Kernen i Neurocoaching er at få de forskellige dele af hjernen til at arbejde sammen. Og det kan som nævnt kun ske i den let afslappede tilstand, hvor hjernen opererer med alfa-bølger.
Klassisk hypnose arbejder dog typisk på et niveau, hvor den bevidste del af hjernen er sat til side, dvs. theta og delta. Bl.a. sker klientens kommunikation typisk kun gennem fingersignaler, og det er kun hypnoterapeuten, der taler. I neurocoaching er to-vejs-kommunikationen derimod afgørende.
I og med at bevidstheden ved klassisk hypnose er sat til side, er det i vores optik svært at skabe den nødvendige integration af alle dele af hjernen. Så i vores optik er hypnose derfor ikke så velegnet til de bredere problematikker, der involverer selvværdet, men er mest velegnet til afgrænsede områder som rygestop eller smertekontrol.
Vi anvender dog i Neurocoaching en del hypnotiske teknikker for at sikre det korrekte hjernebølgeområde. Vi har alle hypnotisk arbejde som en del af vores uddannelse og Michael Kjærsgaard, der leder forskningen i Dansk Center for Neurocoaching, har selv 2,5 års uddannelse som Master Hypnoterapeut og hypnosetræner. Men medmindre du direkte beder om det, vil du i Neurocoaching kun opleve en let afslappet tilstand, hvor du er bevidst, kan samtale og til enhver tid åbne øjnene, hvis du har lyst til det.
VALGET ER DIT. Det er vigtigt for os at understrege, at der findes mange dygtige både psykologer, psykiatere og andre behandlere. Og de er ligesom os naturligvis kun interesserede i at hjælpe. Ellers ville de nok ikke have valgt deres job. Deres tilgang er bare en anden end den neuropsykologiske. Så ligesom på så mange andre områder er der noget for enhver smag – og vi kan kun opfordre dig til at følge din mavefornemmelse og vælge det, der giver mest mening for dig.
HVORFOR SLÅR ANVENDT NEUROPSYKOLOGI SÅ IKKE HURTIGERE IGENNEM? Hvis Neurocoaching er så overlegent, hvorfor slår det så ikke hurtigere igennem?
De første, validerede statistikker for effekten af Neurocoaching er først kommet i 2017 (dem kan du se HER https://www.neurocoaching.dk/dokumentation/) Og grundlæggende forandringer i sundhedssektoren sker desværre langsomt.
Et godt eksempel er den i vores optik forældede ide om, at psyken er en ting og kroppen noget andet. Denne 350 år gamle teori af filosoffen Descartes er stadig et af de bærende principper i sundhedssektoren i dag: Når vi har ondt i kroppen, går vi til lægen – når vi har ondt i “sjælen”, går vi til psykolog eller psykiater. Den illusion stammer fra en tid, hvor man stadig troede, at signalerne fra hjernen ud i kroppen var en speciel slags luft, der kørte igennem specielle rør (se billedet). Alligevel accepteres den kritikløst af de fleste i sundhedssystemet. Og forhindrer ud fra vores synspunkt en effektiv behandling af mange mennesker.
MANGE INTERESSER ER PÅ SPIL Og ligesom i alle andre dele af samfundet, er der mange interesser på spil. Faglige såvel som økonomiske. Et godt eksempel på, hvordan systemet ignorerer fakta, er den stort set uændrede udskrivning af de såkaldte “lykkepiller”, selvom såvel en stor, dansk metaundersøgelse fra 2017 og en tilsvarende engelsk fra universitetet i Hull, viser at pillerme – bortset fra de 10% mest depressive – er stort set uden virkning, når vi ser bort fra placeboeffekten (overbevisningen om at pillerne virker).
VI HAR BEGRÆNSEDE RESSOURCER Vi arbejder i det tempo, som det er muligt, på at udbrede vores viden, så flere kan nyde godt af den nye teknologi.
Men som privat, selvfinansierende virksomhed uden offentlig støtte er ressourcerne naturligvis begrænsede. Vi er nødt til at tjene pengene, inden vi kan bruge dem.
Siden 2013 har vi væres så priviligerede konstant at have været fuldt optaget – ikke mindst fordi gamle klienter har været flinke til at anbefale os til familie og venner. Men vi har pt. kun kapacitet til at uddanne en ny neurocoach om året. Så inden vi har fundet en løsning på det, vil det desværre ikke være realistisk at kunne tilbyde hjælp til de over 1 mio. danskere, der i dag lider af angst, stress og depression.
LITTERATUR
DR-dokumentaren: “Sjæl og Videnskab – Tankens Kraft”
Susan Hart: “Den Følsomme Hjerne”
Professor Martin Korte “Wir sind Gedächtnis”
Geist und Gehirn, 2017/7 pp14-19
Professor Peter Gøtzsche: “Dødelig Psykiatri og Organiseret Fornægtelse”
