VÆGTTAB
Op til 75% af vores overspisning skyldes, at vi prøver at overdøve vores følelser i stedet for at lytte til dem.
Følelser som angst, stress og temperament er kommunikation fra en del af dit nervesystem til den bevidste del af hjernen. Men hvis du ikke lytter og handler på den kommunikation, risikerer du kronisk stress. Og det sluger en masse energi i hjernen, som den beordrer dig til at skaffe ved selv at sætte gang i stresssystemet. Den mekanisme kalder man “Brain pull”. Når du så giver efter og indtager hurtige kulhydrater, belønner hjernen dig med belønningsstoffet dopamin – den slags spisning på følelser kaldes “Comfort eating”.
Ligesom ved alt andet misbrug kan du ved “Brain pull” risikere, at der skal stadigt større mængder mad til at frigive dopamin. Og er du overvægtig, mister hjernen efterhånden evnen til at trække på kroppens egne depoter (som du jo ellers sikkert gerne vil af med), men insisterer på at få glukosen udefra – det hedder så “Body pull”. Og når du så giver efter for presset og indtager kulhydraterne, er kroppen i mindre og mindre grad i stand til at bruge glukosen, og den sætter sig derfor som yderligere overvægt. Den onde cirkel er i gang.
DIABETES
Overvægt og manglende motion er de helt store skurke ift. diabetes 2, hvor forekomsten er næsten fordoblet fra 2002 til 2012. Så også her er der en voldsom gevinst ved at få styr på madmisbruget.
HVORDAN HJÆLPER NEUROCOACHING
Alt misbrug – også misbrug af mad – tjener som enten trøst, flugt eller belønning. Så vi kigger på de faktorer, der gør, at du har behov for trøst eller flugt – og eliminerer dem sammen med dig. Og vi finder sammen en bedre måde, du kan belønne dig selv på.
Vi lærer dig også at tolke den kommunikation, som stresser, så du kan handle på den i stedet for at prøve at overdøve den med mad.
Endelig lærer vi dig at identificere og neutralisere de stressende tankemønstre, der ligger under kommunikationen. I modsætning til andre dyr gør vores tænkende hjerne nemlig, at vi kan stresse os selv. En zebra har i princippet samme stressreaktion som et menneske, hvis en løve farer henimod den – men en zebra kan ikke stresse over dårligt selvværd eller over ikke at leve op til egne, chefens eller sine forældres forventninger. Så mens zebraen max oplever stress i måske en halv time, så kan vi mennesker stresse os selv 24-7.
Vi kombinerer de dybere metoder med helt lavpraktiske….
Du lærer, hvordan du kan bryde med uheldige spisevaner bare ved at ændre i små ting omkring dig – og på den måde spare flere hundrede kalorier pr. dag uden at det går ud over din mæthed. Og naturligvis kigger vi også på sunde motionsvaner.
NEJ TIL LAVKALORIE-DIÆTER
Ny forskning viser, at nervesystemet opfatter diæter som en hungersnød eller energikrise, som stresser yderligere og fører til en forøget aldring i cellerne, herunder hudcellerne. Der kan også ske en uheldig omfordeling af fedtet fra f.eks. ansigtet til midt på kroppen (hvor de færreste synes, at det er charmerende). Kroppen skaber ved en lavkaloriediæt ikke noget nyt balancepunkt – derfor tager langt de fleste da også de tabte kilo på igen, hvis de ikke gør noget ved de underliggende problemer.
HUMØRET
Op til 90% af det humørregulerende stof serotonin producereres i tarmen – så tarmen er helt afgørende for dit humør. Men hvor meget, du producerer, afhænger af sammensætningen af dine tarmbakterier. Og spiser du meget sukker og andre hurtige kulhydrater hæmmer du de tarmbakterier, der producerer serotoninen – og det kan du mærke på humøret. Så vi vejleder dig også i, hvad du skal spise, så din tarm igen producerer de humør– og lykkestoffer, du har brug for, og som giver dig livskvalitet.
Kilder
Dr. Roger Gould, University of California
Professor Achim Peters
Det Nationale Diabetesregister
