HJÆLP MOD STRESS   STRESS STARTER ALLEREDE I MORS MAVE – DEL 2 For at du kan få effektiv hjælp mod stress, er det vigtigt, at vi inden sammen er detektiver på årsagerne til, at dit indre stress- og alarmsystem er overfølsomt. Og som jeg omtalte i del 1, kommer nogle af de tungeste årsager typisk fra 0-6 -årsalderen. For det er først, når vi er ca. 6 år gamle, at vi kan sortere i

STRESS STARTER ALLEREDE I MORS MAVE – DEL 1 Marie var i fyrrerne, da hun kom til os.  Hun var gået ned med stress. Hendes egen forklaring var arbejdspres og dødsfald i familien. Hun havde gået til psykolog, men det havde kun givet en kortvarig effekt. For det viste sig, at jobbet og dødsfaldet bare var de to dråber, der havde fået bægeret til at flyde over.  De virkelige årsager lå langt tidligere.   STRESSGLASSET

Af Michael Kjærsgaard, neurocoach HVILKE BRILLER SER DU DIG SELV OG DIN OMVERDEN IGENNEM? I vores første år danner vi to konklusioner, som følger os resten af livet: 1. Er jeg selv god nok eller ej? 2. Er verden tryg eller farlig? De to konklusioner fungerer som et par briller, som vi ser alt andet igennem resten af livet. Så hvis brillerne er sorte, vil vi resten af livet se alt i et mørkt skær. 

Vi hører tit fra mennesker med stress, angst eller depression: “Jeg vil så gerne  lære at hvile i mig selv og slappe af – men jeg har ikke energien til det.” Men er det rigtigt?…Koster det energi at lære at hvile i sig selv og slappe af? Al træning og behandling af stress koster naturligvis energi. MEN….til gengæld sparerdu al den energi, du brænder af ved konstant at stresse dig selv – og dermed holde

“Fordi jeg forestiller mig en kuffert fuld af penge, så virker det jo ikke”.  Udtalelser som denne hører jeg ofte, når jeg fortæller om visualisering, dvs. evnen til at danne en bestemt form for indre billeder. Og dem, der siger det, har fuldstændig ret. Det at danne indre billeder er ikke en trylleformular, der på et øjeblik tryller alt det frem, du gerne vil have. Alligevel er det et ekstremt kraftfuldt værktøj, til at opnå det

TRAUMETERAPI:  DERFOR GLEMMER VI BARNDOMMEN Måske har du undret dig over, at det er begrænset, hvad du kan huske fra 0-6-års-alderen. Fænomenet hedder barne-amnesi. Det ser ud til, at erindringerne fra de første år i 7-års-alderen flyttes ned i en del af hjernen, hvor vi ikke mere bevidst kan få fat i dem. Iflg. Rüdiger Pohl, Professor i udviklingspsykologi ved Universitetet i Mannheim, kan det skyldes, at vores hjerne i den alder begynder at gemme

Som børn kopierer vi ukritisk vores forældre. Det er derfor, vi mennesker lærer så formidabelt hurtigt. Men vores hjerner er i den alder desværre ikke udviklet nok til at kunne sortere . Så vi kopierer ikke alene alle de gode ting – men også alt det usunde og destruktive som angst, stress, depression, sortsyn, offerrollen osv.  Som cellebiologen Bruce Lipton siger “Indtil vi er 7 år gamle, er vi som en computer på uendelig download”. (1)

GUF-filteret er centralt i al terapi. Men hvad pokker er det – og hvad gør det ved os?. Det gør neurocoach Birgitte Kjærsgaard os klogere på: ”Vi mennesker opfatter aldrig verden, som den er. Vi opfatter den gennem filtre, som er dannet af bl.a. vores erfaringer og  overbevisninger. Ligesom hvi, vi så verden gennem et plasticfilter: Er filteret lyserødt, så er verden lyserød. Er filteret sort, ser vi verden…. Ja, gæt selv.” De filtre, vi

Professor i medicin James Henry, der var en af pionererne indenfor stressforskning, opdagede,  at havde et medlem af en flok gnavere tabt en barsk gnaver-magtkamp og gik ned med flaget og viste tegn på magtesløshed, så var risikoen stor for, at den gik i depression. Hvis den tapre gnaver derimod startede på en frisk og “valgte” at ryste oplevelsen af sig, så kom den sig hurtigt på oplevelsen. En undersøgelse med mennesker antyder den samme

En undersøgelse ved universitetet i Shanghai fra 2016 viser, at i mennesker med depression er forbindelsen mellem hjernens belønningssystem og hjernens hukommelsescenter væsentligt svagere end ved mennesker med normalt humør.  Forbindelsen mellem hukommelsescentret og de dele af hjernen, der har med straf og sorg at gøre, er derimod uændrede. Og disse centre med fokus på det negative er så igen stærkt knyttet til centrene for bearbejdning af af sprog og billeder, så de har en