FORSKNING OG TRÆNING i ANVENDT NEUROPSYKOLOGI

70276100

NEUROCOACHING –

MANUALEN TIL DIN HJERNE

SÅDAN HJÆLPER HJERNEFORSKNINGEN DIG TIL ET BEDRE LIV

 

“We cannot solve our problems with the same thinking
we used when we created them.”
― Albert Einstein

 

DETTE ER EN GRATIS PRØVE, HVOR DU KAN LÆSE KAPITEL 1 og 2

Bogen

INDLEDNING

Det er midt om natten, og jeg ligger bare der i mørket og kigger op på ujævnhederne i loftet – eller så meget jeg nu kan se af det i lyset fra gadelampen. For sove er en umulighed. Tankerne bare kører derudaf – og det er, som om nogen har placeret en ambolt på min brystkasse.

Året er 2000, IT-boblen er bristet, og verdensøkonomien rasler nedad og truer med at hive mit lille firma i bilbranchen med sig i faldet. Samme dag har jeg med tilbageholdt åndedræt kørt dankortet igennem automaten på en Shell-station i Aarhus midtby med bævende hjerte, for blev det afvist, var der ikke benzin nok på bilen til at nå hjem …

Firmaet og min økonomi overlever. Men otte år senere er den gal igen. Finanskrisen raser, og på bare et år går hver femte af mine klienter – jeg er stadig i bilbranchen –konkurs. Og resten halter vingeskudt bagefter. Min lagerbinding (for lånte penge) er enorm, og udsigten til en syvcifret personlig konkurs bliver mere og mere realistisk.

Men denne gang sover jeg fint. Systematisk og med hovedet koldt skærer jeg både privat og i firmaet ned på alle omkostninger. Lige fra husleje og honorarer til kildevand og kontorartikler. Og jeg analyserer mig køligt frem til nye markeder og nye omsætninger.

Hvad gjorde forskellen? Verden ramlede jo i begge tilfælde om ørerne på mig. Men i 2000 lod jeg mig vælte – otte år senere blev jeg stående.

Forskellen var mellem mine ører. Eller rettere: Forskellen var de briller, jeg så mig selv og verden igennem. I 2000 betragtede jeg det som verdens ende, hvis jeg blev nødt til at opgive mit firma – og verdens ende gange to, hvis det kom til at ende i en personlig konkurs. Firmaet var en del af min identitet. Hvad ville andre tænke? Ville jeg miste alle andres respekt?

I 2008 var jeg netop begyndt både at undervise og tage undervisning inden for personlig udvikling. Jeg havde lagt kimen til det koncept, der tre år senere blev til Neurocoaching. Og allerede her i 2008 havde jeg lært i meget højere grad at styre de negative overbevisninger, der i 2000 havde kørt mit alarmsystem op i det røde felt.

Nu havde jeg mentalt adskilt mit firma fra mig som person, og jeg havde gjort mig klart, at en eventuel personlig konkurs ikke var verdens ende, men måske bare en lidt hård overgang til noget nyt. Jeg valgte at se mig selv som direktøren uden følelsesmæssige aktier. Direktøren, hvis opgave det var med rolig hånd at føre skibet sikkert gennem uroligt farvand.

Det gav roen. Det gav roen til at træffe de rigtige beslutninger. Bilfirmaet blev solgt fra, gælden blev på få år elimineret, og til gengæld blev Neurocoaching et koncept og en niche, der siden 2013 konstant har sikret en fuld ordrebog – lige fra da jeg sad som den eneste Neurocoach til den størrelse, vi har nu.

Men hvad var det så, jeg helt konkret gjorde anderledes i 2008? Hvad var det for teknikker, der helt konkret gjorde, at jeg nu kunne styre mine følelser og hele kemien i hjernen? Det er noget af det, jeg vil dele med dig her i bogen. For så kan du nemlig gøre det samme – eller måske endda bedre.

 

HER ER MANUALEN TIL DIN HJERNE

Så denne bog er først og fremmest en manual til dig. Den manual, jeg selv savnede. Den manual, der manglede i æsken, da vi blev født. Manualen til den 1½ kilo tofu-lignende substabs, som udgør vores hjerne …

Som i enhver god manual kan du her læse om, hvordan manualens genstand – i dette tilfælde din hjerne – fungerer, og hvilke knapper du skal trykke på for at få den bedst mulige brugeroplevelse. Og som i enhver anden manual lister jeg også op, hvilke knapper du måske fremover skal holde fingrene fra.

Det kan være, at du lige nu slås med en af de trælse tilstande, som jeg er inde på her i bogen, nemlig stress, angst, temperament, OCD, spiseforstyrrelse, langvarig sorg eller ulykkelig kærlighed. Og at du er træt af at være patient, men til gengæld søger redskaberne, så du selv kan yde en indsats.

Det kan også være, at du bare er videbegærlig og har følelsen af, at du slet ikke udnytter dit potentiale godt nok.

Under alle omstændigheder har jeg skrevet bogen til dig, der elsker at udvikle dig personligt – og er villig til at levere den indsats, der er nødvendig.

For dette er bogen om det allervæsentligste i dit liv, nemlig dig.

 

BOGEN HAR FIRE DELE

DEL 1: Motivation
HVORFOR har jeg skrevet bogen – og hvorfor skal du læse den?

Efter at have givet dig mine grunde til at have lavet en opgraderingsmanual til hjernen, udfordrer jeg dig i Del 1 til at finde dit eget ”hvorfor”, så du er maksimalt motiveret gennem hele bogen. Motivation skaber nemlig en kemi i hjernen, der booster din evne til at huske, hvad du har læst og lært.

 

DEL 2: Viden
HVAD er det for en viden, du skal have?

For at kunne styre din hjerne er du nødt til at kende dens måde at fungere på. Så i Del 2 gennemgår jeg de af hjernens arbejdsregler – eller algoritmer, om du vil – som er relevante i forhold til din stressmekanisme og dermed de fleste af de psykiske genvordigheder, du kan risikere at komme ud for på et tidspunkt i dit liv. Desuden gennemgår jeg årsagerne til, at din hjerne desværre en gang imellem – eller måske endda ofte – kommer til at gøre livet surt for dig.

 

DEL 3: Praksis
HVORDAN kan du lavpraktisk styre din hjerne?

I Del 3 gennemgår jeg de konkrete Neurocoaching-redskaber, så du lærer at udnytte hjernens måde at arbejde på til din fordel. Du lærer at kommunikere med de dele af hjernen, der driller. Du lærer at afmontere gamle, negative mønstre og traumer. Og du lærer at håndtere livets udfordringer på en sund og robust måde.

Det hele efter devisen: ”Livet drejer sig ikke om, hvor hårdt du bliver ramt, men hvor hårdt du kan tåle at blive ramt.”

Alle redskaberne får du serveret sammen med både konkrete cases og øvelser, så du får teknikkerne ind under huden.

 

DEL 4: Se perspektiverne
I Del 4 skal du spørge dig selv: ”HVAD NU HVIS…?”

Hvad nu hvis du begyndte at bruge den nyeste biologiske viden til at skabe en forandring for dig selv og din familie? I Del 4 vil jeg dele mulighederne og perspektiverne med dig.

 

BRUG BOGEN SOM INSPIRATION

Selvom jeg ikke er i tvivl om både din skarpsindighed og din motivation, forventer jeg ikke, at du ved at læse en bog – uanset hvor god den er – kan opnå de færdigheder, en Neurocoach har tillært sig gennem minimum fem års uddannelse og mange års erfaring. Det skal du naturligvis heller ikke forvente. Så bogen er primært tænkt som en inspiration, så du ved, hvad der er muligt med den nyeste viden. Så du – måske allerede i dag – så småt kan begynde at bruge din hjerne bedre.

Er det alvorlige problematikker, du eller dine nærmeste bokser med, kræver det derimod selvsagt en erfaren Neurocoach til at guide dig eller jer igennem processen. Ellers kan resultatet blive det modsatte af intentionen.

 

SÅDAN FÅR DU MED QR-KODERNE MEST UD AF DIN NYE BOG

DEN FULDE BOG ER FAKTISK 400 SIDER MERE SPÆNDENDE – OG DU HAR ADGANG

Hovedformålet med bogen er at vise, hvordan du kan skabe en forandring for dig selv. Men bag alt det ligger der naturligvis fascinerende forskning, ekstreme eksperimenter, ufattelige uheld, afsindige anekdoter og kuriøse klientcases, som du ikke skal snydes for – hvis du altså er den nysgerrige og videbegærlige type.

Derfor kan du frit vælge, om du her i den trykte bog bare vil læse en række af bogens mere naturvidenskabelige afsnit som korte sammendrag – eller om du med QR-koderne vil linke videre til de fulde online-kapitler, så du ikke går glip af noget.

Uanset hvad du vælger, så gør det lige præcis i det tempo og i den rækkefølge, der gør læsningen til den største fornøjelse for dig.

Scan QR-koden – og tag da lige et kig på den fulde onlineversion:

 

 

 

 

VIL DU GERNE BARE KUNNE LÆSE VIDERE I DENNE BOG PÅ DIN TELEFON?

Ved at scanne denne QR-kode får du adgang til e-bogsudgaven, der har samme størrelse som den trykte bog, du sidder med lige nu. I den er der også QR-koder, hvor du kan klikke dig videre til den fulde version af bogen, hvis du har lyst til det.

 

 

 

 

ER DU MERE TIL LYD?

Ved at scanne denne QR-kode får du adgang til lydbogsudgaven, der har samme størrelse som den trykte bog, du læser i nu.

 

 

 

 

NOTER PÅ NETTET

Er du typen, der gerne vil have styr på kilderne, kan jeg glæde dig med masser af noter og henvisninger til den oprindelige, videnskabelige forskning. Da vi løbende udbygger kilderne, kan du altid med denne QR-kode klikke dig ind på den nyeste version.

 

 

 

 

ORDFORKLARING

Selvom jeg her i bogen forklarer fagordene, kan det nogle gange alligevel være rart med en repetition. Så online udbygger vi løbende forklaringen af de lidt mere tekniske begreber. De forklaringer kan du klikke dig ind på ved at bruge denne QR-kode:

 

 

 

 

LINKS PÅ TVÆRS AF BOGEN

Du vil opleve, at jeg tit her i bogen henviser til andre afsnit. For at gøre det nemmere for dig, har jeg i den fulde udgave af bogen, der ligger online på nettet, lavet henvisningerne om til links, som du bare kan klikke på.

 

HVAD ER DET DER NEUROCOACHING EGENTLIG?

Neurocoaching er et neuropsykologisk træningsprogram, der optimerer

  • kommunikationen og samarbejdet mellem de forskellige dele af hjernen
  • kommunikationen ud mod andre mennesker

Formålet er at hjælpe dig med at skabe den forandring, du ønsker – både i tanker, følelser og adfærd. Og det uanset om du ønsker at bevæge dig fra et problemniveau (for eksempel på grund af en eller flere psykiske lidelser) til normalniveau – eller du ønsker at flytte dig fra et normalt niveau til et excellent niveau.

Formålet med Neurocoaching er med andre ord at give dig mulighed for at bruge din hjerne bedre – og dermed udnytte dit potentiale bedre.

Neurocoachings effekt er dokumenteret i en uafhængig rapport fra 20171.

 

Bogen

 

DEL 1: HVAD FÅR DU UD AF AT LÆSE DENNE BOG?

Vi husker som nævnt meget bedre, hvad vi læser, når vi kan se et formål med at læse det, vi læser. Det gælder både, når vi kan se forfatterens formål med at skrive bogen, og vi kan se vores eget formål med at læse bogen.

Så Del 1 handler om, hvorfor jeg ikke kunne lade være med at skrive den her bog, og om, hvordan du kan motivere dig selv, så du ikke kan lade være med at læse den.

 

 

KAPITEL 1

MIN MOTIVATION – HVAD VIL JEG MED BOGEN?

 

“Sindets biologi vil være for det 21. århundrede,
hvad genbiologien var for det 20. århundrede.”
Nobelpristager Eric Kandel

 

 

Da jeg gik i skole, strejfede tanken mig, om forfatternes formål med skolebøgerne dybest set var at pine uskyldige skolebørn. Specielt tvivlede jeg på de rene intentioner hos forfatterne af mine kemibøger.

Jeg er blevet klogere. I dag ved jeg, at enhver forfatter er grebet af en indre ild, en passion og en indre trang til at dele den indre ild og passion. Der er selvfølgelig forskel på forfatteres evne til at give den passion videre (for eksempel hos forfatterne til mine kemibøger), men jeg ved, at den er der.

Jeg har også selv den passion, og den gør, at jeg simpelthen er nødt til at skrive denne bog – og så håbe på, at jeg kan smitte dig med min begejstring.

Jeg vil nemlig gerne dele min viden, mine erfaringer og en masse teknikker med dig, som har gjort livet lettere for ikke bare mig, men for de flere tusinde andre, der systematisk har brugt Neurocoaching. Jeg vil gerne vise dig, at du selv i meget høj grad sidder med nøglen til din egen, personlige livskvalitet.

 

NEUROSER OG PSYKOSER

Jeg vil her i bogen kun beskæftige mig med en bestemt type psykiske problemer. Det er dem, der skyldes, at vi bruger hjernen forkert, så vi kommer til at sætte gang i vores indre alarm – stressmekanismen. Det er de psykiske lidelser, som jeg her i bogen samlet kalder for stressrelaterede lidelser. De er:

  • stress
  • angst og fobier
  • OCD og tvangstanker
  • spiseforstyrrelser·
  • ukontrollabel vrede
  • længerevarende sorg
  • længerevarende ulykkelig kærlighed
  • depression

De fleste af de lidelser kaldes også for neurotiske lidelser eller affektive lidelser – og langt de fleste af os kommer til at stifte bekendtskab med en eller flere af dem i løbet af livet 2.

Der er også en anden type neurologiske lidelser. Det er deciderede sygdomme som skizofreni, bipolar lidelse, autisme og demens. Her kan du ikke ”bare” bruge din hjerne anderledes. Her skal der medicin til. Skizofreni, bipolar lidelse og svær demens kaldes også for psykotiske lidelser.

En af de vigtigste forskelle er, at mens neurotiske lidelser mest er en forstyrrelse af følelserne, så er de psykotiske lidelser i højere grad en forstyrrelse af realitetssansen 3.

Så du kan sammenligne de neurotiske lidelser med en muskelskade, som du har fået af at løbe forkert. Her kan du med lidt hjælp træne musklen tilbage i sin naturlige balance. En psykose kan du derimod sammenligne med en sygdom som muskelsvind – og her er det begrænset, hvad du selv kan gøre.

Der er naturligvis overlap og forskellige definitioner. Og vi oplever desværre også med jævne mellemrum fejldiagnoser, hvor patienter med neuroser får de langt alvorligere psykose-diagnoser hæftet på sig.

Jeg vil også her i bogen komme ind på de fysiske sygdomme, der er resultatet, hvis vi i lang tid overbelaster vores system ved konstant at tænde for stressmekanismen. De sygdomme kaldes i daglig tale for psykosomatiske. ”Somatisk” betyder ”kropslig”, så psykosomatiske lidelser er de lidelser, der har psykiske årsager. De kaldes også for funktionelle lidelser, som er en slags samlebetegnelse for de fysiske lidelser, hvor lægerne ikke kan finde en fysisk årsag 4.

 

HOUSTON – WE HAVE A PROBLEM

Det at have styr på stressmekanismen og vores følelser er ikke bare en udfordring for dig, mig og naboen. Det er også et samfundsproblem.

I 2021 udgav Sundhedsstyrelsen rapporten ”Den Nationale Sundhedsprofil”. Ifølge den havde cirka 29 procent af de adspurgte over 16 år en høj stressscore. Det svarer til næsten hver tredje af os – eller omregnet til hoveder: Cirka 1,4 millioner danskere 5.

Trenden er desværre for opadgående: På bare 11 år – fra 2010 til 2021 – er antallet af danskere med en høj stressscore ifølge undersøgelsen steget med knap 40 procent 6.

Og ikke nok med det. Ifølge Psykiatrifonden lider 400.000 af os danskere af alvorlig angst, og 300.000 af os har depression 7.

Også antallet af depressioner er i kraftig vækst: Ifølge tyske tal er antallet af diagnosticerede depressioner steget med hele 25 procent i Tyskland på bare ti år. Hos unge er der endda tale om en fordobling 8.

Dertil kommer de cirka 200.000 af os, der har symptomer, som lægerne ikke kan forklare – de såkaldte funktionelle lidelser. Mange af dem skyldes sandsynligvis også psykiske faktorer.

Der er selvfølgelig et pænt sammenfald mellem tallene, for mange har sikkert mere end en diagnose i rygsækken. Men noget er i hvert i fald helt galt. Udenlandske undersøgelser viser da også, at der til enhver tid er 20-25 procent af os, der render rundt med en eller flere psykiske lidelser 9.

 

VI RAMMES NÆSTEN ALLE

En ting er, at der konstant er 20-25 procent af os, der har en psykisk lidelse. Men er det så de samme, der skal bære korset hele livet igennem, mens alle vi andre går fri? Eller går aben på omgang?

Her er tre nye undersøgelser fra henholdsvis New Zealand, Schweiz og Danmark virkeligt interessante: De viser nemlig, at cirka 75-85 procent af os allesammen kommer til at opleve alvorlig stress, angst eller depression på et tidspunkt i vores liv!

Så med andre ord: Der er noget generelt i vores hjerne, og den måde, vi bruger den på, der gør, at vi stort set allesammen rammes før eller siden 10.

Det er de generelle mekanismer, vi skal kigge på i den her bog. Og hvor du måske så småt kan begynde at gøre en forskel for dig selv og dine nærmeste – og måske inspirere andre til at gøre det samme.

 

HVORDAN BRUGER VI SÅ RESSOURCERNE I DAG?

Det kan lyde lidt barskt at snakke økonomi i forbindelse med mennesker, der har det skidt. Men penge kan jo som bekendt kun bruges én gang. Det er svært at tænde for en nyhedsudsendelse, uden at der er mindst én reportage om, hvor der mangler penge i enten sundhedsvæsenet eller i uddannelsessystemet.

I en analyse fra 2018 anslår OECD derfor, at de samfundsmæssige – direkte og indirekte – omkostninger ved danskernes mentale helbredsproblemer ligger på svimlende 110 milliarder kroner årligt 11.

Størstedelen af omkostningerne går altså groft sagt til at parkere de ramte i stedet for at hjælpe dem af med deres udfordringer. Om den behandling, der trods alt bruges penge på, har en effekt, kommer rapporten ikke ind på. Men når hver fjerde eller hver femte af os stadig går rundt med en psykisk lidelse, kunne noget tyde på, at der er plads til forbedring.

Alene angst koster ifølge Psykiatrifonden det danske samfund årligt 8,6 milliarder kroner 12. Og stress lægger cirka 14 milliarder kroner oven i regningen 13.

Tal fra de tyske forsikringsselskaber understøtter det dystre billede. I Tyskland – der i kultur, økonomi og befolkningssammensætning jo ligner os meget – skyldes 37 procent af førtidigpension hos mænd psykiske lidelser. Hos kvinder er tallet 49 procent. Og 90 procent af dem, der rammes af en psykisk lidelse, vender aldrig tilbage til arbejdsmarkedet 14.

Så oplever du mentale udfordringer, er du ikke alene. Hvad vi kan og bør gøre som samfund, er dog så stort et emne, at det bliver en bog i sig selv. I denne bog vil jeg derimod have fokus på dig og den forskel, du kan gøre.

 

FORMÅLET MED BOGEN

Jeg vil derfor her i bogen vise dig, hvordan de fleste af vi menneskers psykiske problemer har de samme få årsager. Og hvordan du ved at tage højde for og udnytte hjernens overraskende enkle måde at arbejde på kan tage styringen med både din mentale sundhed og din livskvalitet.

 

INGEN GRUND TIL TABU

Skal vi se noget positivt i, at vi næsten alle rammes af alvorlig angst, stress eller depression, må det være, at vi godt kan begrave myten om det syge mindretal og det ”normale” flertal.

Vi har faktisk ikke noget at lade hinanden høre for. For hvis vi ser ned på andre med en psykisk lidelse, er det bare, fordi vi ikke selv er blevet ramt endnu.

Traditionelt har mange af os nok i høj grad set vores psykiske tilstand som en del af vores identitet – lidt a la ”Har jeg det ikke psykisk godt nok, er jeg ikke god nok”. Her foretrækker jeg dog den naturvidenskabelige Neurocoaching-indstilling, hvor vi ser angst eller depression som lige så biologiske som et brækket ben eller en betændt blindtarm.

Og heldigvis forsvinder tabuet tilsyneladende gradvist. Det kan vi i hvert i fald se hos os i Dansk Center for Neurocoaching, hvor flere og flere efter endt behandling – ofte med en vis stolthed – nu vælger at stå åbent frem og fortælle: ”Jeg havde angst/stress/depression og så videre, men jeg gjorde noget ved det.

 

HVAD MENER PROFESSOREN?

”Vores evne til at håndtere disse lidelser er faktisk ynkelig.

Det var det ærlige svar fra Robert Sapolsky, professor i neurovidenskab, da han i Netflix-serien ”The Mind Explained” blev spurgt om vores evne til at hjælpe mennesker med angstlidelser 15.

 

Efter at have kigget på min motivation, skal vi nu kigge på din.

 

Bogen

 

KAPITEL 2

DIN MOTIVATION HVAD VIL DU MED BOGEN?

 

”The future depends on, what you do today.”
― Mahatma Gandhi

 

 

 

I skolen er det desværre sjældent, at læreren spørger: ”Hvorfor skal vi læse den her bog?”, eller ”Hvorfor er det her vigtigt?”

Men når du gør dig klart, hvorfor noget er vigtigt for dig, frigiver din hjerne de supervigtige signalstoffer dopamin og noradrenalin. Og mens dopaminen fungerer som motivationsbenzin i din hjerne, så skærper noradrenalin din opmærksomhed og koncentration. Sammen går de kemisk ind og gør det lettere for din hjerne at både lære og huske 16.

Så derfor er det vigtigt, at du lige bruger fem minutter på at skrive dine ”hvorfor’er” ned. For så husker du din nye viden meget bedre.

 

ØVELSE 1: HVORFOR

Hold bogen op, og spørg dig selv, hvorfor det er vigtigt for dig at læse den her bog.

Og hvad du forventer at tage med fra bogen, som er vigtigt for dig?

Skriv mellem fem og ti punkter ned her:

1. ___________________

2. ___________________

3. ___________________

4. ___________________

5. ___________________

6. ___________________

7. ___________________

8. ___________________

9. ___________________

10. __________________

 

TIP

Hvis du på et tidspunkt skulle begynde at miste motivationen for at læse i bogen, så gå lige tilbage, og kig på din motivationsliste – og mærk, hvordan du på den måde genfremkalder den motivation, du dannede, da du skrev listen.

 

ØVELSE 2: SE DIN GODE FREMTID FOR DIG

Savner du stadig lige den sidste rest af motivation og mentale Red Bull? Så luk øjnene, og se for dig, hvordan du efter at have læst bogen er blevet både klogere og stærkere – og se for dit indre blik, hvad det kommer til at ændre både derhjemme og på arbejdet eller studiet.

Bare tag dig tid til øvelsen – brug mindst fem minutter på den. Nyd den gode fornemmelse, øvelsen giver. Og skriv gerne den forandring ned, som du lige har visualiseret.

———

Inden vi lægger fra land, skal jeg i kapitel 3 lige dele nogle gode hukommelsestips med dig, som jeg selv har haft rigtig meget glæde af.

 

Bogen

INDHOLDSFORTEGNELSE

DEL 1: HVAD FÅR DU UD AF AT LÆSE DENNE BOG?

 

1.MIN MOTIVATION  HVAD VIL JEG MED BOGEN?

2. DIN MOTIVATION  HVAD VIL DU MED BOGEN?

3. LÆSNINGENS 10 BUD

 

DEL 2: DEN UPERFEKTE HJERNE

 

4. NEUROPSYKOLOGI FOR BEGYNDERE –
HVORDAN EN ELEKTROKEMISK COCKTAIL BLIVER TIL DINE TANKER, FØLELSER OG HANDLINGER

4.1 DEN BIOLOGISKE SIDE AF SAGEN HAR TRE ELEMENTER

4.2 DEN PSYKOLOGISKE SIDE AF SAGEN HAR OGSÅ TRE ELEMENTER

 

5. HARDWAREN  DERFOR ER VI ALLE, SOM VI ER –
OM EVOLUTIONEN OG HJERNENS OPBYGNING

5.1 FRA 0-30.000 MILLARDER VENNER – SÅDAN ER DU OG DIN HJERNE OPSTÅET

5.2 ALT INDE I DIG VIL DIG NOGET GODT

5.3 DE TRE COMPUTERE – OG OM HVORDAN HJERNEN ER EN OMGANG HJEMMEFUSK

5.4 HJERNEN ER EN ORGANISATION – OG DU ER DIREKTØREN

5.5 FORNUFT, FØLELSER OG KROPSLIGE FORNEMMELSER – ER DE TRE SIDER AF SAMME SAG?

5.6 DE ENKELTE FØLELSER

 

6. SOFTWAREN – DERFOR ER DU, SOM DU ER – OM DE TRE TYPER AF INFORMATION, DER GØR DIG UNIK.

6.1 GENERNE – CELLERNES ARBEJDSTEGNINGER

6.2 EPIGENETIK – TÆND OG SLUK FOR DINE GENER

6.3 HUKOMMELSEN – HJERNENS SOFTWARE

6.4 DER FINDES FLERE SLAGS HUKOMMELSE

6.5 SÅDAN LAGRER DIN HUKOMMELSE

6.6 KAN DU STOLE PÅ DIN HUKOMMELSE?

6.7  HUKOMMELSE, DANNET I BARNDOMMEN, ER EKSTRA VIGTIG

6.8 DU ER INFORMATION

6.9 DU HAR MERE KONTROL, END DU TROR

6.10 DU HAR MERE KONTROL, END DU TROR

 

7. STRESSMEKANISMEN – HELT ELLER SKURK?

7.1 HVAD ER FORMÅLET MED STRESSMEKANISMEN?

7.2 DE TRE TYPER AF STRESSFAKTORER

7.3 HVAD SKER DER INDE I DIG VED STRESS?

7.4 STRESSGLASSET

7.5 DEN NEGATIVE SPIRAL

7.6 STRESSMEKANISMEN SER UD TIL AT FORBINDE DET HELE

7.7 FINDES DER OGSÅ POSITIV STRESS?

7.8 HELT ELLER SKURK – KONKLUSION

7.9 NÅR STRESS GØR SYG

7.10 NÅR STRESS GØR SYG – DEPRESSION

7.11 NÅR STRESS GØR SYG – ANDRE LIDELSER

 

8. REKLAMATIONSRETTEN ER DESVÆRRE UDLØBET

8.1 REKLAMATION 1: DE 3 COMPUTERE MISFORSTÅR HINANDEN OG KÆMPER INDBYRDES

8.2 REKLAMATION 2: DIN HJERNE TRÆKKER TIL DEN BANGE SIDE

8.3 REKLAMATION 3: DU SER ALDRIG VERDEN, SOM DEN ER

8.4 REKLAMATION 4: DE FØRSTE SEKS ÅR BESTEMMER RESTEN AF DIT LIV

8.5 REKLAMATION 5: DEN LIVSFARLIGE OFFERROLLE

8.6 REKLAMATION 6: DU SPRINGER NUET OVER

8.7 REKLAMATION 7: DU SER IKKE DINE EGNE FEJL

8.8 REKLAMATION 8: DINE TANKER KAN TÆNDE FOR ALARMEN

8.9 REKLAMATION 9: STRESS GØR DIG BÅDE SYG OG DUM

8.10 SAMMENFATNING

 

9. LÆR HJERNENS SIMPLE ARBEJDSREGLER

9.1 ARBEJDSREGEL 1: DINE OVERBEVISNINGER STYRER DIG

9.2 ARBEJDSREGEL 2: DET, DU FOKUSERER PÅ, ER DET, DU FÅR

9.3 ARBEJDSREGEL 3: DIN ROBUSTHED ER AFGØRENDE

9.4 ARBEJDSREGEL 4: DINE CELLER SNAKKER – MEN LYTTER DU?

9.5 ARBEJDSREGEL 5: SELVOMSORG OG SELVPINERI

9.6 ARBEJDSREGEL 6: DU KAN SELV SKIFTE MELLEM FØLELSER OG LOGIK

9.7 ARBEJDSREGEL 7: DET, DU TRÆNER OG GENTAGER, BLIVER DU GOD TIL

9.8 ARBEJDSREGEL 8: FOR MEGET OG FOR LIDT ER LIGE SKIDT

9.9 ARBEJDSREGEL 9: DET HELE HÆNGER SAMMEN

9.10 ARBEJDSREGEL 10: GØR NOGET!

9.11 ARBEJDSREGEL 11: DU HAR BRUG FOR ET INDRE KOMPAS

9.12 SAMMENFATNING: SÅDAN PÅVIRKER ARBEJDSREGLERNE DIN INDRE FORUDSIGELSESMASKINE

 

10. HVAD ER SYMPTOMER, OG HVAD ER ÅRSAGER?

10.1 DE TRE SLAGS SYMPTOMER

10.2 HVAD ER ÅRSAGERNE TIL, AT STRESSMEKANISMEN ER FOR FØLSOM?

10.3 HVOR SKAL VI SÆTTE IND?

10.4 HVAD VIL DU GERNE HAVE ALARMTEKNIKEREN TIL AT GØRE?

10.5 SYMPTOMDIAGNOSER GIVER SYMPTOMBEHANDLINGER

10.6 SYMPTOMBEHANDLINGER KAN ENDDA GØRE TINGENE VÆRRE

11. DEN BIOLOGISKE STRESSMODEL – SÅDAN HÆNGER DINE PROBLEMER SAMMEN

11.1 HVAD BØR VI KRÆVE AF EN MODEL?

11.2 DEN BIOLOGISKE STRESSMODEL

11.3 HVAD KAN VI BRUGE DEN BIOLOGISKE STRESSMODEL TIL I PRAKSIS?

11.4 DEN BIOLOGISKE STRESSMODEL OG FORUDSIGELSESMASKINEN

11.5 DEN BIOLOGISKE STRESSMODEL OG INFORMATIONSMODELLEN

11.6 DEN BIOLOGISKE STRESSMODEL OG ALARMMETAFOREN

11.7 DEN MERE KOMPLICEREDE MODEL

11.8 HVOR SKAL VI SÆTTE IND FOR AT SKABE EN FORANDRING?

 

DEL 3: SÅDAN HJÆLPER NEUROCOACHING

12. HVAD ER NEUROCOACHING?

12.1 NEUROCOACHING OPSTOD AF EN STAK AHA-OPLEVELSER

12.2 SE KLART VED AT BRUGE BIOLOGIEN

 

13. NEUROCOACHING OG DE 4 PRINCIPPER

13.1. NEUROCOACHING-PRINCIP 1: FOKUS PÅ ÅRSAGER I STEDET FOR PÅ SYMPTOMER

13.2 NEUROCOACHING-PRINCIP 2: FOKUS PÅ RESSOURCER I STEDET FOR PÅ PROBLEMER

13.3 NEUROCOACHING-PRINCIP 3: VI KØRER DET HELE PÅ HJERNENS TRE HOVEDSPROG

13.4 NEUROCOACHING-PRINCIP 4: TRÆNING

 

14. VIL DU HELST HAVE FISKEN ELLER NETTET?

14.1 AL UDVIKLING SKER I FASER

14.2 SÅDAN SIKRER DU MOTIVATIONEN

14.3 HAV REALISTISKE FORVENTNINGER TIL BÅDE PROCESSEN OG DIG SELV

14.4 ER NEUROCOACHING FOR ALLE?

 

15. INDSTILLING, ANSVAR OG HJERNEBØLGER

15.1 ACTION-ROLLEN

15.2 TAG ANSVAR FOR DIG SELV

15.3  PRAKTISK FORBEREDELSE TIL DE DYBERE ØVELSER

 

16. FÅ STYR PÅ KOMMUNIKATIONEN INDE I DIG

16.1 LYT TIL DINE INDRE MEDARBEJDERE

16.2 GIV DINE MEDARBEJDERE DE RIGTIGE INFORMATIONER OG KOMMANDOER

16.3 VÆLG DET RIGTIGE FOKUS

16.4 VÆR DIN EGEN COACH

 

17. RYD OP I DIN GAMLE SOFTWARE

17.1 TAG PÅ TIDSREJSE

17.2 GAVEMODELLEN – RYD OP I DINE GAMLE MØNSTRE

 

18. FRA GRÅD TIL DÅD

18.1 VÆLG DET RIGTIGE MÅL

18.2 VÆLG DEN RIGTIGE STRATEGI

 

19. NEUROCOACHING-FORSTÆRKERE

19.1 FÅ KROPPEN MED

19.2 NUDGING

19.3 VÆLG DEN RIGTIGE KOMMUNIKATION UD MOD ANDRE

19.4 FÅ SYSTEMET MED

19.5 KOST

19.6 SØVN

19.7 DET SOCIALE

19.8 MOTION

 

20. MODSTAND MOD FORANDRING

20.1 PROBLEMET GIVER OGSÅ EN GEVINST

20.2 GEVINSTEN BEHØVER IKKE AT VÆRE I NUTIDEN

20.3 ANGST FOR AT ÅBNE PANDORAS ÆSKE

20.4 VANENS MAGT

20.5 VI TAGER ALTID VORES PROBLEMER MED IND I PROCESSEN

20.6 HVORDAN PILLER VI VED VÆGTSKÅLENE?

21. HVORDAN HJÆLPER NEUROCOACHING PÅ PROBLEMERNE FRA DEL 2?

21.1 HVOR SÆTTER NEUROCOACHING IND I FORUDSIGELSESMASKINEN FRA KAPITEL 5?

21.2 HVOR SÆTTER NEUROCOACHING IND I INFORMATIONSMODELLEN FRA KAPITEL 6?

21.3 HVOR SÆTTER NEUROCOACHING IND I ALARMMETAFOREN FRA KAPITEL 7?

21.4 HVORDAN HJÆLPER NEUROCOACHING DIG MED AT UDBEDRE REKLAMATIONERNE FRA

21.5 HVORDAN HJÆLPER NEUROCOACHING DIG MED AT UDNYTTE HJERNENS

21.6 HVOR SÆTTER NEUROCOACHING IND I DEN BIOLOGISKE STRESSMODEL FRA KAPITEL 11?

 

DEL 4: KAN DU SE PERSPEKTIVERNE?

 

22. PERSPEKTIVERNE FOR DIG

 

23. PERSPEKTIVERNE FOR DEM DU HOLDER AF

23.1 PAY IT FORWARD

23.2 HJÆLP ANDRE MED IND I ACTIONTREKANTEN

 

24. SAMMENFATNING OG KONKLUSION

 

25. EFTERSKRIFT

 

Bogen

MENU