FORSKNING OG TRÆNING i ANVENDT NEUROPSYKOLOGI

70276100

Amania

Amania er både klinisk Neurocoach, certificeret NLP-psykoterapeut, NLP-coach og Master Hypnoterapeut. Hun har derudover en lang række kurser indenfor forskellige psykologiske områder på CV’et.

Læs mere om vores kliniske Neurocoach Amania

Amania

Amania er både klinisk Neurocoach, certificeret NLP-psykoterapeut, NLP-coach og Master Hypnoterapeut. Hun har derudover en lang række kurser indenfor forskellige psykologiske områder på CV’et.
 
Amania har næsten 12 års erfaring som både psykoterapeut, mentor, underviser og virksomhedskonsulent.
 
Amania arbejder med base i både Roskilde og Frederikssund.

Mikkels historie :

EN 180 GRADERS VENDING

Mikkel ville gerne have hjælp i forhold til sit temperament.

Mikkel flyttede sig på 5 sessioner (+ en forsession) fra 0% til 100% af sit mål om at føle sig sikker uanset hvad. Allerede på 1. session løftede han sig fra 0% til 75%.

Han flyttede sig i processen fra 32 til 96 på den internationale trivselsskala WHO5, der går fra 0-100, og hvor depressionsgrænsen ligger på 35 og det danske gennemsnit er på 68.

Du kan læse mere om WHO 5-skalaen her: https://flipflashpages.uniflip.com/2/11265/378341/pub/html5.html#page/20

Her Mikkels egen feedback:
”Da jeg startede mit forløb, kunne jeg ikke rigtigt forestille mig min egen fremtid, i den situation jeg var i. Jeg vidste godt, hvordan jeg ville være, men jeg anede ikke, hvordan jeg skulle gebærde mig, og hvordan jeg skulle komme i mål. Det gjorde, at jeg skubbede dem væk, som jeg elsker allermest i verden. Dem som er min fremtid. Jeg beskyttede og dækkede over, mig selv med vrede og temperament, indtil jeg fysisk og psykisk havde det rigtig dårligt.

Jeg vil takke dig, Amania, og dig ,Michael, for samtaler, så værdifulde og givende – og for jeres måde at holde mig fast i på en ekstremt behagelig måde. Det er for mig livsændrende at have fået de værktøjer jeg har fået. De er – for det meste – simple at bruge, MEN er så extremt effektive.

Jeg vil også gerne takke mig selv for at have vilje, mod og 100% dedikation til, at ville

lave den 180 graders vending, som jeg har opnået.

 

De varmeste anbefalinger

 

God dag 🙉

Bh Mikkel”

 

Jespers historie:

JEG HAR DET NU GODT MED MIG SELV

Jesper ville gerne have hjælp til få skovlen under både sin stress, sin angst og sin depression: :

Jesper flyttede sig på 4 sessioner (+ en forsession), i alt 18 timer, fra 10% til 95% af sit mål om at hvile i sig selv uanset hvad. Allerede på 1. session løftede han sig fra 10% til 40%.

Forløbet tog 18 timer (5 sessioner) inkl. 1 års opfølgning

Han flyttede sig i processen fra 20 til 72 på den internationale trivselsskala WHO5, der går fra 0-100, og hvor depressionsgrænsen ligger på 35 og det danske gennemsnit er på 68.

Du kan læse mere om WHO 5-skalaen her: 

 

Her Jespers egen feedback:

MØRKT SIND
”Mørkt sind” kan bedst beskrive den følelse jeg havde da jeg kontaktede Neurocoaching. Jeg følte mig stresset, trist, presset over at skulle jonglere imellem job, familie og videreuddannelse, og der var meget langt imellem smil og latter. Jeg var ikke den version af mig selv, som jeg gerne ville være, så jeg kontaktede Neuroaching for at få rettet op på mig selv og komme tilbage i balance.

 

MIN FØRSTE SESSION
Allerede efter min første session med Amania, kunne jeg mærke forskel – ikke kun pga. de redskaber, og øvelser hun gav mig, men også pga. hendes smittende gode humør og hendes umiddelbarhed – man kunne virkelig føle, at hun var til stede og lyttede.

 

JEG ER NU KOMMET UD PÅ DEN ANDEN SIDE
Nu her ca. 2-3 måneder efter jeg først tog kontakt til Neurocoaching, føler jeg at jeg er kommet ud på den anden side. Joan tog fat om de ting, der var årsag til, at jeg havde det skidt, og hun gav mig redskaber til at ”fixe” dem. Jeg har det nu godt med mig selv, og har ydermere overvundet andre issues, som fx præstationsangst, dårlig

selvtillid og selvværd – ting jeg har kæmpet med hele livet, men som jeg nu har redskaber til at overvinde.

 

DET KRÆVER VILJESTYRKE, TRO OG ET ÅBENT SIND
Alt, det kræver, er viljestyrke, tro og et åbent sind. Det kræver meget træning – hver dag. Og nogle dage hvor det virker helt håbløst , er det vigtigt bare at holde ved og træne og tro på at det nok skal lykkes … for det skal det nok.

Karolines historie:

”DET KRÆVER VILJE OG IKKE MINDST MOD –

MEN DET ER DET HELE VÆRD”

Karoline (navnet er ændret) ville gerne have hjælp i forhold til sin stress og angst

Karoline flyttede sig på 6 sessioner (+ en forsession), fra 10% til 76% af sit mål om at tro på sig selv uanset hvad. Allerede på 1. session løftede hun sig fra 10% til 70%.

Forløbet tog 20,5 timer (6 sessioner) inkl. 6 opfølgende Teams-gruppemøder fordelt over de følgende 6 måneder.

Hun flyttede sig i processen fra 56 til 68 på den internationale trivselsskala WHO5, der går fra 0-100, og hvor depressionsgrænsen ligger på 35 og det danske gennemsnit er på 68.

Du kan læse mere om WHO 5-skalaen her: 

 

JEG GLEMTE MIG SELV 
Jeg har altid været en arbejdshest uden lige. Arbejde og fritid blev meget hurtigt blandet sammen, og jeg følte at jeg altid skulle være tilgængelig. Kravene til mig selv blev større og større, faktisk nærmest urimelige. Jeg havde svært ved at leve op til dem og jeg glemte mig selv til sidst.

 

SYGEMELDING
Jeg fik symptomer som svimmelhed, hjertebanken, uro, uvirkelighedssyn som jeg valgte at ignorere, indtil jeg fik 2 angstanfald i butikken og ikke kunne gå derind uden at det hele kom frem igen. Der var nu ingen vej udenom, jeg sygemeldte mig, noget at det hårdeste jeg nogensinde har gjort.

Jeg var allerede startet op hos en psykolog, og det gav mig også mere ro de efterfølgende dage af mine besøg. Men det gamle mønster vendte hurtigere og hurtigere tilbage.

Jeg blev mere og mere angst for at komme ud af hjemmet, og pludselig var indkøb, venner og gåtur med hunden en kamp uden lige. En ting, der hver dag var en kamp at skulle gøre, og som jeg ofte fravalgte for ikke at få angstanfaldene.

 

 

FOKUS PÅ MIT SELVBILLEDE
Jeg var i en tilstand, hvor jeg var villig til at gøre alt for at få det godt igen. Jeg blev tilbudt et forløb hos Neurocoaching, hvor jeg efter en masse læsestof og en snak med Michael, fandt det helt

perfekt for mig. Jeg havde aldrig tænkt over at mit selvbillede var helt forkert, men det kunne jeg godt se allerede efter vores første snak.

Jeg startede op i et forløb hos Amania, som virkelig har hjulpet mig med at se, at jeg er god nok uanset hvad. Jeg har lært en masse gode redskaber at kende, hvor nogle af dem fylder mere end andre hos mig.

Jeg er blevet kæmpe fan af at visualisere hver dag, for så bestemmer jeg jo helt selv hvordan jeg vil have min dag skal være. Derudover har jeg også altid redskaber ved hånden, hvis ubehaget opstår. Der har jeg lært hvor vigtig vejrtrækningen er, så den bliver flittigt brugt sammen med Volumenknappen.

 

HVAD JEG TRÆNER, BLIVER JEG GOD TIL
Disse redskaber har været en hård proces at få kørt ind, men også det hele værd. Jeg er ikke i mål endnu, men alt hvad jeg træner bliver jeg god til – så jeg fortsætter med at træne💪🏼

Det er et forløb som har krævet både vilje og ikke mindst mod – men det er det hele værd

Mortens historie:

JEG HAR NU EN TRO PÅ, AT DET KAN BLIVE ET SMUKT OG VÆRDIFULDT LIV

Morten ville gerne have hjælp ift. sin angst og depression.

Mortens flyttede sig på 4 sessioner (+ en forsession), i alt 16 timer, fra 10% til 100% af sit mål om at hvile i sig selv uanset hvad. Allerede på 1. session løftede han sig fra 10% til 50%.

Forløbet tog 16 timer (4 sessioner) inkl. 1 års opfølgning

Han flyttede sig i processen fra 28 til 64 på den internationale trivselsskala WHO5, der går fra 0-100, og hvor depressionsgrænsen ligger på 35 og det danske gennemsnit er på 68.

Du kan læse mere om WHO 5-skalaen her: 

 

Her Mortens egen feedback:

ET HOVED FYLDT MED BILLEDER, OG EN KROP FYLDT MED URO
Jeg har det meste af mit liv døjet med tungsind, depression og angst som følge af et udfordret selvbillede – særligt omkring mit udseende – samt eksistentielle udfordringer, der har gjort det svært at falde til og finde vej i livet. Særligt omkring 17-18-årsalderen havde jeg svært ved at finde grund til at leve og overvejede gentagne gange at tage mit eget liv.

Herefter tog jeg imod et kommunalt tilbud omkring gratis psykologhjælp. Til trods for at det åbnede en slags kanal og gjorde det muligt at nærme mig vigtige erkendelser, så manglede jeg i høj grad en håndgribelighed, altså et redskab til at søge forbedringen. Kort sagt kunne jeg se, hvor jeg skulle hen, men ikke hvordan jeg skulle gøre det.

 

DER FØDTES ET HÅB
Indtil jeg hørte om Neurocoaching gennem min kæreste, havde jeg i lang tid følt mig kuet og invalideret af livet og tilværelsen. Min angst fyldte mere og mere og det blev sværere at være omkring mennesker og finde ro. Ved et tilfælde stødte jeg på ” the subtle art of not giving a f*ck” af forfatteren Mark Manson, der gjorde det klart for mig, at det er muligt at tage ansvar for sit eget liv, ved nogle stringente mønstre og idéer. Hermed fødtes et håb omkring en særlig og ny-opdaget tilgang til livet, der på mange måder tog afsæt i logik.

 

LIGE PLUDSELIG STOD DET KLART, AT MEGET FÅ TING ER UMULIGE
I forlængelse af de pragmatiske og logiske idéer tog jeg kontakt til Neurocoaching, havde en mindre samtale om mine udfordringer og derfra gik det hurtigt med at komme i gang. Jeg blev sammensat med Amania, som på alle måder rummede en tilgang, der resonerede med, hvad jeg havde brug for.

Neurocoachingen – og heraf Joans tilgang – var ukonventionel og en fantastisk blanding af en holistisk forståelse og et stærkt netværk af konkrete og veldokumenteret neurologiske teorier, som gav mig et helt andet forhold til mig selv og min hjerne. Lige pludselig stod det klart, at meget få ting var umulige med de rette værktøjer og den rette indsats. Begge er ting der maksimalt motiveres i forløbet.

For hver samtale kom jeg dybere i min bevidsthed. Jeg fik kortlagt mønstre og opbygget en forståelse for, hvor det primære arbejde lå. Meditations- og visualiseringsøvelser, aktiverede nye dele i min hjerne og førte til en ny fortolkning af verden omkring mig. Fremmede øjne som jeg før havde frygtet, blev med en simpel, men solid pointe fra Amania, gjort venlige og kærlige. Jeg kunne forbinde mig til min omverden igen.

Feedback :

HVORDAN ALICES INDSATS ÆNDREDE HENDES BØRN

Oprindeligt var det Alices teenagedatter, der skulle være startet med Neurocoaching. Men da datteren var i tvivl om sin egen vedholdenhed, besluttede Alice (navnet er ændret) at starte i stedet.

Alice flyttede sig på 5 sessioner (+ en forsession) fra 25% til 100% af sit mål om at have et stabilt fundament uanset hvad. Allerede på 1. session løftede hun sig fra 25% til 50%. Og på den internationale WHO5-trivselsskala, der går fra 0 til 100 – og hvor det danske gennemsnit er på 68 – flyttede hun sig fra 56 til 88.

Endnu mere bemærkelsesværdig var effekten dog på Alices familie. Her Alices egen feedback:

”Jeg tog oprindelig kontakt til Neurocoaching, da vores datter på 14 år havde haft en svær periode, hvor hun ikke trivedes. Hun følte, det hele var håbløst, og at det var svært at finde overskud til selv de daglige gøremål. Min mand og jeg ønskede, at hun startede et forløb, så hun kunne få den hjælp, hun havde brug for til at blive en livsglad og positiv pige igen.

Efter flere samtaler med Michael foreslog han, at jeg skulle coaches i stedet, da det ville hjælpe vores datter lige så meget, som hvis hun selv blev coachet. Forklaringen om at det ikke kun var hende, der havde brug for hjælp, men hele familien, kunne jeg nikke genkendende til, og derfor valgte jeg at starte et forløb.

Allerede efter første session kunne jeg mærke en forskel. Flere af mine overbevisninger blev udfordret, og med de enkle redskaber jeg fik her, kunne jeg lige så stille begynde at ændre de ting, som skabte uhensigtsmæssige mønstre i vores familie.

Helt konkret oplevede jeg, at når min mand og jeg slap de bekymringer, vi havde for vores datter og i stedet stolede på, at hun godt kunne klare sig, så fandt hun også en ro og en tro på, at tingene nok skulle blive bedre.

Jeg blev i forløbet også opmærksom på, at jeg tog ansvaret fra min datter, fordi jeg var bange for, at hun skulle lide nederlag, som hun ikke ville kunne komme videre fra. Ved at give slip på dette blev der plads til, at hun selv kunne begynde at tage ansvar, og det satte gang i en positiv udvikling. Jo mere jeg gav slip på ansvaret og kontrollen, jo mere tog hun ansvar og kontrol over sig selv.

Vi begyndte bevidst at ændre fokus fra det negative til det positive, og vi oplevede, hvordan det havde en selvforstærkende effekt. Vi ændrede vores måde at spørge vores datter om hendes dag, om hendes oplevelser og hendes tanker, og jeg oplever nu, at hun lige så stille bliver mere positiv og får mere energi.

Mit forløb er lige afsluttet, og vi er stadig i gang med at udvikle os i familien – vores datter er begyndt at tage ansvar for sig selv, og vi mærker hver dag, at hun får det bedre, hun er gladere og mere nærværende.

Jeg er taknemmelig for den mulighed, vi i min familie har fået for at udvikle os, både hver for sig og sammen som familie, og jeg oplever, at der er en større forståelse og respekt mellem børn og voksne og mellem min mand og jeg.

Vi ved nu, at det ikke er nogens skyld, at vi hverken kan bebrejde os selv eller nogen andre. Vi gjorde det bedste, vi kunne ud fra de forudsætninger, vi havde på det tidspunkt. Vores held er, at vi nu har redskaber til at gøre det, der er det bedste nu ❤️

Tak til Amania og Michael for at hjælpe mig til at se mit potentiale, til at synliggøre mine styrker og for at udfordre mine overbevisninger. De bedste anbefalinger herfra.”

Lindas historie

FRA GRÅDLABIL TIL RANK RYG

Linda ville gerne af med sin stress:

Linda flyttede sig på 4 sessioner (+ en forsession), i alt 16,75 timer, fra 10% til 95% af sit mål om at føle sig god nok uanset hvad. Allerede på 1. session løftede hun sig fra 10% til 60%.

Forløbet tog 16,75 timer (5 sessioner) inkl. 6 opfølgende møder over skype.

Hun flyttede sig i processen fra 36 til 80 på den internationale trivselsskala WHO5, der går fra 0-100, og hvor depressionsgrænsen ligger på 35 og det danske gennemsnit er på 68.

Du kan læse mere om WHO 5-skalaen her:

 

Her Lindas egen feedback:

GENTAGNE STRESSFORLØB OG SYGEMELDINGER
Jeg har over en lang periode oplevet stress på mit arbejde. Jeg blev delvist sygemeldt, og efter en periode med psykologsamtaler og stille og rolig genstart på jobbet, kunne jeg mærke, at jeg ikke ville kunne blive glad og tilfreds i det job igen. Derfor blev vi enige om at slutte vores samarbejde. Så efter en total arbejdspause i 3 mdr. følte jeg mig klar til at genoptage arbejdslivet. Og jeg fandt et nyt job med opgaver, som tog udgangspunkt i, at jeg ikke skulle have de samme krav, som der, hvor jeg var blevet sygemeldt fra.

Desværre kom mine stresssymptomer igen allerede efter 2 mdr. og jeg blev sygemeldt igen. Så mine stresssymptomer handlede om mig og ikke mine arbejdsopgaver – det stod klart for mig.

Jeg kan tilføje at jeg har haft to alvorlige stressforløb tidligere i mit liv. Det første for ca. 15 år siden og det andet for ca. 10 siden, hvor jeg også var sygemeldt og havde forløb hos en psykolog.

 

DETTE MÅTTE JEG PRØVE
Jeg var så heldig at jeg gennem min datters veninde, blev gjort opmærksom på Neurocoaching. Efter at have læst på hjemmesiden, var jeg slet ikke i tvivl om, at dette måtte jeg prøve. Jeg kunne slet ikke se mig selv i endnu et forløb hos en psykolog. Og ej heller i medicinsk behandling som min praktiserende læge foreslog.

 

JEG ER GOD NOK UANSET HVAD
Da jeg startede hos Amania i maj, havde jeg utroligt lavt selvværd, var grådlabil og bekymret for min fremtid. Gennem forløbet hos Joan har jeg genfundet livsglæden. Jeg kan gå smilende gennem byen med rejst pande og rank ryg og får så mange skønne smil retur. Jeg har lært, at jeg er god nok uanset hvad, og at jeg er elsket uanset hvad. Jeg behøver ikke stille store krav til mig selv for at være god nok.

Jeg har også lært at der kommer udfordringer og uønskede følelser – men jeg har fået nogle rigtigt gode værktøjer til at arbejde med dem, så de ikke styrer min dag. Det stærkeste for mig har været, at man har et valg: “Hvordan ønsker jeg min dag?”

 

JEG TAKKER MIG SELV
Nogle af redskaberne kan forekomme lidt pudsige første gang, man bliver præsenteret for dem, men prøv det, det virker. Man skal ville det og afsætte tiden til det, fordi man får det optimale udbytte ved træning igen og igen. Og gentagelser af samme øvelse gør kun én endnu bedre.

Mine nære familie og venner kan mærke at jeg er blevet mere rolig og har meget mere overskud og glæde. Jeg er meget taknemmelig for mit forløb og takker mig selv for at investere i det vigtigste i mit liv, mig selv.

Kan kun give Neurocoaching mine varmeste anbefalinger. Jeg har genvundet kontrollen i mit eget liv. Tak for det.

 

Du kan læse mere om stress HER

 

MENU