NEUROPSYKOLOGIEN
SÅDAN HÆNGER DIN PSYKE OG DIN BIOLOGI SAMMEN
Hvordan hænger neuro-delen, dvs. din fysiske hjerne, sammen med psykologien, dvs. den måde du oplever dig selv og verden på? Det beskæftiger neuropsykologien sig med.
Hjernens afgørende processer har i princippet 3 fysiske komponenter:
1. Elektriske impulser, som affyres af neuronerne (dine hjerneceller)
2. Kemiske stoffer, som cellerne bruger til at kommunikere med hinanden med. De hedder hhv. neurotransmittere og hormoner.
3. Vækst eller tilbagegang for synapserne (der hvor dine neuroner mødes og kommunikerer med hinanden).
Men når du ser et lækkert stykke kage, tænker du jo ikke “Hov, nu mærker jeg et skud dopamin i nuccleus accumbens (et af hjernecentrene for glæde)”. Og hvis du ser en kæmpe edderkop, tænker du jo ikke “Hov, nu sender amygdala (dit angstcenter) signaler til mit præfrontale cortex (hjernens “direktør”). Du mærker hhv. glad forventning og frygt.
Hjernen oversætter altså de elektriske impulser, kemien og forandringen i synapserne til psykiske ting: Følelser, tanker, indre billeder, fysiske fornemmelser, kropssprog osv. Det er den proces, klassisk neuropsykologi beskæftiger sig med.
Anvendt neuropsykologi er at vende det hele om: Ved at bruge dine følelser, tanker, indre billeder, fysiske fornemmelser, kropssprog osv. målrettet, kan du selv ændre de fysiske processer, dvs. både nervebanerne, kemien og synapserne. Og som du kan læse i afsnittet længere nede om placebo, giver det ikke bare en psykisk effekt, men en fysisk, biologisk effekt.
ALLE DE VIGTIGE TING LIGGER SKJULT
De grundlæggende dele af hjernen, fundamentet, dannes i de første 6 år af vores liv, startende allerede i andet trimester (4-6. md.) af graviditeten. Her danner du den grundlæggende fortælling om dig selv og din omverden: Er du god nok eller ej – og er din omverden tryg eller farlig. Og de konklusioner følger dig resten af livet, hvis du ikke gør noget ved dem. Og de bestemmer, hvordan du resten af dit liv reagerer på livets udfordringer. Så de bestemmer alt lige fra dit stress- og angstniveau til din risiko for depression, misbrug og endda overvægt.
Uheldigvis har vi pga. hjernens bølgefrekvens stort set ikke noget kritisk filter i 0-6-års-alderen, så vi suger alt ind som en computer på konstant download. Så selv småting kan sætte sig som traumer – og vi kopierer også ukritisk vores forældres dårlige vaner, uanset om det er stress, angst eller temperament (“Hvad mor og far gør, må jo være rigtigt”).
Endnu mere uheldigt er det, at de to hjernecentre, som gør, at vi bevidst kan huske noget (og dermed nemmere kan gøre noget ved det) først går “online” i 3-års-alderen og først er fuldt funktionsdygtige i 6-års-alderen. Så alt det, der sker indtil vi er 3 år gamle, lægger sig helt i den ubevidste del af hjernen – og det, der sker i 4-6-årsalderen, vil oftest også gøre det.
Derfor kan vi ikke finde dem frem i almindelig samtaleterapi. Men ved at du lærer de sprog, som de ubevidste dele af hjernen (pattedyrshjernen og reptilhjernen) bruger, er det muligt.
Og heldigvis ligger der i alle mønstre en indbygget hukommelse, en såkaldet følelsesbro, så selv hvis du ikke bevidst kan huske noget, kan vi finde det frem alligevel.
CASE: Vi havde en klient, der var i tvivl, om hun var blevet misbrugt som barn. Ved at følge følelsen tilbage til udgangspuktet, fandt hun ud af, at hun ikke var blevet misbrugt – hun havde “bare” været meget overladt til sig selv af sine forældre.
NEUROPSYKOLOGI GØR DIT PROBLEM MERE ENKELT
Hjernen er naturligvis ekstremt kompliceret, men mange af de biologiske mekanismer, som hjernen arbejder efter, er ofte overraskende enkle. Det er de mekanismer, vi lærer dig, så du kan kontrollere kemien i din hjerne – og dermed dit humør og dit liv.
Når vi fokuserer på funktioner i hjernen i stedet for diagnoser, bliver tingene meget enklere – og dermed også lettere at ændre.
Så i stedet for at miste os selv i detaljer, kigger vi på de overordnede mønstre.
EKSEMPEL: Det er i neurocoaching ligemeget, om du har angst for mus, elevatorer eller panikangst. Angst er angst. Mønstrene og løsningerne er de samme. Det gør processen hurtigere og billigere. Det samme gælder for de fleste andre følelser.
VI GÅR – SAMMEN MED DIG – DIREKTE EFTER ÅRSAGERNE
Vores biologiske måde at se psyken på gør, at vi sammen klart kan adskille symptomer og årsager. F.eks. er angst, temperament, spiseforstyrrelser, stress og depression altid kun symptomer. Så fokuserer vi på dem, kan vi blive ved i mange år (som mange behandlere da også gør). Ser du din psyke som et træ, prøver de fleste behandlingsformer kun at reparere de enkelte grene. Vi ignorerer i første omgang grenene og går direkte til roden, som typisk er grundlæggende, negative overbevisninger om dig selv og din omverden, der er opstået i 0-6-års-alderen og derfor ligger ubevidst. De udgør fundamentet i psyken – og de afgør din evne til at håndtere livets udfordringer resten af livet.
HJERNENS PLASTICITET – ALT HVAD DU TRÆNER, BLIVER DU GOD TIL
Hjernens plasticitet er hjernens evne til at ændre sig. Og en af de grundlæggende, neurologiske mekanismer i hjernen er, at alt, du træner, bliver du god til. Bare tænk på alle de ting, du er blevet god til i dit liv: Du har LÆRT noget og så har du TRÆNET det. Så har du i lang tid trænet angst, tristhed, stress, vrede eller sorg, så er du selvfølgelig blevet god til det.
Hjernen er ligeglad med, om du vil lære tysk eller lære at køre bil. Elller om du vil lære at tro på dig selv eller lære at føle dig afslappet – mekanismen er den samme.
Så hvilken forskel ville det gøre at få redskaber, så du sammen med os kan træne glæde, tryghed, frihed og troen på dig selv?
Og da du selv kommer til at stå for en stor del af træningen, kan vi holde prisen nede.
ALLE DINE FØLELSER PRODUCERES AF DIN HJERNE
Anvendt neuropsykologi flytter fokus fra dine omgivelser til dig og din hjerne. Husk, at din angst hverken produceres af edderkoppen eller flyet eller censoren til din eksamen. Sorgen produceres ikke af din ekskæreste. Og stressen produceres ikke af hverken din chef eller dit familiemedlem. Det hele produceres af en del af din hjerne. Så derfor er det naturligvis også dig, der med de rigtige redskaber og den rigtige træning har mulighed for at tage kontrollen med dine følelser – uanset hvor du er, og hvem du er sammen med.
NEUROCOACHING FRIGIVER ENERGI
Mange med angst, stres eller depression fortæller, at de ikke har energi. Og der må vi så fortælle dem, at de har masser af energi – de bruger den bare forkert.
For når du oplever f.eks. angst, stress eller depression, er det fordi forskellige dele af din hjerne misforstår hinanden – og derved kommer til at modarbejde hinanden i stedet for at arbejde sammen. Typisk er det en kamp mellem de dele af din hjerne, der gerne vil fremad mod glæde og vækst – og de dele, der holder dig tilbage for at beskytte dig. Du kender det selv, når en del af dig gerne vil hen og snakke med den flotte fyr eller den flotte pige henne i baren – mens en anden del holder dig tilbage ved at fylde dig med angst. Eller når en del af dig gerne vil holde en tale eller præstere til eksamen eller på arbejde – men hvor en anden del af dig prøver at få dig til at flygte.
Denne kamp mellem dine forskellige hjernecentre kan i dag faktisk måles. Hvordan de forskellige hjernecentre udsender det aktivitetsdæmpende stof GABA for at lukke munden på hinanden. Kampen står om hjernecentret hypothalamus, der er den primære producent af hormoner, som via blodbanerne fortæller kroppens celler, hvad de skal gøre: F.eks. om de kan slappe af, eller om de skal gå i alarmberedskab.
Du kan sammeligne scenariet med et slædehundekobbel, hvor alle hundene gerne vil dig det godt. Halvdelen tror bare, at det bedste er at føre dig frem mod dit mål, mens den anden halvdel mener, at det er bedst at trække i den modsatte retning for at føre dig væk fra en mulig fare. Resultatet er, at du bruger en masse energi uden at flytte dig ud af stedet.
Så hvordan ville det være at få alle “slædehundene” til at trække i samme retning – den retning, du som slædehundefører ønsker? Det er det, vi lærer dig.
SOFTWARE OG HARDWARE
Neurocoaching har desværre ikke svaret på alverdens problemer – ikke engang alle hjernens problemer.
Hvis du ser hjernen som en computer, er der hardware og software. Som du måske har prøvet det på din computer, er det overskueligt at ændre i softwaren. Er du utilfreds med f.eks. en tekst i din word-fil, kan du lave en simpel ændring i den. Er du utilfreds med hele programmet, kan du lave en opdatering – eller købe et helt nyt program.
Er det hardwaren, den er gal med, er det mere op ad bakke. Og det helt grundlæggende hardware kan du ikke gøre noget ved uden at skulle udskifte hele computeren.
På samme måde med hjernen. Har du en lidelse som stress, angst, depression eller en af de andre emner, du kan se i venstrekolonnen, skyldes de typisk uhensigtsmæssig software, dvs. negative tanker og overbevisninger. De hedder i fagsproget neuroser – og her kan vi hjælpe.
Ved f.eks. korrekt diagnosticeret skizofreni eller bipolar lidelse er der derimod tale om hardware. Denne gruppe af lidelser kaldes psykoser og er sværere at gøre noget ved. Det kan skyldes, at hjernens plasticitet, dvs. hjernens evne til at ændre sig, er forskellig fra sted til sted, som bl.a. nobelpristageren Roger Sperry har påvist.
Grænsen er ikke helt skarp, og det er også muligt at have både software- og hardwareproblemer samtidig.
BONUS-INFO: DER ER EN USKARP GRÆNSE MELLEM SOFTWARE OG HARDWARE
Overgangen mellem neuroser og psykoser kan som nævnt være glidende. Borderline har f.eks. fået sit navn, fordi den ligger på grænsen mellem software (neuroser) og hardware (psykoser). Vi oplever også mange fejldiagnoser omkring skizofreni, så det faktisk er softwareproblemer, som vi kan hjælpe med. F.eks. var en af vores klienter diagnosticeret med paranoid skizofreni (forfølgelsesvanvid) af en dansk psykiater, men symptomerne viste sig udelukkende at dække over en række traumer kombineret med dårligt selvværd. Efter 3 sessioner var hun 98% i mål
Ved bipolar lidelse har det vist sig, at vi kan reducere symptomerne. En af vores klienter havde f.eks. en klar bipolar lidelse, men det lykkedes ham med vores teknikker at mindske udsvingene. Specielt den maniske del fik han meget bedre styr på.
Vores opfattelse af grænserne mellem hardware og software flytter sig også hele tiden efterhånden som vi ved mere og mere om hjernen. I gamle dage blev angst og depression f.eks. betragtet som hardware – nu ved vi, at angst og depression er symptomer på tankeuvaner, dvs. software. På trods af international forskning ser medicinalindustrien dog desværre ud til at være interesseret i at fastholde “Hardware-myten”, så de kan blive ved med at medicinere. Ikke specielt rart at tænke på, men desværre en kendsgerning i en branche, hvor milliarder står på spil.
Der er også en vekselvirkning mellem hardware og software. F.eks. kan en “hardwarediagnose” som skizofreni sagtens i sig selv give dårligt selvværd og stress og efterflg. depression – det er jo for de fleste ikke nogen rar label at have siddende på sig. Og langvarig stress kan give midlertidige hardwareskader på både hjernecentre og dopaminreceptorer – det er den neurologiske definition på depression. Når vi alligevel indenfor neurocoaching ser depression som et softwareproblem, er det fordi skaderne efter stressens ophør relativt hurtigt gendannes af hjernen med både stamceller og vækstenzymet BDNF, der er til rådighed i dette område af hjernen.
Endelig komplicerer det også billedet, at (hold nu fast) en del hardware kan blive til software og omvendt. Det sker, når vores gener tændes og slukkes i løbet af livet af de såkaldte epigenetiske forandringer. Er du helt rundtosset, så fortvivl ikke. Vi kan heldigvis med meget få spørgsmål afklare, om det er det ene eller det andet (eller måske en kombination). Og så kan vi med en rimelig sikkerhed give dig en ide om, hvad du realistisk kan forvente af resultat.
