CASE:
STYR PÅ TEMPERAMENTET PÅ 2 SESSIONER
Jes (navnet er ændret) var ved første øjekast en succesfuld leder – skarp og med et glimt i øjet. Men han viste sig at have en svaghed, som var ved at ødelægge ikke bare hans eget liv men også livet for dem, som han holdt allermest af – temperament!
På trods af, at hun elskede ham, havde hans kæreste netop sagt stop pga. Jes’ voldsomme temperament. Og hans søn var begyndt at trække sig pga. den giftige stemning.
Jes var naturligvis dybt ulykkelig, da han kontaktede os, og var uforstående over for, hvorfor han som en intelligent mand ikke kunne styre sine reaktioner.
I vores snak kom vi ind på hans forældre, specielt på hans far. For Jes kunne ikke fordrage sin aggressive far, som havde slået ham, selv når Jes som barn havde gjort alt, han kunne, for ham. Og her er en af biologiens finurligheder: Selvom vi som børn sagtens kan se, at vores forældre har nogle forfærdelige træk, kommer vi i specielt 0-7-års-alderen til at kopiere dem alligevel. Sådan er vores hjerne indrettet. Vi suger i den alder alt til os – og vi kan i den alder ikke skelne mellem, hvad der er godt, og hvad der er noget skrammel. Og vi tager det hele med ind i voksentilværelsen, hvor det sætter sig som små, uforklarlige mønstre udenfor vores bevidste kontrol.
Så vi lærte Jes en speciel neurocoaching-metode, så han kunne afmontere den sociale arv og få alle dele af sin hjerne (også amygdala i den ubevidste del af hjernen, som producerer vores temperament) til at erkende, at det mønster ikke havde noget med ham at gøre, men udelukkende havde noget med hans far at gøre.
Denne både bevidste og ubevidste erkendelse ændrede Jes’ liv. Og da hans kæreste også registrerede forvandlingen, besluttede de at købe hus – og også Jes’ forhold til sin søn blev normaliseret.
På de 2 sessioner på i alt 9,5 timer flyttede Jes sig fra fra 0 til 85% af sit mål. På den internationale WHO5-trivselsskala løftede han sig i processen fra 0 til 84. Skalaen går fra 0-100, hvor 35 er depressionsgrænsen og 68 det danske gennemsnit. Læs mere om WHO-skalaen på de sidste 3 sider af http://interactivepdf.uniflip.com/2/11265/304375
Her Jes’ egen feedback knap 3 år efter forløbet:
“Jeg har lært utrolig meget af dig, og jeg benytter stadig en masse af dine værktøjer til medarbejderne, og meget af min viden omkring hjernens kraft.
Jeg benytter og ynder også at bruge det til venner, familie og øvrige jeg støder på, da jeg brænder utrolig meget for området.
Jeg købte huset som du nævner og bor her stadig, og min kæreste og jeg holder stadig sammen.
Min jalousi, temperament og barndoms fobi er 100 % afklaret, og i dag er det mig som styrer mine følelser og ikke omvendt J
I fritiden træner jeg (anonymiseret) med stor succes, og jeg har i det hele taget fået langt bedre overskud og livsglæde.”