FLYSKRÆK
Flyskræk er blot en ud af mange fobier – og er nem at fjerne.
Den bunder i en eller anden oplevelse eller påvirkning, som vi oftest har glemt – og så er kun selve fobien tilbage. Angstanfaldene er simpelthen neuronerne i vores angstcenter, amygdala, der begynder at øge frekvensen af elektriske impulser for at gøre os klar til enten kamp, flugt eller total frysning af vores bevægelser. Ofte er der også et forkert selvbillede involveret, som gør os mere sårbare overfor traumer. Forsøger du at lægge låg på din flyskræk, kan den også give angst på andre områder, stress, OCD og i sidste ende depression.
Henriette og Anne (navnene er ændrede) var tvillinger. Og de havde begge i en årrække lidt af flyskræk. En flyskræk så stærk, at de hverken fik besøgt deres forældre, der boede i udlandet, eller kom på de rejser sydpå med kæresterne, som de egentlig gerne ville på
De havde ikke altid lidt af angsten for at flyve, så jeg borede lidt i årsagen. Den udløsende hændelse er vigtig, da vi lige præcis her kan afmontere traumet og dermed fobien. Sjovt nok glemmer vores bevidsthed ofte årsagen – traumet – og så sidder vi med den klassiske situation, hvor vi er bange, men vi ved ikke hvorfor. I Henriettes tilfælde fandt vi ud af, at flyskrækken opstod ca. 2001, dvs. ca. samtidig med 9/11, hvor billederne af passagerfly, der drønede ind i New York skyline, gik verden rundt. Hård kost for en 10-årig pige, og skrækken for at gå ombord i et fly var sparket i gang.
Hos Anne startede fobien først senere, nemlig da hun så sin tvillingesøster få angstanfald på en flyvetur. Indtil da havde hun nydt turene og set frem til flymaden (det var dengang, man fik mad på flyet) . Men tvillingesøsterens reaktion smittede af på Anne – og voila havde de igen en ting til fælles.
Min opgave var at fjerne flyskrækken hos begge tvillinger. Og da Anne var blevet smittet af Henriette, vurderede jeg, at det også ville gøre mit job nemmere med Anne, hvis jeg først fjernede fobien der, hvor den var startet.
Først øgede jeg Henriettes motivation til at slippe flyskrækken ved at forstærke de hjernefiler, der havde at gøre med hendes store ønske om at komme ned til sol og strand. Jeg hjalp hende derefter med at få kontakt til den del af hendes ubevidste, der jo egentlig bare gerne ville beskytte hende mod at dø i et flystyrt. Derefter guidede jeg hende til at få delen til at ændre adfærd og i stedet beskytte hende ved kun at tænke positivt og ved at få hende til at bevare fatningen i alle situationer.
Vi skal altid ændre på delene i vores underbevidsthed. Hvis vi bare undertrykker dem eller smider dem væk – så kommer de bare igen. Men ligesom vores bevidsthed elsker de forskellige dele af vores underbevidsthed at få anerkendelse og vigtige opgaver – og da underbevidstheden er ret dum (angstcentret Amygdala sidder i den gamle pattedyrshjerne), kan den relativt let manipuleres.
Jeg førte derefter Henriette ud i fremtiden (vi har alle evnen til at forestille os fremtiden), hvor hun kunne opleve sine næste mange flyture. Og selvom vi med vores bevidsthed ved, at vi bare ”leger”, at vi er i fremtiden, sluger den ”dumme” underbevidsthed det, hvis det gøres på den rigtige måde.
Jeg lod så Henriette tage alle de ressourcer og de positive oplevelser, som hun havde oplevet i fremtiden med tilbage til sit nutidsjeg og efter halvanden time var 80% af flyskrækken væk.
Anne bad jeg vende tilbage til den glæde ved at flyve, hun havde oplevet som barn. Og vi erstattede hjernefilen med flyskrækken med denne positive hjernefil.
Jeg gav dem begge besked på dagligt at forestille sig positive og dejlige flyture og ferier, og da de ikke boede langt fra Københavns Lufthavn aftalte de sammen at tage derud nogle gange og drikke kaffe. Det gik godt og to måneder senere fik jeg en mail, at begge deres flyture var gået uproblematisk, og at de begge havde haft fantastiske ferier =)
