KOMMUNIKATION
Det er ikke altid, at det kun er kommunikationen inde i din hjerne, der er problemet. Nogle gange er det også kommunikationen mellem dig og andre. Og her hjælper vi dig med at gøre din kommunikation klar og forståelig, så du ikke bliver misforstået – og så du får den respekt, du ønsker.
Vi hjælper dig med at identificere negative kommunikationsmønstre, som gør, at medlemmerne i din familie eller i din virksomhed fastholder hinanden i et usundt forhold – og vi lærer jer, hvordan I kommer ud af dem – til alles fordel.
CASE: Det var en stressfaktor for en af vores klienter, at forholdet til hans forældre var så dårligt. De kunne ikke undvære hinanden, men deres møder endte ofte i stressende skænderier. Her fandt vi ud af, at de allesammen fastholdt hinanden i et usundt forældre-barn-forhold, selvom vores klient var voksen. Da vi sammen fastsatte bestemte kommunikationsregler, udviklede deres forhold sig ekstremt positivt. Og den reducerede stress gjorde det meget nemmere for vores klient at bearbejde sine øvrige udfordringer.