KAPITEL 13

NEUROCOACHING OG DE FIRE PRINCIPPER

 

” Vi kan ikke bare kigge på dem, der fejler, og sige at vi vil gøre det bedre.
Vi skal kigge på dem, der fejler, og sige at vi vil gøre det anderledes.”
– Frit efter Steve Jobs

 

 

I det her kapitel vil jeg gøre det lidt mere konkret, hvad Neurocoaching går ud på.

Udover hele det biologiske fokus er der primært fire ting, der adskiller Neurocoaching fra de fleste traditionelle behandlinger. De er gode at have i baghovedet, så du bevarer overblikket over din proces. De fire principper er:

1. fokus på årsager i stedet for på symptomer
2. fokus på ressourcer i stedet for på problemer
3. vi kører det hele på hjernens tre hovedsprog
4. de tre T’er: træning, træning og træning

Lad os tage dem en for en.

 

 

13.1. NEUROCOACHING-PRINCIP 1: FOKUS PÅ ÅRSAGER I STEDET FOR PÅ SYMPTOMER

Kan du huske tegneren Storm P.? Du har sikkert set mange af hans finurlige vittighedstegninger, men han var også god til oneliners. Min yndlings-oneliner er ”Intet kommer af intet – undtagen lommeuld”. Den husker mig på, at alting har en årsag – også i nervesystemet. Og at det er langt mere effektivt at gå efter årsagerne end efter symptomerne.

 

”Intet kommer af intet – undtagen lommeuld.” Storm P.

 

En traditionel behandler sagde engang til mig: ”Vi er nødt til at tage fat i det, klienten kommer med.” Underforstået, at hvis klienten kom med angst, skulle vi behandle angsten.

Men som vi efterhånden har været inde på ret mange gange i bogen, er lidelser som angst, fobier, ukontrollabel vrede, kompliceret sorg, langvarig ulykkelig kærlighed, OCD og spiseforstyrrelser – samt både depression og stressudløste sygdomme – kun symptomer. Vi er alle genetisk udstyret, så det under bestemte omstændigheder er muligt for os at kunne få lidelserne – men vi har ingen gener, der bestemmer, at vi absolut skal have dem ¹⁴⁷.

Så som vi gennemgik i kapitel 10, vil det ikke alene være spild af tid, men decideret skadeligt, hvis vi kun tager fat i symptomerne. For som jeg også nævnte i kapitel 10, kan du sammenligne strategien med at tage fat i symptomerne med bare at klippe blomsterne af mælkebøtterne i din græsplæne: Næste uge har du dem tilbage igen. Og i mellemtiden vokser rødderne sig bare endnu stærkere og dybere. Tro mig, for i starten af min karriere lavede jeg masser af symptombehandlinger. Klienterne gik glade ud ad døren fri for deres angst, fobi eller stress. Men fordi jeg ikke havde taget fat i årsagerne under symptomerne, så var deres alarmsystem jo stadig overfølsomt – og indenfor tre til seks måneder stod de der igen med enten det samme problem eller et tilsvarende problem.

Derfor har vi inden for Neurocoaching valgt uden svinkeærinder at kaste os over årsagerne: Hvad er det for konflikter og misforståelser, der er på spil mellem de forskellige afdelinger af klientens hjerne? Hvad er det for negative mønstre og traumer, klienten slæber rundt på? Hvordan ser han eller hun sig selv og sin omverden forkert? Og hvor kommer sårbarheden fra?

Fokus på de få årsager i stedet for de mange symptomer passer fint sammen med den nyeste forskning. Også andre har nemlig mere og mere fokus på, hvordan de fleste psykiske lidelser hænger sammen. Og de prøver derfor – ligesom vi gør med Den Biologiske Stressmodel – at identificere den såkaldte ”p-faktor”, som ligger under alle lidelserne ¹⁴⁸.

Så hvis du på et tidspunkt vælger at starte et rigtigt Neurocoachingforløb, er vi i begyndelsen sammen detektiver. For så kan vi fra start af stykke en liste sammen med, hvad der er årsagerne under dine symptomer – og hvad der skal pilles ud af din mentale rygsæk, for at du kan få din frihed tilbage.

 

BONUS

Fordelen ved at sætte ind ved årsagerne er, som nævnt i kapitel 9 også, at mange symptomer ser ud til at forsvinde helt af sig selv, uden at vi overhovedet behøver at komme ind på dem. For når vi reparerer roden, ser vi nemlig ud til samtidig også at reparere alle grenene. Eller for at bruge Neurocoaching-ligningen: Når du booster ressourcesiden af ligningen, vil mange af faktorerne på stresssiden af ligningen ikke mere kunne aktivere alarmen. Det vil sige, når du erkender, at du er en løve og ikke en mus, forsvinder katten automatisk fra listen over stressfaktorer.

At det princip også holder i virkeligheden, kan vi tydeligt se, når vi sammen med vores klienter løbende laver status på deres oprindelige symptomer. Her ser vi i løbet af få sessioner kraftige ændringer selv ved de symptomer, vi slet ikke har nået at kigge på.

Fokus på årsager i stedet for på symptomer er i min optik en af hovedgrundene til, at Neurocoaching er så hurtig en proces. For listen af symptomer er typisk lang, mens listen med årsager typisk er kort.

 

 

13.2 NEUROCOACHING-PRINCIP 2: FOKUS PÅ RESSOURCER I STEDET FOR PÅ PROBLEMER

Som du måske kan huske fra kapitel 7 og 9, er dit eget syn på dine ressourcer afgørende for, om din indre alarm laver fejlalarmer eller ej. Kommer du nemlig til at fortælle dig selv, at dine ressourcer er små, så risikerer Neurocoaching-ligningen, oR > < oS (det vil sige, om dine opfattede ressourcer er større eller mindre end dine opfattede stressfaktorer) at tippe til den trælse side – og dermed sætte din indre alarm i gang.

Den gode nyhed er, at når vi Neurocoaches inden et forløb tester vores klienter, viser det sig faktisk altid, at klienterne uden undtagelse allerede har alle de ressourcer, de har brug for. De er bare ikke bevidste om dem – eller også bruger de dem ikke.

Og sådan er det med os alle sammen. Vi har faktisk alle sammen alle de ressourcer, vi har brug for, og vi har oftest også allerede brugt dem – bare på et andet tidspunkt eller i en anden sammenhæng.

Så som vi plejer at sige herinde: ”Det er ikke så interessant, hvornår du er bange eller depressiv. Det er mere interessant, hvornår du ikke er det. For der bruger du jo hjernen rigtigt.”

Dine ubevidste ressourcer ligger typisk et eller flere af disse fire steder: I hjernens oplevelse af fremtiden eller fortiden (tager vi i afsnit 17.1) eller i hjernens oplevelse af en anden rolle eller en anden person (glæd dig til afsnit 18.2).

 

Det er ikke så interessant, hvornår du er bange eller depressiv. Det er mere interessant, hvornår du ikke er det. For der bruger du jo hjernen rigtigt.

 

 

Den klassiske udfordring er for eksempel, hvis vi i barndommen lærer, at vi ikke har ressourcer nok. Ligesom elefantungen fra kapitel 6, der lærer, at den ikke kan rykke pælen, den er bundet til, op af jorden. Når vi så vokser op, tager vi den negative overbevisning om vores egne manglende ressourcer med os. Ligesom den voksne elefant, der sagtens med et snuptag kunne rykke pælen op af jorden, men ikke engang prøver, fordi den stadig er overbevist om, at pælen er uovervindelig.

 

VIDEN ER MAGT

Så de personlige ressourcer har vi alle i forvejen. Men hvis der er en ressource, som vi Neurocoaches trods alt alligevel bidrager med, så er det viden.

Når vi nemlig som mennesker erkender, at vores hjerne ikke fejler noget, men faktisk fungerer præcis, som den skal – og at vi måske bare skal træffe nogle andre valg – så giver det hos de fleste af os ro, overblik og en følelse af kontrol. Det fænomen bakkes også op af forskningen ¹⁴⁹.

 

FORSKERNE BEGYNDER OGSÅ AT UDFORDRE PROBLEMPILLERIET

Mere og mere forskning begynder da også at kigge på effekten af det klassiske, terapeutiske fokus på problemer, død og katastrofer. Og effekten af at skifte fokus.

En undersøgelse, foretaget af psykologen Dana Atzil-Slonim, viser for eksempel, at hvis psykologer kun har fokus på problemerne, risikerer de at komme til at ignorere de positive følelser hos klienterne. Og jo mere de gør det, jo dårligere går terapien ¹⁵⁰.

Og en belgisk undersøgelse fra 2015 viser, at de fleste klienter faktisk foretrækker fokus på det positive ¹⁵¹.

Også en amerikansk undersøgelse fra 2019 viser fordelene ved at fokusere på ressourcer, da det positive fokus aktiverer hjernens belønningssystem – og det giver medvind i processen ¹⁵².

Endelig dokumenterer en engelsk undersøgelse fra 2010, at et lille simpelt gør-det-selv-trick som at vise taknemmelighed kan være lige så effektfuldt som traditionelle psykologteknikker. Og det giver jo fin mening: Har du fokus på, hvad du kan være taknemmelig for, har du jo helt automatisk fokus på dine ressourcer – både dem inde i dig og dem omkring dig ¹⁵³.

Og fokuserer vi behandlere på ressourcer i stedet for problemer, fristes vi ikke til – som psykiaterne i Rosenhan-eksperimentet fra kapitel 9 – automatisk at se mennesker som syge. Og så kan vi udnytte placeboeffekten i stedet for noceboeffekten.

 

FOKUS PÅ RESSOURCER FORHINDRER OGSÅ, AT TERAPI GØR ONDT

Endnu en fordel ved at fokusere på ressourcer er, at du som klient dermed oftest kan undgå ubehag i processen.

Ifølge psykologerne, Flor og Kennair, er det nemlig en udbredt myte i psykologbranchen, at det skal blive værre, før det kan blive bedre ⁴. Den overbevisning er ikke bare forkert – den er decideret farlig. For hvis du som behandler associerer sårbare mennesker ind i traumatiske situationer uden at aktivere deres ressourcer først, risikerer du både at forstærke deres eksisterende traumer og skabe nye. Og det gælder både, hvis du associerer dem ind i traumer i fortiden – men også hvis du som behandler vælger at konfrontere patienten med noget stressende i nuet – for eksempel den edderkop eller den menneskemængde, han eller hun er bange for.

Så inden for Neurocoaching er vi enige med den tyske psykiater og professor Michael Linden, der på et tidspunkt udtalte: ”Formålet med terapi kan aldrig være, at patienten skal opleve ubehag, emotionel smerte eller på anden vis udsættes for noget smertefuldt.” ¹⁵⁵

Og det er faktisk ganske nemt at undgå. Som Neurocoaches tilfører vi bare ressourcerne først, samtidig med at vi dissocierer dig fra følelse til logik – så risikerer du som klient hverken at genopleve traumer eller få dig et nyt (se afsnit 9.6).

 

ØVELSE: MÆRK FORSKELLEN

Mærk selv forskellen ved at fokusere på dine ressourcer:

1. Sæt dig et mål – noget, som du godt kunne tænke dig at opnå.
2. Vurdér på en skala fra 0–10 din tro på, at du nok skal nå målet.
3. Brug nu to minutter på at skrive alle dine ressourcer ned – både dine gode personlige egenskaber, det, du er god til, og eventuelt de gode mennesker, der er omkring dig.
4. Efter to minutter vurdér igen på en skala fra 0–10 din tro på, at du nok skal nå dit mål.

 

 

13.3 NEUROCOACHING-PRINCIP 3: VI KØRER DET HELE PÅ HJERNENS TRE HOVEDSPROG

Som vi gennemgik i kapitel 5 og 8, kan vi med almindelig samtaleterapi kun effektivt ramme den del af hjernen, hvor der er sprogcentre, det vil sige venstre del af det, jeg kalder for menneskehjernen. Men den del af hjernen har kun sjældent noget med de psykiske lidelser at gøre, som den her bog handler om.

Som vi har gennemgået, sidder problemet med stress og følelser nemlig typisk i pattedyrshjernen – og forplanter sig herfra til reptilhjernen. Og de to dele af hjernen kommunikerer primært med billeder og kropslige fornemmelser.

Så vi kører inden for Neurocoaching hele processen parallelt på alle hjernens tre ”hovedsprog”: sprog, billeder og kropslige fornemmelser. Så alle hjernens tre hoveddele forstår det: både menneskehjernen, pattedyrshjernen og reptilhjernen.

Princippet med at involvere alle tre dele af hjernen svarer til, at du er virksomhedskonsulent og skal hjælpe en organisation i krise. Hvordan skaber du hurtigst forandringen? Ved kun at snakke med direktøren? Eller ved både at inddrage direktøren og medarbejderne og få dem til at arbejde sammen? ¹⁵⁶

Når du har svaret på det spørgsmål, har du endnu en af grundene til, hvorfor Neurocoaching-processen går så hurtigt.

 

13.4 NEUROCOACHING-PRINCIP 4: TRÆNING

Hvad nytter det at skabe en forandring, hvis den fordamper igen i løbet af få dage?

Så som du måske kan huske fra kapitel 6 og 9, er kernen i al langtidsholdbar forandring at få skubbet din nye viden og dine nye færdigheder fra korttidshukommelsen over i langtidshukommelsen. Så du kan have glæde af dem resten af livet.

Og måske kan du endda huske, hvordan tricket er gentagelse og træning.

Jeg blev selv i starten af min karriere frustreret over, at de teknikker, jeg havde givet mine klienter på sessionerne, ikke så ud til at hænge ordentligt ved. Så i dag er den daglige træning mellem sessionerne et af de bærende principper i Neurocoaching.

Hos os skal du derfor træne dagligt, indtil actionrollen og de nye teknikker kommer til at sidde på rygraden. Og i den proces kan du se din Neurocoach som din personlige træner, der ikke bare lærer dig teknikkerne, men også holder dig op på træningen – og holder dig op på at træffe de rigtige valg.

Dit ansvar er til gengæld at overholde træningen.

 

 

13.4.1 TRÆN PÅ DEN MÅDE, DER ER RIGTIG OG BEHAGELIG FOR DIG

Som du måske har lagt mærke til: Knokler du bare pinefuldt derudad med din træning, mister du hurtigt pusten. Det gælder uanset, om det er dit studium, din slankekur, træningen nede i fitnesscenteret – eller måske endda den her bog. Vi mennesker holder bare ikke så længe, når vi oplever noget som ubehageligt.

Så fokusér i stedet på at gøre al træning og alle nye vaner så behagelige som muligt.

Kræs for eksempel om slankemaden, så du ikke kan modstå den. Spice din fitnesstræning op med spændende podcasts eller god musik. Forbedr dit tysk ved at se dine yndlingsfilm med tyske undertekster. Og kombiner matematikken med en god kop kakao. Og hvis der er passager i den her bog, hvor du lige skal motivere dig selv en tand ekstra, så find lige præcis den lækre stol, sofa eller havebænk, hvor det bare føles allerbedst at sidde og få stillet din nysgerrighed.

 

GODT NYT TIL SOFADYRENE: UDFORDR DINE GRÆNSER FRA DIVANEN

Også hvis du vil udfordre dine egne grænser, kan du lige så godt gøre det nemt for dig selv.

Det har i mange år været skik og brug, at havde du angst for noget, skulle du konfronteres med det ude i virkeligheden – eller ”eksponeres”, som det hedder i fagsproget. Var du for eksempel bange for elevatorer, skulle du langsomt nærme dig en elevator, indtil du til sidst stod i den og tog en tur.

Problemet med strategien har dog vist sig at være, at den for eksempel i forhold til tvangslidelser forstærker symptomerne hos hver femte ¹⁵⁷. Og i enkelte tilfælde endda har drevet klienter ud i selvmordsforsøg ¹⁵⁸.

Derfor benytter vi os inden for Neurocoaching af en meget mere nænsom strategi: Vi starter med at foretage eksponeringen med visualiseringer. Det vil sige, hvor du bare sidder i sofaen og forestiller dig, at du for eksempel skal op på tredje sal med elevatoren. Og som vi gennemgik, sørger vi for, at du i den visualisering er udstyret med alle de ressourcer, du har brug for – uanset om det måtte være din personlige mentor eller et magisk kraftfelt. For som vi har gennemgået i blandt andet kapitel 9: Pattedyrshjernen reagerer stort set lige så godt på dine indre forestillinger som på de ydre sanseindtryk. Og husk, at for eksempel fobien jo også skyldes indre forestillinger, der ikke har noget med din ydre virkelighed at gøre.

 

13.4.2 USE IT OR LOSE IT

Så er der en vigtig pointe: Det er ikke nok, at du danner en vane. Du skal også holde den ved lige. Ellers risikerer du at erstatte læring med aflæring.

I kapitel 9 kiggede vi på, hvordan forskerne ved at træne en refleks fik et neuron til at øge antallet af forbindelser til sine ”neuronvenner” fra 1.300 til 2.700 – men hvordan antallet igen næsten faldt til udgangspunktet, da forskerne stoppede med at træne refleksen.

For at spare energi arbejder hukommelsen nemlig efter det darwinistiske ”survival of the fittest”-princip ¹⁵⁹: Det er kun de hukommelsesspor, du bruger mest, der overlever – og som du derfor kan huske efter et stykke tid. Dels fordi din harddisk er begrænset. Og dels fordi ekstra hukommelse kræver ekstra energi. På grund af millioner af års mangel på mad er din krop nemlig fintunet til at rydde op i det, du ikke bruger.

Så du kan sammenligne hukommelsen med dine muskler. Går du ned i træningscentret og vil tage muskelmasse på, kræver det som minimum tre ugentlige træninger. Når du er nået derop, hvor du gerne vil være, behøver du måske bare træne en gang om ugen for at vedligeholde muskelmassen. Lægger du dig derimod hjem i sofaen og ser Netflix 24/7, så forsvinder musklerne lige så stille igen.

For spotter dit system, at du ikke bruger en bestemt muskel, tænker den: ”Hvis Michael ikke bruger musklen, hvorfor så bruge værdifuld energi på den?” Og hvis du ikke bruger en bestemt færdighed – og det kan være alt fra dit engelske ordforråd til positivt fokus – kommer den til samme konklusion: ”Lad os spare de neuronstier væk, så der er energi til noget andet.” ¹⁶⁰

En engelsk undersøgelse fra 2017 af en række patienter med psykiske lidelser viste da også, at selv da patienterne så sig selv som raske, var de nye mønstre slet ikke stabile. I undersøgelsen betød et for tidligt stop af behandlingen derfor, at hele 53 procent faldt tilbage – langt de fleste inden for de første seks måneder ¹⁶¹.

Og det er vel ikke så overraskende: At det er en livslang opgave at holde dig psykisk sund er jo dybest set ikke anderledes, end at det er en livslang opgave at holde dig fysisk sund med motion og sund kost. Dem, der tror, at det bare lige er tre måneders fitnesstræning eller lige tre måneders slankekur … vi ved jo godt, hvordan det ender for dem.

Selv din bil skal vedligeholdes hele dens levetid – ikke bare de første tre måneder.

Så som den amerikanske coach Tony Robbins siger: ”Training never stops.” ¹⁶²

 

13.4.3 EVALUER OG KORRIGER

Det er desværre ikke altid, at tingene kører som planlagt. Så ligesom svømmeren, der sigter efter målbøjen, er det i al træning en god ide, at du med jævne mellemrum lige løfter hovedet og tjekker, om du holder den rigtige kurs. Og er der noget, der ikke virker, så prøv noget andet. Neurocoaching har med vilje masser af redskaber i værktøjskassen. For vi kan se, at det er vidt forskellige værktøjer, klienterne udvælger som deres personlige favoritter. Jeg har også selv nogle, jeg personligt foretrækker.

Det har også vist sig at øge effekten af din indsats, hvis du løbende holder øje med, hvor langt du har flyttet dig i din proces ¹⁶³. Så det gør vi også inden for Neurocoaching: På hver eneste session og ved hver eneste opfølgning tjekker vi sammen, hvor langt du nu er i mål.

Netop det at kunne følge din egen udvikling vender jeg tilbage til i næste kapitel.

——————

Inden vi begynder med de konkrete teknikker, der bygger på de fire Neurocoaching-principper, skal vi til en væsentlig ting først: En forventningsafstemning. Så du får en ide om, hvad der kræves af dig – og hvordan din udvikling vil forløbe, hvis du giver den gas. Det skal kapitel 14 handle om.

 

FORTSÆT TIL KAPITEL 14