FORSKELLEN PÅ ANVENDT NEUROPSYKOLOGI OG PSYKIATRI
Psykiatrien ser primært lidelser som angst, stress og depression som kemiske ubalancer, der skal rettes op på med kemi udefra, dvs. medicin.
Indenfor anvendt neuropsykologi er vi enige i, at der er en kemisk ubalance. Vores erfaringer viser dog, at ubalancen ved f.eks. stress, angst og depression skyldes tankeuvaner og ikke sygdom. Heri bakkes vi op af professor i neurovidenskab, Robert Sapolsky, der er en af verdens førende stressforskere samt førende placebo-forskere.
UNDGÅ BIVIRKNINGER
Vi har relativt få kemiske stoffer i hjernen (bl.a kun ca 200 neurotransmittere). Da hjernen naturligvis har brug for mange flere funktioner, er den inddelt i en slags adskilte sektioner, hvor de enkelte neurotransmittere har vidt forskellige funktioner. Et klassisk eksempel er neurotransmitteren dopamin, der et sted i hjernen giver glæde, et andet sted forebygger Parkinsons Sygdom og et tredie sted kan give skizofreni.
Så hvis du får kemi udefra, kan du være heldig at opleve en positiv virkning et sted i hjernen (afhænger dog bl.a. af dine gener) – men uheldig at opleve bivirkninger i mange andre sektioner af hjernen. Nogle af dem alvorlige som sexuel dysfunktion, angst og øget selvmordsrisiko.
Fordelen ved, at du selv lærer at skabe den rigtige kemi, er, at du så kun producererer kemien lige der i hjernen, hvor du skal bruge den. Uden bivirkninger.
Samtidig er problemet med at tilføre kemien udefra, at kroppen så tænker “Nu kommer der en massse af stoffet- så behøver jeg ikke selv producere det”. Og så bliver du lige pludselig afhængig af medicinen – og kan risikere voldsomme abstinenser, hvis du vælger at stoppe.
PSYKIATRIEN ER PLACEBO DET UVIRKSOMME STOF – HOS OS ER DET DET VIRKSOMME STOF
Oftest hører vi i medierne om placebo som det, der ikke virker. F.eks. ved de såkaldte “lykkepiller”, hvor placebo-effekten ligger på 88% . Placebo-effekten er nemlig overbevisningen om at pillen virker, dvs. det er den del af effekten, som du selv skaber.
Den spændende erkendelse, forskerne er kommet til gennem de seneste par årtier pga. forbedret teknologi er, at placebo-effekten ikke bare er en psykisk snyde-effekt. Det er en biologisk effekt, der aktivt ændrer kemien i nervesystemet.
Så vores pointe er: Hvorfor så ikke nøjes med placebo-effekten? Den udgør jo alligevel næsten 90% af effekten i en “lykkepille” – og den er uden bivirkninger. Og uden abstinenser.
Du kan læse mere om placebo-effekten og se dokumentarer med spændende og overraskende forskning HER.
Det er naturligvis en vigtig pointe, at placebo-effekten kun kan stå alene, hvis HELE problemet skyldes underbevidste, negative overbevisninger – som det f.eks. er vores opfattelse ved stress, angst, depression og de andre lidelser, som vi har listet i venstre kolonne. Men som du vil kunne se i videoerne på vores placebo-side, bruges placebo også med succes til så forskellige lidelser som Parkinsom, irriteret tyktarm og smerteopfattelse, som ellers har været anset som udelukkende kropslige fænomener.
LITTERATUR
DR-dokumentaren: “Sjæl og Videnskab – Tankens Kraft”
Susan Hart: “Den Følsomme Hjerne”
Professor Martin Korte “Wir sind Gedächtnis”
Geist und Gehirn, 2017/7 pp14-19
Professor Peter Gøtzsche: “Dødelig Psykiatri og Organiseret Fornægtelse”
Professor Irving Kirsch: http://journals.plos.org/plosmedicine/article?id=10.1371/journal.pmed.0050045
Professor Janus Christian Jakobsen: https://bmcpsychiatry.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12888-016-1173-2
BBC-dokumentaren: “The Power of Placebo” http://www.dailymotion.com/video/x3q4ale
12). Traumer
