FUNKTIONELLE LIDELSER

Betegnelsen funktionelle lidelser er en samlediagnose, der er dukket op de seneste år. Den dækker over de tilfælde, hvor der er fysiske symptomer som f.eks. brystsmerter, svær træthed, svimmelhed, hovedpine, smerter eller søvnforstyrrelser, men hvor der fra et lægeligt perspektiv ikke ser ud til at være noget fysisk galt.

De klienter, vi i Dansk Center for Neurocoaching har oplevet med den slags symptomer, viser sig dog i virkeligheden at lide af stress, dvs. en overbelastning af deres system. Årsagerne under stressen kan så igen være alt lige fra et forkert selvbillede til traumer

Ved funktionelle lidelser kigger vi meget bredere efter stressfaktorer end de traditionelle behandlere. Og det giver oftest pote. For mens psykologer, coaches m.fl. ofte udelukkende fokuserer på stressfaktorerne omkring deres patienter, dvs. typisk arbejde, økonomi og familie, kigger vi også på stressfaktorerne inde i klienterne. De oftest forekommende stressfaktorer er her
– et negativt selvbillede
– negative, begrænsende overbevisninger
– urealistiske krav til sig selv
– selvpineri
– manglende hensyntagen til sig selv
– ubehandlede traumer

Der er altså efter vores erfaring ved fysiske symptomer ofte ikke tale om sygdomme, men dårlige mønstre, der kan – og skal – aflæres. Og selv ved umiddelbart rene fysiske symptomer som f.eks. piskesmæld, kan der også ligge en psykisk komponent, som kan afmonteres.

Diagnosen kan være selvbekræftende

Iflg. vores erfaring, kan uigennemtænkte diagnoser i sundhedsvæsenet være med til at fastholde den stressramte i hans eller hendes problem. Når der har stået en autoritet i en hvid kittel og fortalt ”Du er syg”, kan det ende med at blive en negativ overbevisning (den såkaldte nocebo-effekt) hos den stressramte, som forstærker problemet.

Der kan også være flere faktorer ved en funktionel lidelse, der giver en del af den ramtes hjerner en såkaldet ”sekundær gevinst”, som fastholder vedkommende i problemet – det kigger vi også på.

Hvordan hjælper Neurocoaching

Allerførst undersøger vi, om klientn i det hele taget lytter til den kommunikation, der kommer fra de ubevidste dele af hjernen, og som via reptilhjernen manifesterer sig et sted i kroppen. Smerter er tit en beskyttelsesfunktion, der prøver at gøre dig opmærksom på vigtige ting – og lytter du ikke efter, bliver den mere og mere insisterende. Lidt ligesom hvis du holder hånden på en varm kogeplade, mærker smerten, men ikke reagerer på den.
Når vi har lært klientn at forstå de signaler, han eller hun får – og reagere på dem – går vi systematisk ind og identificerer og afmonterer de stressfaktorer, der overbelaster kroppen. Da klienterne hos deres psykolog eller deres coach oftest allerede har gennemgået de udefra kommende stressfaktorer, beskæftiger vi os mest med de indefra kommende stressfaktorer – og her er der typisk tale om dybe mønstre i det ubevidste, som trækker tråde helt tilbage til barndommen.

“Burning mouth syndrome”:

JEG HAR NU REDSKABERNE

Anette ville gerne have hjælp i forhold til sin stress, sit forkerte selvbillede og sine smerter i ansigt og mund, det såkaldte ”burning mouth syndrome”.

Hun flyttede sig på 4 sessioner (+ en forsession), i alt 22 timer, fra 0% til 86% af sit mål.

Hun flyttede sig også i processen fra 24 til 72 på den internationale trivselsskala WHO5, der går fra 0-100, og hvor depressionsgrænsen ligger på 35 og det danske gennemsnit er på 68.

Du kan læse mere om WHO 5-skalaen her:

https://flipflashpages.uniflip.com/2/11265/378341/pub/html5.html#page/20

Her Anettes egen feedback:
Det her er min historie:

Jeg har hele mit liv følt mig svag, og følt at jeg ikke kunne tåle livet. Både fordi jeg er det, man kalder “særlig sensitiv” og ydermere har haft en skrækkelig barndom.

Det har gjort, at jeg har haft et meget lille selvværd. Og det eneste, jeg målte mig selv på, var, hvor effektiv jeg var, og hvor hurtigt jeg kunne løbe. Det har betydet, at jeg de sidste 15 år af mit liv er gået ned med stress utallige gange, som har gjort, at jeg kun kunne ligge under min dyne.

For nogle år siden fik jeg også diagnosen “burning mouth syndrome” både i munden, men også på mine læber. (Det er en slags nerver, der brænder og svier).

Jeg har været til adskillige psykologer, afslapningsterapeuter og særlig-sensitiv- terapeuter, men lige meget hjalp det. Jeg troede derfor, at det var mit livsvilkår ikke at kunne tåle livet. Jeg var træt, udmattet og ked af det det meste af tiden og aldrig rigtig glad.

Da jeg en dag var ved at opgive “det hele” (igen) og nærmest havde affundet mig med, at mit liv var begrænset, og at jeg ikke kunne klare ret meget, stødte jeg ved en tilfældighed på Neurocoaching på nettet.

Jeg begyndte at læse de personlige fortællinger om, hvordan mennesker med angst, lavt selvværd og depressioner var blevet hjulpet. Og særligt ideen med, at man selv havde en aktiv rolle for at komme i mål – og at man ikke bare skulle forholde sig passiv, som hos en traditionel psykolog eller terapeut – syntes jeg, lød særligt overbevisende.

Jeg tog derfor kontakt til Neurocoaching.dk og har haft et vidunderligt forløb sammen med Birgitte.

JEG HAR LÆRT ACTIONROLLEN
Jeg er blevet bevidst om, hvor dårligt jeg har behandlet mig selv, ofte for at gøre andre tilfredse. Jeg har lært, at mit helbred er mit eget ansvar, og når jeg mærker min stress og mine symptomer, er det mig selv og mine ”medarbejdere” i min hjerne (en Neurocoaching-metafor for de forskellige dele af hjernen), der sætter det i gang. Jeg har fået så mange redskaber, og det største af dem alle, er følelsen af at få kontrol over min hjerne og krop.

At finde redskaber, som gør, at jeg har kontrol over min stress og mine symptomer, og at jeg kan gøre noget ved det – ikke bare at være passiv og et offer, men være i “actionrollen”.

Jeg har fundet en dyb ro og fred med mig selv og min barndom.

Det er gået fra at have været en skrækkelig barndom, som føltes som en stor tung og sort bagage, jeg bar med mig alle steder- til at blive noget neutralt og let.

JEG HAR LÆRT AT DRAGE OMSORG FOR MIG SELV
Jeg har fundet en styrke og en robusthed og et mod, som jeg slet ikke kendte til før, og ikke vidste, var inde i mig. Og jeg har lært at drage omsorg for mig selv. Og at når jeg har et problem, kan jeg gøre noget aktivt ved det – ved at være i “actionrollen” og bruge mine redskaber. Og det har været en kæmpe lettelse.

Mit sind er meget lysere og lettere, og jeg ser nu positivt på min fremtid, og lægger mærke til alle de gode ting, der er i mit liv og inde i mig.

Det vigtigste redskab, jeg har lært er – at trække vejret! Det lyder helt banalt, men jeg har ikke kunnet trække mit vejr ordentligt før nu. Det at kunne få ro i min hjerne og i min krop kan jeg nu – “bare” ved at have lært vejrtrækningsøvelserne. Jeg er nu så god til at lave dem, at jeg kan bruge dem, også når jeg er sammen med andre mennesker – og på den måde skabe ro med det samme.

JEG HAR NU REDSKABERNE
Jeg har stadig meget, jeg skal arbejde med; men forskellen er nu, at jeg har redskaberne til at gøre noget ved det, og jeg ved, at jeg skal blive ved med at bruge alt det gode, jeg har lært, resten af mit liv.

Jeg har stadig burning mouth syndrome, men det er blevet meget mindre. Forskellen er, at jeg før i tiden skulle gå ture i skoven flere dage i træk for at dæmpe mine symptomer. Men nu kan jeg bruge mine redskaber og næsten med det samme få min mund og mine læber til at blive rolige.

Jeg har også lært, at min burning mouth bliver tricket af, at jeg skynder mig – og dermed kommer til at stresse mig selv. Så jeg har lært at starte dagen langsomt og bruge mine lydfiler og vejrtrækningsøvelser og i det hele taget have god tid – og så kan jeg som regel næsten undgå, at det starter.

Jeg er gået fra 20% til 87% i løbet af 5 sessioner, og jeg agter at komme helt i mål i løbet af den nærmeste fremtid.

Tarmsmerter / Irriteret tyktarm

FRA FRUSTRATION TIL KONTROL

Lotte (navnet er ændret)  ville gerne have hjælp ift. sine tarmsmerter, sin dårlige søvn og sin stress.

Hun flyttede sig i processen fra 0% til 95% af sit mål om at være stærk i sig selv.

Og hun flyttede sig fra 52 til 88 på den internationale trivselsskala WHO5, der går fra 0-100, og hvor depressionsgrænsen ligger på 35 og det danske gennemsnit er på 68.

Du kan læse mere om WHO 5-skalaen her:

Lotte beskriver et klassisk sygdomsforløb, hvor en kombination af traumer og forkert selvbillede giver stress, angst og fobier – der så igen breder sig fra stressmekanismen til kroppens andre systemer. Og hvor det hele bliver en selvforstærkende proces med funktionelle lidelser, indtil vi – ligesom Lotte – siger stop.

Også studier ved bl.a. Harvard Medical School og Stanford University har fastslået sammenhængen mellem stressmekanismen og irriteret tyktarm *.

Her Lottes egen beretning:

DAGLIGE SMERTER
Ville du tro på mig, hvis jeg fortalte dig at det var muligt at reducere diarré og dæmpe årelange problemer med tarmsmerter ved hjælp af tankens kraft? Ikke desto mindre er det hvad jeg har opnået med Neurocoaching.

Jeg har i næsten 20 år lidt af irritabel tarm og det var gradvist blevet værre med årene og betød, at jeg efterhånden kun kunne spise ganske få ting uden at få tarmsmerter. Situationen var uholdbar på flere måder. For det første var jeg bange for at komme til at lide af fejlernæring, fordi min kost var så ensidig. For det andet var det besværligt, hver gang jeg skulle spise andre steder end derhjemme.

Derudover døjede jeg med, at min nattesøvn blev forstyrret, fordi smerterne ofte drillede om natten. Og som de fleste ved gør det det svært at få hverdagen til at fungere.

PÅ PAPIRET VAR JEG SUND OG RASK
Jeg var blevet undersøgt indtil flere gange af diverse læger pga. mine tarmsmerter, men der var ikke noget påviseligt galt med mig. På papiret var jeg sund og rask, så hvorfor blev jeg ved med at få de smerter, når der ikke var noget fysisk galt med mig??? Jeg nåede frem til den konklusion, at det måtte være min hjerne, der prøvede at beskytte min krop mod den mad, jeg spiste. Balladen startede nemlig efter en madforgiftning i 2003 og i 2011 fik jeg endnu en madforgiftning.

Derudover havde jeg i en årrække haft problemer med stress. Jeg tænkte derfor, at min hjerne var blevet overbevist om, at verden var et farligt sted at leve, og at den derfor var nødt til at beskytte mig mod den mad, jeg spiste.

Problemet var bare, at det naturligvis var en meget uhensigtsmæssig måde, min hjerne havde valgt at beskytte mig på. Jeg havde derfor i nogle år ønsket at finde nogen, der kunne hjælpe mig med at ”nulstille” min hjerne og få den overbevist om at alt var godt. Da min bror så fortalte mig om Neurocoaching, tænkte jeg, at det kunne være et rigtig godt bud på at få mit problem løst.

NEUROCOACHING HAR VIRKELIG GJORT EN FORSKEL
Jeg har nu fået en mental værktøjskasse, som jeg altid har ved hånden.

Jeg har fået ryddet op i min følelsesmæssige fortid. Som eksempel kan nævnes en episode, hvor jeg som 12-årig blev forskrækket under et natteløb. Efter forskrækkelsen var det som om, noget var gået i stykker indeni, og jeg begyndte at få problemer med angst. Indtil da havde jeg ellers følt mig som et trygt barn.

Da jeg her 35 år senere gik tilbage til episoden sammen med min coach, skete der noget magisk. Jeg kunne pludselig huske følelsen af at være tryg. Det var en fantastisk og vidunderlig oplevelse at blive genforenet med den følelse.

Tænk engang at følelsen havde ligget gemt i min hukommelse i alle de år. Den var så at sige bare blevet holdt skjult af de følelser, som overtog, da jeg blev forskrækket. Nu er den blevet genfunden. Oplevelsen var virkelig et vendepunkt for mig. Som ved et trylleslag forsvandt også min angst for store hunde, varme ting, elevatorer m.m. og jeg bliver heller ikke så nemt forskrækket. Nu ved jeg nemlig, at inderst inde er jeg et trygt menneske.

JEG HAR FÅET ET POSITIVT SYN PÅ MIG SELV
Jeg har også fået givet en masse ”mentale gaver” tilbage, som jeg ved en fejl har taget imod igennem livet, og som ikke har gjort noget godt for mig.

Jeg har indset, at jeg er et fantastisk menneske, et trygt menneske, som altid har den bedste hensigt med det jeg gør. Neurocoaching-forløbet har gjort, at jeg nu tror på det med mine følelser og ikke kun med mit intellekt – og det har været afgørende  for den forandring jeg har været igennem.

Mit positive syn på mig selv har ført til, at jeg nu giver mig selv mere selvomsorg, fordi jeg nu kan se, hvor meget jeg i virkeligheden fortjener det. Det har også gjort, at jeg er blevet en bedre ”direktør” for mine indre medarbejdere (dvs. mine følelser).

JEG HAR NU ”MEDARBEJDERSAMTALER”
Jeg har således indført ”medarbejdersamtaler”, når jeg kan mærke, at jeg har et følelsesmæssigt ubehag. For nu ved jeg, at ubehag er signaler fra mine indre medarbejdere, der prøver at fortælle mig noget vigtigt, som jeg skal handle på. Det har betydet, at jeg meget hurtigere får genoprettet den indre harmoni. Der er i det hele taget kommet mere ro i mit liv.

Jeg bliver heller ikke så nemt hidsig, for jeg har indset, at det i virkeligheden er mine indre medarbejdere, der prøver at fortælle mig, at jeg trænger til en pause.

TARMSMERTERNE
Hvad angår min irritable tarm, så er tarmsmerterne kommet mere under kontrol, fordi jeg nu har nogle værktøjer til at håndtere dem. Jeg kan pludselig komme i actionrollen, når jeg har smerter –  i modsætning til før, hvor jeg oftest bare var frustreret.

En del af det at have irritabel tarm er at du ofte har diarré. Her er der virkelig sket en forandring. Det er lykkedes mig, vha. visualiseringer, at gå fra at have diarré 4 – 5 gange om ugen til kun at have det ca.1 gang hver fjortende dag.

JEG ER BLEVET HERRE I EGET LIV
Alt i alt har forløbet med Neurocoaching ført til, at jeg er blevet herre i eget liv. Mine nye værktøjer og mit syn på mig selv har givet en enorm frihed og livsglæde, som ingen nogensinde kan tage fra mig igen.

* Ted Kaptchuk – se artiklen om irriteret tyktarm her

* Robert Sapolsky: ”Why Zebras don’t get ulcers”