FORSKNING OG TRÆNING i ANVENDT NEUROPSYKOLOGI

70276100

4 SIMPLE PRINCIPPER

hjælper dig i mål.. 

 

DE FIRE NEUROCOACHING-PRINCIPPER FÅR DIG I MÅL

 
VORES UDGANGSPUNKT: 
De fire Neurocoaching-principper er afgørende i processen.  For med udgangspunkt i cellebiologien og evolutionsbiologien ser vi ikke følelser (som f.eks. angst og stress) som sygdomme, men som signaler. Vi har ca. 180 hjernecentre, men nogle gange misforstår vi dem, andre gange lytter vi ikke – og nogle gange er det fejlsignaler. Og den fejlkommunikation kan vi med træningen gå ind og korrigere. Med det resultat, at den stressbelastning, fejlkommunikationen giver, også aftager eller helt forsvinder. 

 
I princippet lærer vi dig at reagere på f.eks. angst eller stress, ligesom du reagerer på smertesignalerne, når du kommer til at lægge hånden på en varm kogeplade: Lytte og handle. Du holder jo heller ikke hånden på den varme kogeplade, mens du ringer til lægen efter smertestillere =) Du lytter til signalet – og handler ved at tage hånden til dig. Hele denne tankegang er i overensstemmelse med den moderne cellebiologi, der tilsiger, at vi mennesker er SAMFUND af celler, der naturligvis alle er interesseret i det fælles bedste (men som desværre kommer til at lave fejl) 1).
 
Som metafor bruger vi ofte hjernen som en virksomhed. Du (den bevidste del af hjernen) er selvfølgelig direktøren. Og direktørkontoret sidder forrest i hjernen (i det præfrontale cortex). Og så har du en lang række medarbejdere, som gerne vil dig det godt, men nogle gange kommer til at lave fejl. Dels fordi de er primitive, og dels fordi de taler et andet sprog (fordi disse dele af hjernen er dannet i en anden periode af evolutionen). Derfor forstår de ikke altid, hvad du som direktør gerne vil have dem til. Det er den kommunikation, vi sammen træner. Dvs. ikke så meget forskelligt fra, hvordan kommunikationen trænes i virksomheder med samarbejdsproblemer.
 

Træningen er opbygget omkring de fire Neurocoaching-principper :

 

4 SIMPLE PRINCIPPER FÅR DIG I MÅL

1. FOKUS PÅ ÅRSAGER
  i stedet for på symptomer er det første af de fire Neurocoaching-principper. Vores resultater støtter hypotesen, at irrationel følelser som f.eks. angstt kun symptomer på stressende tankemønstre. Disse tankemønstre har så gjort dit følelsescenter amygdala overfølsomt. Så den bliver som en overfølsom alarm, der reagerer på en flue i stedet for på en indbrudstyv.
Og vores erfaringer bekræfter amerikanske undersøgelser fra bla. Universitetet of California, San Francisco 2). De viser, at depression ikke er en sygdom i sig selv, men en forgiftning af hjernecentret hippocampus samt hjernens dopaminreceptorer med stresshormonet kortisol – fremkaldt af kronisk stress. Så i stedet for at fokusere på symptomerne, lader vi dem i første omgang ligge og starter i stedet med at hjælpe dig med at rydde op i de grundlæggende, negative tankemønstre, familiemønstre og traumer, du er kommet til at danne eller kopiere tidligt i livet. Og som i vores optik er årsagerne under både stress, angst og depression.

Og resultaterne viser, at vi på den måde ser ud til at kunne  “afstille” alarmen. Og at vi ofte overraskende hurtigt kan få de fleste ud af depression, da der i hippocampus eksisterer et reservoir af stamceller samt vækstproteinet BDNF, der – efter at kortisolen er stoppet – ret hurtigt kan genopbygge det tabte.

 

4 SIMPLE PRINCIPPER FÅR DIG I MÅL

2. FOKUS PÅ DINE RESSOURCER 
i stedet for på dine problemer. Vores arbejdshypotese er, at alle vi mennesker har alle de ressourcer, vi har brug for. Problemer er bare, at vi kun bruger dem i nogle situationer og ikke i andre. Mennesker med socialfobi er jo f.eks.  ikke bange, når de er sammen med deres tætte familie. Så vi lærer dig at bruge dine ressourcer og gode tankestrategier i ALLE situationer. 
Vi fokuserer også på actionrollen: Massevis af forsøg på både mennesker og andre pattedyr som hunde, rotter og mus viser, at offerrollen er en af de største stressfaktorer overhovedet.  Så vi hjælper klienterne ud af offerrollen ind i actionrollen. Derfor kalder vi også vores klienter for klienter – og ikke for f.eks. patienter eller klienter.

En klog terapeut sagde engang, at al terapi er en frigørelse fra barnets rolle (den ansvarsfri offerrolle) over i voksenrollen (der er kendetegnet ved ansvar og action). I vores optik kan den traditionelle tilgang, hvor patienten ofte fastholdes i en passiv tilstand, derfor ofte fastholde personen i sine problemer.

 

4 SIMPLE PRINCIPPER FÅR DIG I MÅL

RING 7027 6100

og bestil materiale eller en gratis prøvesession.
Du kan også skrive til os via..

  3. TERAPI PÅ 3 SPROG

Det er det tredie af de fire Neurocoaching-principper. Der er i dag en rimelig konsensus om neurologen Paul D. Macleans teori on den 3-delte hjerne.  Den går ud på, at hjernen er vokset frem i 3 evolutionære spring: Reptilhjernen, der er ca 400 mio. år gammel. Pattedyrshjernen (det limbiske system) er ca 200 mio. år gammel. Og menneskehjernen (cortex) ca 5-7 mio. år gammel. Den store tidsforskel ser ud til at gøre, at de forskellige dele af hjemen har forskellige måder at kommunikere med – eller med andre ord: Forskellige sprog. Meget forenklet kommunikerer menneskehjernen mest med ord, mens pattedyrshjernen overvejende arbejder med billeder og symboler og reptilhjernen primært arbejder med kropslige fornemmelser.

 

4 SIMPLE PRINCIPPER HJÆLPER DIG I MÅL

De 61% af vores  klienter, der først har været ved en traditionel psykolog fortæller os næsten enslydende beretninger: Psykologsnakkene (som jo udelukkende er ord) har gjort dem meget klogere på deres problem – problemet er der bare stadig. Og det er jo fordi kun en del af hjernen (cortex) forstår det talte ord.  Dine følelser produceres dog i pattedyrshjernen, så bare det at sætte billeder og symboler på processen, giver en kæmpeforskel. Det demonstrerer vi, når du tilmelder dig – så du straks kan mærke forskellen.

Dertil kommer, at hjernen iflg. psykolog og forfatter Susan Hart kun kan integrere (dvs. kommunikere effektivt med hinanden), når hjernen kører med de såkaldte alfa-bølger. Alfa-bølger skabes ved let afslapning med lukkede øjne. Ved almindelig samtale kører hjernen dog i beta og ved hypnose delta og theta, så alene dette forhindrer i vores optik, at de forskellige dele. af hjernen samarbejder optimalt.

 


4. TRÆNING:
 Al forandring og al indlæring i nervesystemet er en lille kemisk reaktion i synapserne (der hvor hjernecellerne mødes). Og nervesystemet et fuldstændig ligeglad med, om du skal lære at køre bil, lære tysk, lære at tro på dig selv eller lære at føle dig tryg. Det hele drejer sig om gentagelse.

Bare tænk på alt det, du selv er blevet god til: Du har lært nogle teknikker eller noget viden – og så har du trænet det. Dvs. læring og træning. På samme måde er Neurocoaching en værktøjskasse, hvor du lærer at tage og bruge det rigtige værktøj i den enkelte situation. Så de meget konkrete redskaber, du delvist selv konstruerer på vores sessioner, skal du på daglig basis træne, indtil de er indarbejdede.

 

4 SIMPLE PRINCIPPER FÅR DIG I MÅL

INGEN MAGISK PILLE (beklager at måtte skuffe =))
Lige så lidt som muskler dannes ved at se Netflix i sengen, lige så lidt skabes forandringer i hjernen ved at gøre, som du altid har gjort. Så erfaringen har vist, at der ligesom ved al anden træning er en række “fælder”, som gør, at nogle ikke fuldfører. 
Al træning kræver nemlig de to I’er: Indsats og Indstilling. Og selvom alle naturligvis gerne vil have det godt, er det desværre ikke alle, der er villige til at yde den nødvendige indsats. Oftest fordi der for meget at miste ved at følge de fire Neurocoaching-principper. F.eks. omsorgen og ansvarsfriheden, som offerrollen ofte giver. Det er præcis samme problemstilling som ved de stærkt overvægtige mennesker, der naturligvis gerne vil tabe sig, men som ikke er er indstillede på at ofre de 3 daglige Macdonalds-menuer. Der er for meget at miste.
Samtidig vil der – ligesom i alle andre systemer – være modstand mod forandring i nervesystemet. Ellers havde du jo også selv ændret dig for lang tid siden. Som Neurocoaches kan vi italesætte dette, men vi oplever desværre også klienter, som trods dette ikke ønsker at “face” deres dybe mønstre, men kun ønsker en overfladisk forandring. Og de vil aldrig kunne udnytte deres fulde potentiale.

KONTANT PROCES
Som nævnt er Neurocoaching en træning af hjernen. Så for at processen – dermed de fire Neurocoaching-principper – virker, er det nødt til at være en relativt kontant træning. Dvs. hvis aftaler og træning ikke overholdes, afsluttes processen, indtil klientn igen er villig til at yde den daglige indsats.

USE IT OR LOOSE IT
Selv efter behandlingen gælder de fire Neurocoaching-principper. Både muskulaturen og nervesystemen kører efter princippet “Use it or loose it”.  Så ligeom ved al anden forandring, uanset om det er muskelopbygning eller viden, er du nødt til at holde resultaterne vedlige. Og der har det vist sig, at vi kan forhindre mange i at falde tilbage ved at følge op i et helt år efter afslutningen af den egentlige proces.

KILDER
1) Bruce Lipton: “Intelligente Celler”
2) Foredrag af professor Owen Wolkowitz: “The Biology of Depression” https://www.youtube.com/watch?v=6gFVQGD-aB8
3) Susan Hart “Den følsomme hjerne”

 KRADS KRITIK AF DEN TRADITIONELLE PSYKOLOGI
PÅ VIDENSKAB.DK

 

Sigmund Freud, den traditionelle psykologis fader.

 

Videnskab.dk har interviewet en lang række forskere vedr. den traditionelle psykologis problem med at fremvise resultater.

Iflg. forskerne har ingen indtil nu været i stand til at afgøre, om nogen af de psykologiske teorier er objektivt korrekte. Jørgen Flor, der selv er både psykolog og medforfatter til bogen “Skadelige samtaler” beskriver endda teorierne i psykologien som kvalificerede gæt. Det samme gør Joar Øveraas Halvorsen, psykologspecialist og lektor ved NTNU.

“Det teoretiske grundlag for psykologien vakler. Teorierne i psykologien bygger i højere grad på idéer og kvalificerede gæt end på objektive fakta og dokumenterede virkningsmekanismer, hvis man sammenligner med en række andre felter”.
Markus Eronen og Laurs Bringmann, begge assisterende professorer ved Universitetet i Groningen (Tyskland)

“Man kan få fantasifulde beskrivelser og antagelser om sygdomsmekanismer, der kan være ekstremt skadelige”,
Henrik Berg, professor ved Universitetet i Bergen.

Læs hele artiklen HER, hvis du er i tvivl om, hvilken behandling du skal vælge.

MENU