FORSKNING OG TRÆNING i ANVENDT NEUROPSYKOLOGI

70276100

MÅNEDENS FILM: INDERST INDE

af Michael Kjærsgaard, Neurocoach

Umiddelbart er Disney-tegnefilmen “Inderst Inde” bare en hylemorsom film om, hvordan sjove figurer styrer hjernen i en 12-årig pige. Og om de problemer, det naturligvis  skal give for sikre 102 minutters fantastisk underholdning.

Men under det lag, er der faktisk en ret præcis beskrivelse af, hvad der sker i vores hjerne, hvis vi glemmer selv at tage styringen: De 5 “medarbejdere” Frygt, Tristhed, Vrede, Glæde og Afsky slås om, hvem der skal styre kontrolpulten oppe i hjernen. De har alle de bedste intentioner, men klumrer så meget rundt, så det giver seriøse problemer for den 12-årige Riley og hendes forældre.

Og i Neurocoaching bruger vi faktisk medarbejderne som en del af vores metafor: Se hjernen som en virksomhed. Du med din bevidsthed er naturligvis direktøren og dine ca. 180 hjernecentre er medarbejderne, der kun vil dig det bedste, men pga. deres primitive struktur desværre ofte ender op med at give dig lige det modsatte af intentionen. F.eks. bare tænk på eksamensangst: Hjernecentret amygdala vil egentlig bare beskytte dig mod nederlag, men kommer til faktisk at gøre dig mere udsat ved at give dig angst og stress.

Og kontrolpulten, som Frygt og co. alle vil have magten over, hedder i den virkelige verden hypothalamus. For den styrer de vigtige signaler til alle kroppens celler. Læs mere om, hvordan hjernen fysisk fungerer HER

Handlingen i Inderst Inde er derfor et godt eksempel på, hvad der sker, hvis du som direktør ikke træder i karakter og viser vejen. Og et godt eksempel på, hvad der sker ved sygelig angst, stress, vrede og sorg.

Så Neurocoaching er lige præcis at genindsætte dig som direktør, så dine indre “medarbejdere” klart ved, hvad de skal lave – for så har de ikke mere behov for selv at skulle finde på – og dermed lave rav i den..

Inderst Inde ligger på Netflix – og den skal klart have 5 stjerner =)

MENU