nede på ca 5.000 basepar, så dør vi. Det primære slid på telomererne skyldes celledelingen. Men også stress kan øge sliddet helt op til 6 gange – og dermed fremskynde både cellefejl (kræft), svække immunforsvaret og fremrykke kroppens udløbsdato.