SMERTE
Smerte er kommunikation. Det er en kommunikation fra en del af kroppen om, at der er noget galt. Smerter kan skyldes mange ting, så derfor tager vi ikke klienter ind kun pga. smerter, men henviser dem til deres læge. Vi har dog igen og igen oplevet, at smerter er forsvundet som ”bonus”, når vi har hjulpet vores klienter med andre problematikker, lige fra præstationsangst til kronisk stress.
Det er almindelig, neuropsykologisk viden, at traumer kan sætte sig fysisk i kroppen*. Og det ser ud til, at der er en psykisk komponent i mange smerter, som rent faktisk forsvinder gennem terapi.
Så smerte behøver ikke nødvendigvis at være et tegn på, at der er noget fysisk galt, men kan lige så godt være et signal om noget, som vi i det daglige betegner som psykisk.
Med Neurocoaching-briller er det, vi normalt kalder psykisk, dog også fysisk. Et traume er for os Neurocoaches lige så fysisk som et brækket ben. Vi kan bare ikke umiddelbart se de små kemiske og elektriske processer lige så tydeligt som et blødende eller forvredet ben. Så i vores verden hænger det hele sammen, både sindet og kroppen. Efter den franske revolution prøvede man at adskille hovedet fra kroppen – og det var som bekendt ingen succes for dem, det gik ud over.
*Susan Hart: ”Den følsomme hjerne”
CASE:
FRA SMERTE I ARMEN TIL VÆRDIFULD INFORMATION
Kenneth (navnet er ændret) var en jovial og smilende direktør, der dygtigt havde opbygget en meget succesfuld virksomhed. Men han havde gennem et stykke tid oplevet en tiltagende smerte i den ene arm, og lægerne kunne ikke hjælpe.
Med udgangspunkt i, at smerter er kommunikation, bad jeg ham om i en let indadvendt tilstand simpelthen at spørge armen, hvad den prøvede at gøre ham opmærksom på. For selvom følelser og tanker manifesterer sig rundt omkring i kroppen som fysiske fornemmelser, styres de fra hjernen. Og efter en kort tænkepause, havde Kenneth svaret ”Den siger ”Slap af””.
Kenneth havde nemlig i en længere periode været meget stresset, og var ikke specielt god til at uddelegere opgaver, så hans ubevidste ville bare beskytte ham ved gennem smerterne i armen at fortælle ham, at noget var galt.
Efter første session var over halvdelen af smerten væk, og om aftenen var kun 25% af smerten tilbage.
Vi arbejdede i sessionerne med de underliggende mønstre, der havde givet stress, men selv da vi var færdige med forløbet, kom smerten i armen engang imellem igen. Men nu vidste Kenneth, at det kun var en god beskyttelsesmekanisme, og han havde lært, at når smerten kom, var det et tegn på, at han skulle slappe af og uddelegere. Og når han sørgede for at slappe af og uddelegere, forsvandt smerten igen.
CASE:
PISKESMÆLDET, DER FORSVANDT SOM BONUS
Karen (navnet er ændret) søgte egentlig hjælp pga. depression, der viste sig at skyldes et forvrænget selvbillede. Vi besluttede dog lige at bruge en halv times tid på et ældre piskesmæld, og det blev på den korte tid faktisk mærkbart bedre. Og interessant nok fulgtes forbedringen i depressionen og piskesmældet ad. Henimod slutningen af forløbet oplevede Karen f.eks. kun depression om morgenen – og det var nu også kun her, hun mærkede noget til piskesmældet.
Vores teori er, at der naturligvis i starten var en fysisk komponent i piskesmældet, men at den over tid var forsvundet, så piskesmældet nu kun lå psykisk – som en slags dårlig vane.
CASE:
FRA SMERTER TIL SELVKÆRLIGHED
Sanne (navnet er ændret) ville gerne have hjælp i forhold til både smerter og stress.
Sanne løftede sig på 4 sessioner fra 10% til 90% af sit mål om at kunne elske sig selv. Hun klarede det på 15,25 timer incl. 1 års opfølgning og incl. referater og lydfiler, der sikrer den langsigtede forandring.
Hun flyttede sig i processen fra 28 til 80 på den internationale trivselsskala WHO5, der går fra 0-100, og hvor depressionsgrænsen ligger på 35 og det danske gennemsnit er på 68.
Du kan læse mere om WHO 5-skalaen HER:
Her Sannes egen feedback:
ET HELT NYT LIV
”Et helt nyt liv Jeg har i over ca. et år gået med kraftige fysiske smerter: Hovedpine, brændende fornemmelser i hele kroppen, vejrtrækningsproblemer o.s.v.
Mig og min mand blev sidste år gift (2020) og bryllupsplanlægning midt i corona har ikke ligefrem været lutter lagkage. Jeg har en spiseforstyrrelse med i bagagen, som også blussede op i forbindelse med epidemiens ankomst. Det ukontrollerbare i alting var rigtig god grobund for den kontrollerbare spiseforstyrrelse.
Jeg er generelt en meget social pige, der altid har levet og åndet af andres anerkendelse og til tider glemt mig selv i det. Jeg troede egentlig bare i starten at det var spændingshovedpine og nogle myoser/spændinger i kroppen der skulle rettes op på, så jeg forsøgte med fys, kiropraktor samt læge. Men alle smerterne kom stærkt tilbage, når jeg slappede af, hvilket jeg ikke kunne forstå?
2 mdr. efter vores bryllup vælger vi at købe hus, og der siger kroppen stop. Jeg bliver sygemeldt fra mit arbejde og søger læge atter engang. Han sygemelder mig og efter en tid med diverse blodprøvetagninger, EKG, lægesamtaler o.s.v finder han frem til at det udelukkende er psyken, der spiller ind i forhold til mine smerter. Jeg kan tydelig huske den forløsninger, som på daværende tidspunkt opstår inde i mig – og samtidig det undrende spørgsmål: Hvad gør jeg så nu?
Jeg googlede ordet “funktionelle lidelser” og derefter poppede Neurocoach- hjemmesiden frem på min skærm. Det måtte jeg vide mere om, så jeg besluttede mig for at ringe. Jeg snakkede med Jesper, som gav mig troen på, at lyset stadig skinnede derude i mørket. Og bare det, at han ville lytte til min historie, betød ufattelig meget. Jeg blev helt høj og sagde til min mand, at jeg blev nødt til at prøve det her af.
Jeg startede i et forløb ved Pia, som ikke var i tvivl om at hun kunne hjælpe mig. Hun hjalp mig til at give mig troen tilbage på mig selv og på mit liv. I stedet for at tage offerrollen, har jeg i dag taget superheltekostumet på. Jeg er blevet mere selvsikker, jeg mærker min krop og tager mine egne beslutninger. Jeg har fundet glæden ved selv de mindste ting i livet.
VI har så mange ting at være taknemmelige for, det er bare med at slå lyttelapperne ud, se det smukke i de ting omkring os og tage en sniffer, så sanserne får lov at blive aktiveret for fuld drøn. Dermed har jeg lært at kommunikere med min krop og rose den for alle de fantastiske ting, den er i stand til at gøre. Og jeg har fundet ud af, hvor vigtigt det er, at jeg samarbejder med min krop i det daglige – vi er et team!
Det er altid et valg hvilke livsbriller, du vælger at tage på. Jeg har nu valgt at tage de positive briller på, og dermed er tilværelsen altså blevet noget sjovere. Jeg har nu en hel værktøjskasse fyldt med redskaber, som jeg kan bruge resten af livet, og det har skabt en tryghed i mig. Jeg oplever også, at de værktøjer, jeg nu bringer med mig på min vej, smitter af på andre, og det er fedt at opleve. Og samtidig, at jeg kan tage redskaberne med i mit arbejde som pædagog – det er da en win win.
Jeg er så evigt taknemlig for, at jeg har fået lov til at stifte bekendtskab med Pia og team Neurocoaching – Det har givet mig livsmodet tilbage – TAK af hjertet.”
