FORSKELLEN PÅ ANVENDT NEUROPSYKOLOGI OG KOGNITIV ADFÆRDSTERAP

Kernen i kognitiv adfærdsterapi er “Har du en negativ overbevisning, som giver dig en ubehagelig følelse, så vælg en positiv overbevisning.”  Har du f.eks. en negativ overbevisning om, at du ikke er god nok som person, hvis du ikke får 12 til eksamen, så ændr den overbevisning til, at du er god nok uanset karakteren.

Mange kognitive terapeuter arbejder også med en eller anden form for træning. F.eks. at du udsætter dig selv for den edderkop, du var bange for, så du lærer, at den ikke er farlig. De kalder det “eksponering”.

Ideen om at vores overbevisninger er afgørende samt ideen om træning giver jo fin mening – og vi kan ikke være mere enige. Overbevisninger er i vores optik nøglen til nervesystemets eget medicinskab. Og intensiv træning er nøglen til hjernens evne til at forandre sig.

Problemet er dog, at vores overbevisninger ikke kun ligger som sproglige tanker, som kognitiv adfærdsterapi arbejder med. De ligger også som bl.a. billeder, lyde, fysiske fornemmelser, kropspositur, og følelser. Eller som før nævnt: Både sensorisk (sanseindtryk og fysiske fornemmelser), motorisk (kropssprog og bevægelser) og emotionelt (vores følelser).

Mange af de helt grundlæggende overbevisninger fra tidligt i livet ligger faktisk ofte slet ikke sprogligt, fordi de er dannet inden sprogcentrene er udviklede (og de går først “online” i 3-års-alderen og er først fuldt funktionsdygtige i 6-års-alderen)

Så tager du kun fat i den sproglige del af overbevisningen, får du kun fat i en lille del af den. Eksempel: Måske har du prøvet tricket med at stille dig foran spejlet og sige “Du ser bare supergodt ud i dag”.  Og måske har du bemærket, at det faktisk kan give en effekt. Men at effekten oftest er begrænset og flygtig.

I Neurocoaching får vi med vores “Terapi på 3 sprog” fat i hele (eller i hvert i fald en stor del) af det neurale netværk, der er involveret i din negative overbevisning. Dvs. også den motoriske, den sensoriske og den emotionelle del, der sidder udenfor din sproglige bevidsthed. Og så går det hurtigt.

En anden vigtig pointe: En overbevisning er ikke bare en overbevisning. Overbevisninger ligger i lag. Nogle overbevisninger handler bare om, at du GØR noget forkert eller at du mangler en EVNE. De tunge handler dog om, hvem du ER. Din identitet. Og hvis din grundlæggende overbevisning om din identitet er destruktiv, f.eks. “Jeg er en svag person”, så nytter det ikke noget at bruge tid på mere overfladiske overbevisninger som “Edderkopper er farlige”. For det ville svare til at reparere en gren på et træ, selvom det er roden, der er syg. Og så vil symptomerne bare blive ved med at komme.

DR-dokumentaren:  “Sjæl og Videnskab – Tankens Kraft”